Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk […] og muslim af trosretning. Klageren tilhører hovedklanen Digil og underklanerne […] samt familieklanen […]. Klageren er fra […] i Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, ligesom han frygter de generelle forhold i Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Somalia spillede musik og havde en musikforretning. Klagerens musikforretning blev en dag opsøgt af bevæbnede mænd, og klagerens butik blev ødelagt. Klageren havde endvidere problemer med al-Shabaab i forbindelse med, at han spillede musik til forskellige begivenheder. Klageren blev blandt andet tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb i forbindelse med, at han skulle spille musik til et bryllup. I forbindelse med at klageren skulle spille musik til et andet bryllup, blev der begået et attentat til festen, idet der blev smidt bomber. Klageren slap væk og måtte gemme sig hos familiemedlemmer inden sin udrejse af Somalia. Klagerens familie blev herefter opsøgt af al-Shabaab, ligesom andre medlemmer af klagerens musikband blev opsøgt. Klageren har endelig oplyst, at han frygter de generelle forhold i Somalia på vegne af sin ægtefælle og datter, og at han blandt andet frygter for omskæring af sin datter. Udlændingestyrelsen meddelte [primo] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Nævnet lægger afgørende vægt på, at klageren har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer om centrale punkter i asylmotivet under behandlingen af klagerens asylsag i Norge, Sverige og her i landet. Det fremgår således, at klageren til de norske myndigheder har oplyst, at han efter al-Shabaabs angreb under brylluppet i Afgoye flygtede til sine venner, og at han opholdt sig hos dem i fem dage. En musiker, der spillede guitar, blev dræbt. Under samtalen [i sommeren] 2011 hos Udlændingestyrelsen og i asylansøgningsskemaet har klageren derimod oplyst, at han sammen med de andre bandmedlemmer forlod stedet, og at han løb hjem til sin onkel og efterfølgende blev kørt til sin morfar og morbror, hvor han opholdt sig i omkring en måned. Klageren har i øvrigt under partshøringen [ultimo] 2018 forklaret til Udlændingestyrelsen, at han ikke ved, hvad der skete med bandet, og at musikerne flygtede hver for sig. Nævnet lægger endvidere vægt på, at klageren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at al-Shabaabs angreb under brylluppet i Afgoye blev udført i slutningen af 2008, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen i [sommeren] 2011 har forklaret, at angrebet fandt sted i [sommeren] 2008. Det fremgår endvidere, at klageren til de norske myndigheder har oplyst, at han på ny åbnede sin forretning i Mogadishu, efter at forretningen var blevet opsøgt i 2006. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2011 har klageren derimod oplyst, at han ikke åbnede forretningen igen. Det fremgår i øvrigt af oplysningerne fra klagerens asylsagsbehandling i Sverige, at klageren til de svenske myndigheder har forklaret, at familien havde en lille butik, og at han flygtede fra Somalia, efter at hans far var blevet kidnappet, og at der var blevet betalt en løsesum. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel eller konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at den generelle vold i Mogadishu ikke har et niveau, der indebærer at enhver, som vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, idet de generelle forhold i Mogadishu er forbedret, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klagerens opholdstilladelse blev udstedt [primo] 2012. Han har under opholdet i Danmark bestået Prøve i Dansk 2 og har i en samlet periode på to år været i praktik på […]. Under nævnsmødet har han i øvrigt oplyst, at han i to måneder har været fastansat hos […]. Klageren har ikke gennemført en videregående uddannelse. Han har astma og forhøjet blodtryk, og han har problemer med sit stofskifte. Klageren har ingen familie i Danmark. Efter en samlet vurdering af klagerens tilknytning til Danmark finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne forhold, hvorefter en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende. For så vidt angår klagerens forklaring om sin frygt for, at hans datter, [A], der er født [i efteråret] 2005, vil blive omskåret ved klagerens tilbagevenden til Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at klageren har oplyst, at han ikke ved, hvor datteren opholder sig. Han har ikke haft kontakt med sin datter og hendes mor, der er klagerens ægtefælle, efter at klageren udrejste fra Danmark i [sommeren] 2016. Det bemærkes endvidere, at klageren har oplyst, at klageren og hans ægtefælle er imod omskæring, og at de efter det oplyste har talt om, at [A] ikke skal omskæres. Det fremstår således ikke aktuelt eller sandsynligt, at [A] vil være i risiko for at blive omskåret ved klagerens tilbagevenden til Mogadishu i Somalia. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldt i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/228/ajev
