Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra [by], Somalia, men hun har boet i Mogadishu, Somalia, siden hun var fire år gammel. Klageren tilhører […]-klanen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har under sin oprindelige spontansag som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af medlemmer af al-Shabaab, idet de har beskyldt hendes ægtefælle for at være en forræder samt tvunget hende til at gifte sig med en anden. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til blandt andet, at hendes ægtefælle arbejdede som vagt og chauffør for højerestående medlemmer af regeringen. I [foråret] 2011 blev han sammen med sine kollegaer udsat for angreb fra al-Shabaab på sin arbejdsplads. Det lykkedes hendes ægtefælle at flygte fra Mogadishu umiddelbart efter angrebet. Kort tid efter forsøgte klageren, hendes datter og søster ligeledes at flygte, men de blev stoppet af medlemmer af al-Shabaab i nærheden af Kismayo, som sendte dem tilbage til deres område, hvor de blev tilbageholdt. Da klagerens far kom for at få dem frigivet, krævede al-Shaabab, herunder klagerens fætter, at klageren skulle gifte sig med et medlem, fordi hendes ægtefælle var en forræder. Klageren blev løsladt med besked om, at al-Shabaab ville opsøge dem efter syv dage for at høre farens indstilling over for kravet. Da al-Shabaab senere kom til bopælen, slog de faren ihjel, fordi han holdt fast i klageren. Herefter blev hun fængslet i 30 dage, hvorefter hun blev overgivet til en yemenitisk mand, som udsatte hende for overgreb. Et par måneder efter blev klageren taget med til et sted for sårede al-Shabaab-medlemmer, hvor hun skulle hjælpe med at lave mad og vaske tøj. Da hun kom ud for en brandulykke, måtte hun til behandling på et lille hospital, hvorfra det lykkedes hende at flygte. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring fremstår utroværdig, og nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren til asylsamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2013 og forlængelsessamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 har forklaret divergerende på centrale punkter. Klageren har således forklaret divergerende om, hvorvidt klagerens far fik klageren løsladt, da hun angiveligt var tilbageholdt af al-Shabaab, og om, hvornår faren angiveligt blev dræbt. Klageren forklarede til asylsamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2013, at hun flygtede fra området, efter at hendes ægtefælle var flygtet som følge af, at ægtefællens arbejdsplads var blevet angrebet og nogle kolleger var blevet dræbt. Klageren forklarede videre, at hun under flugten blev tilbageholdt af al-Shabaab, men at faren fik klagere frigivet fra tilbageholdelsen hos al-Shabaab, der gav faren fik en uges betænkningstid i forhold til, om faren ville tillade, at klageren blev gift med et al-Shabaab-medlem. Endelig forklarede klageren, at mænd fra al-Shabaab kom til bopælen efter fire dage. De tog klageren i hånden og prøvede at trække klageren væk, men at faren holdt fast i hende, og så var det, at de skød klagerens far på stedet og tog klageren med. Til forlængelsessamtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 forklarede klageren, at ægtefællen blev slået ihjel ved angrebet på arbejdspladsen, hvilket hun havde fået at vide efter asylsamtalen, og at faren blev slået ihjel den følgende nat efter episoden på ægtefællens arbejdsplads, hvorefter klageren flygtede og senere blev tilbageholdt af al-Shabaab. For nævnet har klageren her som ved de øvrige divergenser i det væsentlige forklaret som ved asylsamtalen, idet klageren dog ikke forklarede, at det var faren, der foranledigede, at klageren blev sendt tilbage, efter hun var flygtet fra bopælen. Flygtningenævnet finder, at der er tale om omstændigheder af helt grundlæggende betydning for ansøgeren, og at klageren, uanset den tid, der er gået, må forventes at komme forklare ensartet herom. Det bemærkes, at klageren efter asylsamtalen fik referatet af samtalen læst op, og at klageren ikke havde bemærkninger. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret divergenserne med, at hun ikke var klar over, hvad forlængelsessamtalen skulle angå, idet hun troede, at samtalen vedrørte en familiesammenføringssag, hvorfor hun gik i panik, ligesom hun i øvrigt var træt og havde det dårligt. Nævnet finder imidlertid ikke, at disse forhold kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af indkaldelsen til forlængelsessamtalen, at samtalen angår spørgsmålet, om der er grundlag for at forlænge ansøgerens opholdstilladelse, og det fremgår af referatet af samtalen, at samtalen blev indledt med en redegørelse for formålet med samtalen, samt at klageren erklærede sig indforstået med, hvorfor hun var indkaldt til samtalen. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun boede sammen med den man fra Yemen, som hun angiveligt skulle giftes med, og om hvornår hun kom til skade i forbindelse med madlavning. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelse. Endelig kan Flygtningenævnet tiltræde vurderingen af, at klagerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at klageren til forlængelsessamtalen oplyste, at hun ikke har været uden for Danmark siden indrejsen i 2012, selv om klageren ifølge oplysninger fra de tyske myndigheder søgte asyl i Tyskland [en nærmere angiven dato i vinteren] 2017 under [et falsk navn]. Det fremgår således, at de tyske myndigheder identificerede ansøgeren på hendes fingeraftryk, og at de tyske myndigheder i forbindelse med deres behandling af sagen tog et fotografi, som i meget høj grad ligner klageren. Det bemærkes, at klageren for nævnet har erkendt, at hun var i Tyskland, hvor hun fik taget fingeraftryk, men klageren har forklaret, at hun ikke indgav ansøgning om asyl i Tyskland. Klageren har dog erkendt, at hun udfyldte et skema og i den forbindelse benyttede et falsk navn. Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har en individuel konflikt i Somalia, herunder med al-Shabaab, og at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at da nævnet ikke kan lægge klagerens forklaring til grund, kan nævnet heller ikke lægge til grund, at klageren vil være uden mandligt netværk ved en tilbagevende til Somalia. Klageren har i øvrigt forklaret divergerende om sine familiemæssige forhold i Somalia. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds¬konventions artikel 3. Klageren har forklaret, at hun boede i Mogadishu fra hun var fire år og indtil udrejsen af Somalia i 2012. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at AMISOM siden 2013 har haft kontrollen over Mogadishu. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter baggrundsoplysningerne i øvrigt, at sikkerhedssituationen i Mogadishu nu har forbedret sig på en sådan måde, at enhver ikke ved sin blotte tilstedeværelse, risikerer at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Selv om situationen i Mogadishu fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig, kan forbedringerne af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen ikke anses for at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som anført ikke sandsynliggjort, at hun har en individuel konflikt i Somalia eller er særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia. Betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men ifølge forarbejderne til bestemmelsen finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden. Der skal således i disse sager fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en nærmere angiven dato i foråret] 2013, og klageren har oplyst, at hun er født [en nærmere angiven dato i foråret] 1978 og har boet i Mogadishu, siden hun var fire år og indtil udrejsen i 2013. Klageren har bestået Prøve i Dansk 1, har gennemført en mindre del af nævnsmødet på dansk og vist, at hun taler i et danske i vist omfang. Klageren har gennemført forskellige kurser. Klageren har været i 3 praktikophold af en varighed på i alt 8 måneder, og klageren har siden indrejsen i Danmark dels haft lønnet arbejde i 10 timer i [virksomhed] i [by], dels i 5 måneder gået med aviser i 15 timer om ugen, hvilket hun fortsat gør. Klageren har oplyst, at hun lider af stærk hovedpine, og at hendes læge har fortalt klageren, at klageren er stresset. Klageren har oplyst, at hun er uden netværk i Somalia, men nævnet kan som anført ovenfor heller ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og den dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Nævnet er opmærksom på oplysningerne om klagerens helbredsforhold, men finder ikke, at disse oplysninger kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/199/JABP
