Nævnet hjemviste i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen [klannavn], subklanen [klannavn] og familieklanen [klannavn]og er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra landsbyen [by] i regionen [navn på region], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i foråret 2012 indgik ægteskab med sin ægtefælle, men først fortalte sin far herom i [efteråret] 2013. Klagerens far blev indledningsvis sur, men accepterede sidenhen ægteskabet. På et tidspunkt i [slutningen af] 2013 besøgte nogle mænd klagerens bopæl for at bede om klagerens hånd på vegne af klagerens nabo [A], som var medlem af al-Shabaab. Klagerens far afviste forespørgslen med henvisning til, at klageren allerede var blevet gift uden hans forudgående accept. Om aftenen [i slutningen af] samme år blev klagerens bopæl opsøgt af bevæbnede maskerede mænd, som gav klageren bind for øjnene og førte hende og hendes bror ud i en skov, hvor de blev placeret op af et træ. Klagerens bror blev først slået med en geværkolbe af en af mændene, som troede, at broren var klagerens ægtefælle, hvorefter han fik skåret halsen over. Klageren fik igen bind for øjnene og blev kørt hjem til [A], som hun blev viet med. Klageren opholdt sig herefter i [A]s hjem i næsten to måneder, indtil hun om aftenen [starten af] 2014, da hverken [A] eller vagterne var til stede, formåede at flygte derfra. Klageren løb i omkring en halv time og stoppede til sidst ved et hus, hvor en kvinde gav hende lov til at overnatte. Den efterfølgende aften kørte kvindens nevø klageren til [by], hvorfra klageren kom videre til [by], før hun udrejste af Somalia til Kenya. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt endvidere ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til det syd-centrale Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, idet forklaringen herom fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om centrale punkter vedrørende sit asylmotiv. Herunder forklarede klageren for eksempel under samtalen [i efteråret] 2017, at hun iblandt de mænd, der opsøgte hendes familie på bopælen [i slutningen af] 2013, kunne genkende en person ved navn [B], der også kendte hendes far og bror. Under nævnsmødet har hun derimod forklaret, at hun ikke kender en person ved navn [B], og at hun ikke har forklaret som anført i referatet af samtalen [i efteråret] 2017. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at det af nyere oplysninger fremgår, at USA gennem den senere tid har forøget presset på al-Shabaab i området omkring [by] navnlig ved luftangreb, herunder ved brug af droner. Det er imidlertid ikke nærmere belyst, hvorvidt personer, der hjemsendes fra Vesten til området, risikerer at blive beskyldt for at være spioner af al-Shabaab som følge af dette forøgede pres. Som følge heraf hjemvises sagen til Udlændingestyrelsen til på baggrund af nyere og opdaterede oplysninger at vurdere den sikkerhedsmæssige situation i tilfælde af hjemsendelse af personer til [by].” Soma/2019/195/TLNJ
