Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [en by] i den sydlige del af Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [X], underklanen [Y] og subklanen [Z]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han bliver slået ihjel af al-Shabaab, da de har kontrollen i hans hjemområde, og han ikke har overholdt deres aftale. Videre frygter klageren undertrykkelse, da han tilhører en minoritetsklan. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab har klageren oplyst, at al-Shabaab forlangte, at klageren hver måned betalte dem 3-400 dollars, fordi han ejede en butik. Klageren kunne ikke betalte alle pengene, men formåede nogle gange at betale et mindre beløb såsom 50 eller 100 dollars. Omkring tre måneder inden sin udrejse [i foråret] 2013 blev klageren første gang opsøgt af al-Shabaab. Da klageren ikke kunne betale pengene, fik han valget mellem at betale eller samarbejde med al-Shabaab. Klageren kunne ikke betale og skulle derfor samarbejde med al-Shabaab og udføre de opgaver, han blev tildelt. Klageren prøvede at skaffe pengene i to-tre måneder. I perioden blev han dagligt opsøgte af personer fra al-Shabaab. I [vinteren] 2013 blev klageren tilbageholdt af al-Shabaab. Tre tildækkede personer kom til klagerens butik og sagde, at klageren skulle følge med, da han ikke havde betalt. Klageren gik med, da han frygtede at blive slået ihjel, hvis han modsatte sig. Klageren var tilbageholdt i et døgn og blev kun løsladt, fordi han lovede at samarbejde med al-Shabaab. Klageren fik lov at tage hjem, inden han skulle begynde at udføre opgaver for dem. Da klageren kom hjem gav hans far ham nogle penge. Han forlod herefter byen og udrejste af Somalia. Til støtte for sit asylmotiv om sit klantilhørsforhold har klageren oplyst, at hans klan er en minoritetsklan. De havde derfor ikke rettigheder og hvis de fik problemer, så der var ingen, som kunne hjælpe dem. Klagerens familie er flygtet til Kenya, fordi de blev undertrykt. Familien blev opsøgt flere gange i hjemmet, fordi de skulle oplyse, hvor klageren befandt sig. Klageren sendte derfor familien penge, så de kunne forlade byen. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at al-Shabaab har opkrævet skatter af ham i hans butik, men finder ikke at lægge klagerens forklaring om, at om at han i 2013 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab forårsaget af, at han ikke kunne betale al-Shabaab tilstrækkeligt, hvorefter han blev tilbageholdt 1 døgn og slået og fik valget at blive skudt eller tilslutte sig al-Shabaab, hvorefter det lykkedes ham at flygte. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende omkring, al-Shabaabs opsøgninger af ham, herunder hvor ofte han blev truet og hvad der skete i den forbindelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring om al-Shabaabs tilbageholdelse af ham ikke forekommer selvoplevet og ikke forekommer sandsynlig. Det af klageren anførte om hans klanforhold, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, hvor ansøgeren kommer fra er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [en by] i Lower Shabelle, hvor ansøgeren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at AMISOM efter de foreliggende baggrundsoplysninger siden marts 2014 de facto har haft kontrollen i [en by]. Forholdene i [en by] i Lower Shabelle er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [en by] i Lower Shabelle ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i [en by] i Lower Shabelle i Somalia frem til sin udrejse i 2013, og klageren taler somalisk. Klagerens far opholder sig fortsat i Somalia. Klageren har oplyst, at han har bestået Dansk 1 og Dansk 2. Der er ikke fremlagt beviser herfor i sagen. Klageren har modtaget offentlige ydelser fra [vinteren] 2013 til [foråret] 2017, med undtagelse af perioden fra [foråret] 2016 til [efteråret] 2017. Klageren har gennemført to praktikforløb på 6 og 9 måneders varighed og har været tilknyttet et slagteri i 6 måneder som vikar. Klageren har haft deltidsarbejde fra [foråret] 2017 til [foråret] 2018 hos [en dansk virksomhed]. Klageren har netop taget et buskørekort og har oplyst, at han skal til samtale og at han har fået lovning på ansættelse i [en dansk virksomhed]. Klageren er medlem af en somalisk fodboldklub og har været medlem af [en forening] og har fornyligt meldt sig i ind i Socialdemokratiet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/192/JAH
