soma2016154

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali og muslim fra [by], Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Ashraf, subklanen […] og familieklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi al-Shabaab mistænker klageren for at have haft et udenomsægteskabeligt forhold til en mand. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i to måneder løbende havde talt med butiksejeren Farah om at indgå ægteskab. En dag mødtes klageren med ham i sit hjem. På et tidspunkt kom tre medlemmer fra al-Shabaab til klagerens bopæl. De sagde, at klageren og Farah havde gjort noget forbudt, og de blev derfor taget med til et arresthus. Klageren fik at vide, at hun ville blive dømt til stening. Dagen efter flygtede klageren ud af vinduet i et bederum, hvor hun var blevet anbragt. Klageren løb hjem til sin veninde, som hjalp klageren med at udrejse. Klageren har endvidere som et nyt asylmotiv under inddragelsessagen angivet en frygt for, at hendes datter, [A], født den […], vil blive udsat for tvangsomskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og klageren har i øvrigt angivet en frygt for, at [B], født den […], vil blive tvangsgift, og at hendes sønner [C], født den […], og [D], født den […], vil blive tvangsrekrutteret af militser, herunder af al-Shabaab. For så vidt angår [C] har klageren endvidere oplyst, at hun frygter at han vil blive overfaldet i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af den 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Det fremstår usandsynligt, at klageren under bevogtning af al-Shabaab ved tilbageholdelse i et arresthus uden problemer har kunnet flygte fra et rum i arresthuset ved at hoppe ud af et vindue. Det fremstår endvidere usandsynligt, at hun lod Farah komme ind på sin bopæl og opholde sig der sammen med klageren, selvom de begge vidste, at det var forbudt for en mand at være sammen med en enlig kvinde, og at det kunne medføre døden ved stening for klageren. Der henvises i den forbindelse til, at klageren under asylsamtalen [i starten af] 2014 har forklaret, at Farah havde fortalt hende, at han var blevet set af en nabo, da han besøgte klageren. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at klagerens utroværdighed er understøttet af hendes forklaring om, at hun ikke har kontakt med personer i Somalia, selvom det under partshøringen [i efteråret] 2017 er konstateret, at der var registreret flere udgående opkald til Somalia på klagerens telefon. Klagerens forklaring om, at en veninde har benyttet telefonen fremstår ikke overbevisende, idet der blandt andet henvises til, at klageren har forklaret divergerende om hvor længe veninden har besøgt klageren. Under partshøringen har hun oplyst, at veninden har besøgt hende over de sidste fire måneder, mens hun over for nævnet har forklaret, at besøget varede i to uger til en måned. Der henvises endvidere til, at klageren har forklaret, at familien ikke havde Facebook i Somalia, selvom det er konstateret, at der forinden klagerens udrejse i [efteråret] 2013 er foretaget flere Facebook-opslag i [foråret] 2013. Som følge af at klagerens forklaring om asylmotivet før udrejsen ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia må anses for en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger om klagerens hjemby, [by], lægges til grund, at hjembyen siden den 22. marts 2014 har været under AMISOM-kontrol. Der kan blandt andet henvises til Kontrolkort PGN: Political Geography Now fra november 2018. Nævnet finder i øvrigt, at forholdene er ændrede og forbedrede på en sådan måde, at det ikke vil være i strid med EMRK art. 3 på ny at henvise klageren til at tage ophold i hjembyen. Ændringerne er således ikke af helt midlertidig karakter, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. En udsendelse af klageren til [by] vil således ikke længere udgøre en krænkelse af Danmark internationale forpligtelser. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en nærmere angiven dato i foråret] 2014. Hun har været i praktik i 2,5 måned på en skole i […], hvor hun gjorde rent, og været i praktik i 3 måneder i et køkken i […]. Hun har endvidere i 3 måneder været i praktik i en butik i […]. Hun har bestået modul 5 i Dansk 1, og hun kan tale lidt dansk. Hun er ikke i beskæftigelse. Klagerens børn går i skole og i børnehave. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor hun har opholdt sig indtil udrejsen i 2013. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at man ikke finder, at klagerens sønner, [C], der er født den […], og [D], der er født den […], selvstændigt opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, idet nævnet ikke finder, at klagerens frygt for tvangsrekruttering af hendes sønner udgør asylbegrundende forhold. Der henvises til, at klagerens frygt for tvangsrekruttering alene bygger på hendes formodninger, og at hendes sønner ikke konkret har været udsat for forsøg herpå. For så vidt angår klagerens forklaring om at der har været forsøg på overfald på [C] forkaster Flygtningenævnet denne forklaring. Forklaringen fremstår udbyggende, og i øvrigt ikke kan anses for at være asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. Nævnet finder heller ikke, at klagerens frygt for tvangsægteskab for datteren [B], der er født den […], er et asylbegrundende forhold efter udlændingelovens § 7. Der henvises i den forbindelse også til, at klagerens frygt alene bygger på hendes formodning, og at hendes datter ikke konkret har været udsat for forsøg på tvangsægteskab. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at klagerens forklaring om, at hun ikke har været i stand til at modsætte sig sin datter [B’s] tvangsomskæring i Somalia, må tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Forklaringen om hændelsen har under nævnsmødet fremstået afglidende og upræcis. Herefter og med henvisning i øvrigt til klagerens generelle utroværdighed om asylmotivet og om hendes forhold i Somalia, finder flertallet, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et pres fra omgivelserne om tvangsomskæring af klagerens yngste datter [A]. Flertallet finder således ikke, at klagerens datter [A] selvstændigt opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i og med at det ikke er sandsynliggjort, at der er en konkret risiko for, at datteren vil blive udsat for tvangsomskæring. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/154/JABP