Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.”Klageren har oplyst, at han er etnisk araber og sunnimuslim fra Taimaa i Al-Jahra provinsen, Kuwait, og at han er uregistreret bidoon. Klageren har under sin oprindelige spontansag som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet, tortureret og dø, fordi han har deltaget i en demonstration. Til støtte herfor oplyste klageren, at man som uregistreret bidoon ikke har nogen rettigheder. Klagerens nabo, som hjalp klageren med at udrejse, var fra Kuwait. Naboens børn kunne gå i skole. Dette kunne klageren ikke, fordi han ikke var statsborger i Kuwait. Klageren ville risikere den samme skæbne som sin far og sin bror, hvis han blev i Kuwait. Klagerens bror sidder i fængsel, og faren er død. Klageren er eftersøgt i Kuwait på grund af sin deltagelse i demonstrationer, idet dem, der har deltaget i demonstrationer, bliver fængslet. Klageren risikerer at blive slået ihjel, hvis han bliver fængslet, ligesom sin far og mange andre bidoonere. Klageren ved dette, fordi moren har fortalt ham om det. Klageren har aldrig selv været i fængsel på noget tidspunkt. [I foråret] 2016 blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. [I starten af] 2017 modtog Udlændingestyrelsen en mail fra en person ved navn [HH], der oplyste, at ansøgeren har givet falske oplysninger om sig selv, idet han er søn af hendes families nabo i Irak og ikke 15, men 19 år. Under en samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018, hvor klageren blev foreholdt oplysningerne fra [HH], fastholdt klageren de oprindeligt afgivne oplysninger om sin identitet og sit asylmotiv og oplyste, at han aldrig nogensinde har opholdt sig i Irak. Klageren gav samtykke til ransagning af sin mobiltelefon. Ved en udlæsning af ansøgerens mobiltelefon i Udlændingestyrelsen blev der fundet 76 kontakter med irakiske telefonnumre, som alle er blevet forsøgt slettet og oplysninger om opkald til Irak bl.a. [i tre forskellige datoer i sommeren] 2018. Under en ny samtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018, hvor ansøgeren blev foreholdt fundene på sin mobiltelefon, fastholdt han fortsat de tidligere afgivne oplysninger og oplyste, at han ingen kontakt har til Irak og ikke har kontakt med nogen der, og at der må være forekommet fejl ved udlæsning af mobiltelefonen. Til Flygtningenævnet har han forklaret, at kontakterne i Irak er venner, som han har fået via Instagram, efter at han kom til Danmark. Han slettede kontakterne og forklarede urigtigt herom til Udlændingestyrelsen, da han var bange for, at det kunne skade hans sag. [I efteråret] 2018 nægtede Udlændingestyrelsen at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, under henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort sin identitet og dermed sit asylmotiv, idet han bevidst har afgivet urigtige oplysninger herom, hvorfor der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, med henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, og at klageren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder desuden af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen vægt på, at klagerens forklaring om at have boet hele sit liv i Kuwait som statsløs fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, henset til at hans viden om topografiske og andre forhold i sit angivelige bopælskvarter forekommer bemærkelsesværdigt mangelfuld. Endvidere fremstår forklaringen om hans dagligliv i Kuwait, om sin deltagelse i demonstrationer i Kuwait og om opholdet hos sin fars ven ikke selvoplevet, men tillært. Klageren har endvidere forklaret divergerende til Udlændingestyrelsen om sine angivelige konflikter i Kuwait, herunder en væsentlig divergens i relation til varigheden af sit ophold hos sin fars ven op til udrejsen. Flygtningenævnet finder endvidere, at fundene på klagerens mobiltelefon af irakiske kontaktnumre og opkald til numre i Irak i meget væsentlig grad svækker klagerens troværdighed, idet nævnet finder, at klagerens forklaring herom til Flygtningenævnet fremstår utroværdig og ikke kan tillægges vægt. Flygtningenævnet finder, at der henset til det anførte ikke er grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af en ægthedsvurdering af de af klageren forud for nævnsmødet fremlagte dokumenter om den angivne faders identitet, og at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, som mere subsidiært påstået af klageren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/17/FAM
