iran2019135

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk perser og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i den oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og slået ihjel af myndighederne, idet han har haft et forhold til en gift kvinde. Han frygter endvidere repressalier fra [A]’s ægtefælle. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i 2011 mødte en kvinde ved navn [A], som han indledte et forhold til. De mødtes flere gange blandt andet i offentlige parker ledsaget af klagerens moster for ikke at vække myndighedernes mistanke. Klageren fandt [A] meget hemmelighedsfuld, hvorfor han en dag fulgte efter hende hjem og så, hvor hun boede. Da klageren på et tidspunkt ikke havde hørt fra [A] i nogle dage, opsøgte han hende på hendes bopæl, hvor han talte med [A] og derefter med en ældre kvinde, som viste sig at være [A]’s svigermor. Klageren tog ophold hos sin farbror i omkring en måned, da hans bopæl senere blev opsøgt af politiet, hvorefter han udrejste af Iran. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen ikke fandt at kunne afvise klagerens asylmotiv. Udlændingestyrelsen nægtede [i efteråret] 2018 at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet styrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr.1. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagerens sag, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse med den begrundelse, at klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Klageren har forklaret forskelligt om, hvordan han og [A] mødtes og første gang talte sammen. Ved samtalen [i foråret] 2012 med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har klageren forklaret, at [A] henvendte sig til ham, da han spiste is, og at han herefter tilbød hende en is, hvorefter de gik en tur, hvor de talte sammen. Ved samtalen [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at han satte sig på en bænk i behørig afstand fra [A], da de første gang talte sammen. Klageren har forklaret forskelligt om, hvad han og [A] foretog sig, når de mødtes uden for klagerens hjem. Ved samtalen [i foråret] 2012 med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han og [A] af og til kyssede hinanden, når de var sammen på mennesketomme steder i parken. Ved samtalen [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen har klageren derimod forklaret, at han og [A] aldrig kyssede eller krammede hinanden uden for hans bopæl. Klageren har forklaret forskelligt om baggrunden for, at han angiveligt opsøgte [A] på hendes bopæl, da han havde mistet kontakten til hende. Ved samtalen [i foråret] 2012 med Udlændingestyrelsen har klageren under oversættelsen af referatet forklaret, at han havde hendes telefonnr., men at han havde lovet ikke at ringe til hende. Ved samtalen [i efteråret] 2018 med Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at han flere gange havde forsøgt at ringe til [A] i den periode, hvor de ikke så hinanden. Klageren har forklaret forskelligt om, hvad der skete ved [A]’s bopæl. Ved samtalen [i foråret] 2012 med Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at det var [A], der åbnede døren, hvorefter en ældre kvinde kom, hvor klageren udbrød, at han elskede hendes datter. Ved samtalen [i efteråret] 2018 forklarede klageren, at det var den ældre kvinde, der åbnede døren, og at klageren spurgte efter [A], hvorefter den ældre kvinde spurgte "hvad vil du min svigerdatter", hvorefter klageren svarede "svigerdatter, hvad mener du?", hvorefter klageren sagde "Jeg er sammen med [A], jeg er hendes kæreste". For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at det var [A], der åbnede døren, og at han spurgte, hvor hun blev af og at det var meningen, at de skulle giftes, hvorefter der kom en ældre dame, og at klageren til hende sagde, at det var meningen, at han skulle giftes med [A], og at kvinden viste sig at være [A]’s svigermor. Flygtningenævnet bemærker, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at klageren ikke har kendskab til sin sag ved de iranske myndigheder, herunder om der skulle være rejst en sigtelse mod ham, og det forekommer i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at han ikke har talt med sine forældre herom, heller ikke med sin mor, da hun besøgte ham i Danmark. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund på baggrund af det ovenfor nævnte og vurderer, at klageren således har afgivet urigtige oplysninger om sit asylmotiv, og at den bevidste svig har haft en direkte betydning for, at klageren har opnået opholdstilladelse i Danmark. Det forhold at der er gået ca. 6 år mellem samtalen [i foråret] 2012 og samtalen [i efteråret] 2018 kan ikke føre til en ændret vurdering, da klageren har forklaret forskelligt om centrale dele af sit asylmotiv. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren var 17 år på tidspunktet for samtalen [i foråret] 2012. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark med henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [foråret] 2012. Klageren har bestået gået på sprogskole i Danmark og har gået på VUC. Klageren har arbejdet på en restaurant som medhjælper tre år og har arbejdet et år i Netto 30 timer pr. uge til tider med overarbejde. Klageren har en farmor og dennes bror i Danmark. Klageren har boet i Iran til han var 16 år. Klageren taler farsi. Han forældre bor i Iran. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens personlige forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. 19, stk. 2, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. I vurderingen er indgået, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Flygtningenævnet vurderer, at klageren ved en hjemsendelse til Iran ikke risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Flygtningenævnet vurderer, at klageren ved en hjemsendelse til Iran ikke risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1, nævnte grunde, eller hvor klageren ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke er risiko for, at klageren vil blive udsat for forfølgelse i Iran, eller at der er andre grunde til, at udsendelse af klageren ikke kan ske i henhold til udlændingelovens § 31, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/135/CERA