Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været i slåskamp med personer fra Sepah i et træningscenter. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin fætter. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hans fætter ikke anser ham som muslim, idet han tidligere tilhørte den traditionelle gren af yarsan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer divergerende og konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren, der er en veluddannet mand, i sit asylskema som asylmotiv alene angav ”politisk problem med præstestyret” og ”problem med mullah og Gardisthæren og sammenstød med Gardisthæren”. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin families religiøse tilhørsforhold. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at begge hans forældre er yaresan, mens han til asylsamtalen forklarede, at hans mor ikke er yarsan, men shia muslim, og at hans far oprindelig var yarsan, men opførte sig som en shia muslim. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans mor egentlig er yarsan, men er registreret som shia muslim, og at hans far er yarsan. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvor ofte han kom i træningscenteret, og om hvad han fortalte myndighederne på træningscenteret [foråret] 2015. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kom i centeret hver torsdag, at der kom fire personer fra Sepah [foråret] 2015 og sagde, at han skulle deltage i deres bønner, og at han sagde til dem, at han ville stoppe med at komme på centeret for at beskytte sin ægtefælle og datter. Til asylsamtalen forklarede ansøger imidlertid, at han trænede i centeret to til tre gange om ugen. Ansøgeren forklarede ikke, at han ville stoppe med at komme i centeret. Nævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser. Nævnet finder videre, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der efter sin forklaring til asylsamtalen vidste, på hvilke tidspunkter Sepah-medlemmerne kom til centeret, ikke tilrettelagde sin træning, så han undgik deres tilstedeværelse, henset til at de angiveligt chikanerede ham, eller at han ikke valgte at træne på et af de andre centre i byen. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om, at Sepah ikke kom på samme tidspunkter, forekommer ikke overbevisende. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin flugt fra myndighederne. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kørte til Kermanshah, hvor han boede hos en ven i cirka en måned, hvorefter han tog til [by] til sine svigerforældre, hvor han opholdt sig i flere måneder frem til sin udrejse af Iran [ultimo] 2015. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han boede hos sin ven i Kermanshah i to måneder og derefter udrejste af Iran. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han boede hos sin ven i Kermanshah i 1½ - 2 måneder og derefter kørte til sine svigerforældre i det nordlige Iran, hvor han opholdt sig i cirka en uge for at tage afsked med sin kone og datter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren først til asylsamtalen forklarede om sin angivelige konflikt med sin fætter henset til, at han efter sin forklaring formodede, at det var hans fætter, der sendte Sepah-medlemmerne til træningscenteret, og konflikten med fætteren dermed var tæt forbundet med ansøgerens angivelige konflikt med myndighederne. Ansøgerens forklaring om, at han tænkte, at konflikten i træningscenteret var vigtigere, og at han ikke blev spurgt ind til det under den første samtale med Udlændingestyrelsen, forekommer ikke troværdig. Nævnet bemærker endvidere, at det forekommer påfaldende, at fætteren angiveligt truede ansøgeren med at slå ham ihjel eller få andre til at gøre det igennem et år uden, at han gjorde alvor af truslerne. De fremlagte dokumenter vedrørende indkaldelse af ansøgeren til domstolen kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det var umuligt at fremskaffe tilsigelserne, da posten blev tjekket, men at ansøgeren kunne fremlægge indkaldelserne til asylsamtalen og forklarede, at han havde fået dem tilsendt via IMO eller Telegram. Med hensyn til ansøgerens konversion til kristendommen finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Nævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens generelle troværdighed er påvirket af, at nævnet har tilsidesat forklaringen om det oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet forklare om sin indre afklaringsproces, der førte til hans angivelige konversion og hans beslutning om at blive døbt. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvad der overbeviste ham om den kristne tro, idet han til asylsamtalen forklarede, at han konverterede, fordi han godt kunne lide kristendommen, mens han under mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han blev overbevist om, at kristendommen var den rigtige religion for ham, da han første gang kom i kirken og overværede, at en ven blev døbt, hvilket gjorde et stort indtryk på ham. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen fremstår tillært og ureflekteret. De fremlagte udtalelser fra præster og Luthersk Mission kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed at ansøgeren i Danmark har lagt opslag med kristne budskaber op på sin egen Facebook-profil, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de iranske myndigheders søgelys ved sin udrejse af Iran eller at have været særligt profileret. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det af det tilgængelige baggrundsmateriale, herunder særligt af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” fra februar 2018 fremgår, at deklarering af konversion på Facebook ikke i sig selv leder til forfølgelse, men mulig monitorering, samt at såfremt den pågældende ikke før sin udrejse var i myndighedernes søgelys, vil vedkommende ikke risikere forfølgelse, trods opslag om konversion på internettet. Ansøgerens forklaring på mødet i Flygtningenævnet om, at hans kone har fået skilsmisse fra ham på grund af hans konversion til kristendommen kan ikke føre til et andet resultat allerede fordi ansøgeren har oplyst at han i Iran tilhørte den traditionelle gren af yarsan, som efter nævnets baggrundsoplysninger ikke betragtes som muslimer af de iranske myndigheder, hvorfor en konvertering til kristendommen ikke medfører, at man betragtes som frafalden muslim. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/121/MEG
