Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie eller svigerfamilie, idet hun er rejst ud af Irak uden deres tilladelse. Ansøgeren har oplyst, at hun i Irak i 2010 blev gift med sin ægtefælle, som på daværende tidspunkt boede i Storbritannien. Ansøgerens ægtefælle har siden 2010 forgæves forsøgt at få familiesammenført ansøgeren og deres datter til Storbritannien. Ansøgerens ægtefælle har ifølge ansøgeren britisk statsborgerskab og ansøgerens datter opnåede ifølge ansøgeren britisk statsborgerskab i 2015. I foråret 2018 tog ansøgerens ægtefælle deres datter med til Storbritannien. Herefter valgte ansøgeren på egen hånd i foråret 2019 at arrangere sin udrejse af Irak til Storbritannien. Ansøgeren tog hen til en butik, hvor en mand ved navn [M] mod betaling lovede at hjælpe hende med at skaffe rejsedokumenter. En måned efter mødte ansøgeren op i butikken igen og modtog en kuvert med et id-kort og en flybillet fra Erbil til Jordan, som hun fik at vide, at det var lovligt at rejse med. I lufthavnen i Jordan, spurgte ansøgeren tilfældige folk om, hvor hun skulle gå hen. Ansøgeren blev herefter hjulpet hen til et fly, som skulle flyve til København. Ansøgeren ankom til Københavns Lufthavn [i foråret] 2019, hvorefter hun blev anholdt for at forsøge at rejse til Storbritannien med et falsk fransk id-kort. Efter ca. 15 dage ringede ansøgeren til sin søster, som fortalte, at ansøgerens brødre ville slå hende ihjel, fordi hun var rejst uden at spørge nogen eller underrette nogen om det. Ansøgerens ægtefælle har også fortalt ansøgeren, at både hendes familie og svigerfamilie har truet ansøgerens ægtefælle og ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan hun modtog de rejsedokumenter, som hun købte. Til politiet har ansøgeren forklaret, at hun samlede dokumenterne op i en skraldespand. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun fik dem udleveret i den butik, hvor hun købte dokumenterne. Ansøgeren har forklaret forskelligt og usammenhængende om hendes muligheder for at forlade bopælen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun tog turene for at bestille og hente rejsedokumenter og for at sælge sine smykker, når hendes svigerfamilie, der boede i nærheden, var ude, og nærmere forespurgt herom forklarede ansøgeren, at det var, når de var på arbejde. Ansøgeren har i samme samtale forklaret, at hun var under svigerfamiliens kontrol, og at kvinderne og børnene i svigerfamilien hold øje med hende, når mændene var på arbejde. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun kunne forlade sin bopæl om fredagen og gå til kontoret, hvor hun bestilte rejsedokumenter, og til guldsmeden for at sælge smykker, idet fredagen var en helligdag, og svigerfamilien var på ture om fredagen, og at kontoret, hvor hun bestilte rejsedokumenter og guldsmedene havde åbent, selvom det var helligdag. Ansøgeren har forklaret usammenhængende om sin kontakt til personen, der ordnede ansøgerens billetter. Ansøgeren har ved sin straffesag forklaret, at hun havde e-mail kontakt til personen, som ordnede hendes papirer. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun er analfabet, og at hun alene havde kontakt ved to gange at møde op i en butik. Ansøgeren har forklaret usammenhængende om, hvorvidt ansøgerens brødre vidste, at hun var udrejst af Irak, da hun ringede til sin søster [R] efter ansøgerens anholdelse i Danmark. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hendes brødre havde truet hende med at slå hende ihjel, fordi hun var udrejst. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at [R] og ansøgerens familie første gang fik at vide, at ansøgeren var udrejst, da ansøgeren ringede til hende fra Danmark. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle være i et modsætningsforhold til sin familie og sin svigerfamilie, fordi ansøgeren har forsøgt at rejse til Storbritannien for at bo sammen med sin ægtefælle og deres datter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at begge familier på tidspunktet for brylluppet vidste, at ægtefællen boede i Storbritannien, og at det var deres hensigt, at ansøgeren skulle familiesammenføres med ham. Videre finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at hun kunne tage fire ture fra sit hjem for at bestille og hente rejsedokumenter, for at sælge smykker og for at tage til lufthavnen og udrejse forekommer usammenhængende henset til ansøgerens egen forklaring om, at hun var underlagt streng kontrol fra sin svigerfamilie. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med sin familie og sin svigerfamilie på baggrund af ansøgerens udrejse af Irak uden deres tilladelse. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/97/YARS
