Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af sin tidligere forlovede, [A], dennes familie eller af ansøgerens klan, idet hun har modsat sig et ægteskab med [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes familie i juni 2014 begyndte at opfordre ansøgeren til at blive gift med [A]. [A’s] mor kom i den første uge af juni 2014 på besøg hos ansøgeren. [A’s] mor sagde til ansøgeren, at [A] ønskede en hustru, og hun foreslog, at ansøgeren giftede sig med [A], idet det var en tradition i klanen, at personer fra klanen blev gift med hinanden. Ansøgeren afslog tilbuddet, idet hun ikke nærede ægteskabelige følelser for [A], og da hun var imod klanens måde at gifte sig på. [A’s] mor blev meget vred over dette, og hun bad ansøgeren om at tænke over tilbuddet. To uger senere ringede [A’s] søster til ansøgeren. Søsteren forsøgte at overtale ansøgeren til at gifte sig med [A], hvilket ansøgeren nægtede. Omkring tre uger senere mødte [A’s] far, der er ansøgerens farbror, op på ansøgerens bopæl. Under mødet forsøgte [A’s] far, [B], at overtale ansøgeren til at forlove sig med [A]. Ansøgeren nægtede igen at lade sig forlove. [B] blev vred, og han forlod bopælen. I slutningen af august 2014 mødte [A] og [B] en aften op på ansøgerens bopæl. De forsøgte at presse ansøgeren til at gifte sig med [A], hvorefter ansøgeren begyndte at græde. [A] og [B] bad ansøgeren om at tænke over tingene, hvorefter de forlod bopælen. To måneder senere mødte [A], [B], [A’s] mor og to af [A’s] brødre op på ansøgerens bopæl. Dette var omkring november eller december 2014. De sagde til ansøgeren, at de var mødt op for at fastlægge en dato for forlovelsen. Da ansøgeren begyndte at græde, sagde [A], at han var nødt til at kigge på sit arbejdsskema, før de kunne planlægge forlovelsen. [A] og hans familie forlod herefter bopælen. Et par dage senere mødte [A] op på ansøgerens bopæl. Han fortalte ansøgeren, at det ikke var meningen, at [A’s] familie skulle bestemme det hele. Ansøgeren sagde til [A], at familien måtte bestemme datoen for forlovelsen, nu hvor de havde besluttet alt andet. Ansøgeren og [A] blev forlovet den 20. april 2015. Ansøgeren var meget ulykkelig, og hun havde det psykisk dårligt. I februar 2016 fortalte en af ansøgerens kolleger, at man kunne få et visum for at komme ud af Irak. Ansøgeren begyndte herefter at overveje at flygte ud af landet. Ansøgeren talte herefter med den person, der kunne skaffe hende et visum. Ansøgeren udrejste af Irak den 9. juli 2016. Da [B] fandt ud af, at ansøgeren var udrejst af landet, kontaktede han ansøgerens far og fortalte ham, at ansøgeren havde krænket [A’s] families ære, og at han ville få renset familiens ære. Ansøgeren er overbevist om, at dette betyder, at [B] vil dræbe ansøgeren. Ansøgeren har siden sin indrejse i Danmark giftet sig med en barndomsven fra Irak, der har opholdstilladelse i landet. Dette gør hendes handlinger over for [A’s] familie endnu værre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom ansøgerens forklaring om konflikten med [A] og hans familie fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der opsøgte hende første gang for at foreslå giftemålet mellem ansøgeren og [A]. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvem der opsøgte hende for at meddele, hvornår forlovelsesfesten skulle afholdes. Ansøgeren har videre forklaret forskelligt om, hvorvidt [A’s] far og hans fire sønner opsøgte ansøgeren for at bede om hendes hånd. Ansøgeren har videre forklaret forskelligt om, hvordan [A’s] familie forsøgte at få ansøgeren til at gifte sig med [A], herunder om hvorvidt [A’s] familie truede ansøgeren til at blive forlovet med [A]. Ansøgerens forklaring om, at hendes egen familie angiveligt skulle have medvirket til at tvangsbortgifte ansøgeren, der var 32 år og veluddannet, og havde et ledelsesjob og boede alene, til en fætter, forekommer ikke sandsynlig og hænger ikke sammen med ansøgerens forklaring om, at det ikke er tradition at kusiner tilhører fætre i ansøgerens familie, der er veluddannet, jf. oplysnings- og motivsamtalen. Endvidere forekommer det bemærkelsesværdigt, at det angivelige frieri fra [A] skulle være foregået direkte overfor ansøgeren henset til oplysningerne om [A] og hans familie og de traditioner, denne familie følger. Videre forekommer det bemærkelsesværdigt, at ansøgerens far ikke overfor ansøgeren skulle havde udtrykt sin mening om det angivelige frieri fra [A]. Videre forekommer det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren opholdt sig 20 dage i Tyskland og halvanden måned i Sverige uden at søge asyl, når ansøgeren angiveligt frygtede for sit liv ved en tilbagevenden til Irak. Videre forekommer det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først søgte asyl i Danmark den 29. maj 2017 efter at have fået afslag på familiesammenføring den 27. april 2017 og efter at have opholdt sig i Danmark siden den 14. september 2016. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med [A] og hans familie. Endvidere bemærkes, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK art. 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/93/JHB
