irak2019103

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Hilla, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin ægtefælle og hans familie, fordi hun og hendes ægtefælle havde ægteskabelige konflikter. Derudover henviser hun til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun opholdt sig i Danmark fra 2001 til 2008. Herefter tog hun ophold i Irak hos sin farmor, Nasmah, sammen med sine to søskende Zainab og Zahra’a. [En nærmere angiven dato i foråret] 2017 blev hun gift med Ameer Razzaq Shakir. Efterfølgende blev hun gravid med deres datter. I [sommeren] 2017 begyndte hendes ægtefælle og hans mor at udsætte hende for fysiske overgreb. Det skete gentagne gange. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2017 udrejste hun af Irak til Danmark med fly. [Senere i efteråret] 2017 vendte hun tilbage til Irak, hvor hun tog ophold frem til [sommeren] 2018. Herefter rejste hun på ny til Danmark. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2018 fødte hun en datter i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter: Bryllupsdag, om hun er blevet truet af ægtefællen og familien, om ægtefællen var indstillet på skilsmisse og om hun har anmeldt volden til politiet. Hun har generelt haft en bemærkelsesværdig ringe hukommelse og har end ikke kunnet angive forskellige perioder i forbindelse med flugten eller hvor lang tid før ægteskabet hendes farmor, som hun boede hos, døde. Ansøgeren har udbygget sin forklaring væsentligt, idet hun først ved samtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2019 har forklaret, at hun efter indrejsen i [efteråret] 2017 rejste tilbage til Irak [senere i efteråret] 2017 for på ny at returnere i [sommeren] 2018. Hun har for nævnet yderligere udbygget sin forklaring, idet hun nu har forklaret, at hendes ægtefælle var ansat af et politisk parti og var militærmand, samt at hun efter tilbagerejsen udover vold også blev udsat for voldtægt og at blive bundet til et træ. Ansøgeren har ikke kunnet dokumentere den påståede tilbagerejse og har ikke kunne besvare spørgsmål herom. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om tilbagerejsen og dermed forklaringen om voldtægt og at hun blev bundet til et træ. Idet ansøgeren har forklaret om tilbagerejsen, må Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at de ægteskabelige uoverensstemmelser og volden forud for udrejsen i [efteråret] 2017 ikke har været værre, end at hun frivilligt er rejst tilbage til sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder dermed ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at volden har haft en sådan intensitet, at den i sig selv kan udgøre et grundlag for asyl. Ansøgeren har forklaret, at hverken hun eller hendes familie har fået trusler eller er blevet opsøgt af ægtefællen og svigerfamilien efter hendes udrejse i [efteråret] 2017. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/103/JABP