Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra ukendt hjemland. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er shia-muslim af trosretning og har oplyst at være statsløs bidoon fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at forholdene for bidoonere er dårlige i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er udrejst af Kuwait for at få et bedre liv. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgeren har påberåbt sig som begrundelse for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har godtgjort sin identitet eller sit asylmotiv. For så vidt angår ansøgerens identitet har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det generelt svækker ansøgerens troværdighed, at flere af ansøgerens familiemedlemmer har oplyst andre generalia og nationaliteter i andre europæiske lande. Ansøgerens faster, [A], hans farbror, [B] og [B]s ægtefælle, [C], er således registreret i Grækenland som irakiske statsborgere. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens lokalkendskab til hans angivelige hjemområde, hvor han har boet hele sit liv, og generelle viden om Kuwait forekommer mangelfuldt. Ansøgeren har således ikke kunnet give en korrekt beskrivelse af ruten fra bopælen til supermarkedet, angive hvor mange veje, der var i blok 5, eller give en korrekt beskrivelse af placeringen af Bin Bassam vejen. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans farfar ejede huset, de boede i, hvorimod hans onkel [D] og hans ægtefælle [E] har forklaret, at huset var ejet af staten, og at de lejede det. Hertil kommer, at ansøgeren på mødet i Flygtningenævnet har givet udtryk for usikkerhed vedrørende den adresse, hvor han angiveligt boede i Sulabiya. Nævnet har herved taget i betragtning, at ansøgeren er analfabet, men finder ikke, at det kan forklare ansøgerens manglende lokalkendskab. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om udrejsen af Kuwait forekommer indbyrdes divergerende med hans onkel [D]s, som han rejste sammen med, og utroværdig. Ansøgeren har således forklaret, at familien ikke havde pas med ved udrejsen, og at der ikke på noget tidspunkt blev taget billeder af ham til brug for udrejsen, mens onklen forklarede, at ansøgeren ligesom resten af familien udrejste på falsk irakisk pas, og at der blev taget fotos af ansøgeren og de øvrige familiemedlemmer. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var vågen ved passagen af to checkpoints, og at det forekommer påfaldende, at han ikke skulle have lagt mærke til, om familien fremviste dokumenter for at kunne passere. For så vidt angår de fødselsattester for ansøgerens far og bedsteforældre på hans fars side, som ansøgeren har fremlagt, finder Flygtningenævnet ikke, at de kan tillægges vægt, dels fordi der er tale om kopier, dels henset til baggrundsoplysningerne om tilgængeligheden af forfalskede dokumenter i Kuwait. Flygtningenævnet er opmærksom på, at sproganalysen konkluderer, at ansøgerens sprog er foreneligt med, at han stammer fra Kuwait, men finder efter en samlet vurdering, at oplysningerne om ansøgerens identitet er så usikre, at det ikke kan lægges til grund, at han reelt er bidoon fra Kuwait. Under alle omstændigheder ville de forhold, som ansøgeren har påberåbt sig som asylmotiv, ikke være omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. De generelle forhold for bidoons i Kuwait er således ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv ville kunne føre til en opholdstilladelse i Danmark, og heller ikke oplysningerne om ansøgerens konkrete livsforhold indebærer efter oplysningerne om hans levevilkår i Kuwait, at han ville have behov for international beskyttelse i Danmark. Den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait ville kunne risikere at blive straffet for ulovlig udrejse, er heller ikke forhold, der henset til den forventede straf for denne overtrædelse kan føre til asyl i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på de baggrundsoplysninger, der fremgår af Landinfos rapport ”Respons Kuwait: Biduner og ulovlig utrejse” (2014) og samme ”Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold” (2013). Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er statsløs bidoon fra Kuwait, eller at hans asylmotiv er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/38/MEG
