Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tutsi og protestant fra Kuranda, Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Burundi frygter at blive slået ihjel af etniske hutuer, fordi hun er etnisk tutsi. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de personer, der overtog familiens ejendom. Derudover frygter ansøgeren at blive slået ihjel af de personer, der slog ansøgerens moster ihjel, og som udsatte ansøgeren for overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes forældre blev slået ihjel i 1990’erne, alene fordi de var tutsi af etnicitet. Herefter var der ukendte personer, der overtog familiens ejendom. Ansøgeren voksede op hos sin moster, der i 2005 anlagde en retssag for at få ansøgerens families ejendom tilbage. Ansøgeren og hendes moster blev i den forbindelse udsat for trusler, hvorfor de trak sagen tilbage. I 2010 blev ansøgerens mosters bopæl opsøgt af nogle personer, som slog mosteren ihjel, og som tog ansøgeren med. Ansøgeren var tilbageholdt i et hus i to måneder, hvor hun udførte husligt arbejde. Ansøgeren blev slået, nægtet mad og udsat for seksuelle overgreb, mens hun var tilbageholdt. En aften flygtede ansøgeren fra huset. Herefter overnattede ansøgeren hos sin mosters veninde, hvorefter ansøgeren blev kørt til Uganda, hvor hun søgte om asyl. Ansøgeren opholdt sig i Uganda i to uger. Efterfølgende tog hun til Kenya, hvor hun søgte om asyl, og hvor hun boede i syv måneder. Ansøgeren tog herefter til Malawi, hvor hun opholdt sig i to år og otte måneder, inden hun rejste til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund, og nævnet finder, at forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at forklaringen er utroværdig, og nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring er præget af adskillige divergenser. Ansøgeren har således som fremhævet af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2018 forklaret forskelligt om, hvornår og i hvilket rum i boligen, ansøgerens moster (for nævnet omtalt af ansøgeren som tante) blev dræbt, hvordan personerne, der dræbte mosteren, kom ind i huset, hvor længe køreturen fra mosteren til det hus, hvor ansøgeren angiveligt blev holdt indespærret, varede, hvor længe ansøgeren blev holdt indespærret i huset, hvor længe hun efter flugten fra huset opholdt sig hos mosterens veninde, og om ansøgeren kendte navnet på mosterens veninde. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse. Herudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om omstændighederne ved den jordkonflikt, som er en central del af ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2017, at ansøgerens forældre blev slået ihjel i 1995, fordi de var tutsier, og at forældrenes jord blev taget fra familien efterfølgende, men at ansøgerens moster i 2005 gik til retten for at få familiens hus og jord tilbage. Ansøgeren forklarede videre, at hun stoppede retssagen i 2007 på grund af trusler fra de hutuer, der havde taget familiens hus og jord, og at de samme hutuer fortsat har huset og jorden. Til asylsamtalen [i efteråret] 2018 forklarede ansøgeren derimod, at hun, efter forældrene var blevet slået ihjel i 1995, af nogle naboer blev taget med til mosteren, der overtog driften af familiens plantage og ejendom, og at det var pengene for driften, der betalte for ansøgerens skolegang, kost og logi. Ansøgeren forklarede videre, at dette system fortsatte under ansøgerens opvækst, og at ansøgeren blev mere og mere involveret i driften af familiens ejendom. Til gengæld forklarede ansøgeren intet om hverken retssag eller trusler, men derimod at drabet på mosteren kom ud af den blå luft. For nævnet har ansøgeren forklaret usammenhængende om konflikten, og nævnet har forstået ansøgerens forklaring bl.a. sådan, at retssagen angiveligt fortsat skulle være verserende. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvilke farver, det hus, som hun blev ført til, efter mosteren angiveligt var blevet slået ihjel, var malet i, og hvilket tidspunkt på døgnet ansøgeren flygtede fra huset. Flygtningenævnet er opmærksom på ansøgerens forklaringer på divergenserne, men nævnet finder, at disse ikke er overbevisende. Ansøgeren, der ifølge sin forklaring aldrig har været politisk aktiv, har således ikke sandsynliggjort, at hun har en konkret konflikt i Burundi. Den generelle situation for politisk uprofilerede tutsier i Burundi kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke begrunde, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Endvidere kan det forhold, at ansøgeren frygter, at hendes tidligere ægtefælle og faren til hendes søn vil skade hende og tage sønnen, hvis hun og sønnen vender tilbage til Burundi, heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Nævnet bemærker i øvrigt, at det alene beror på ansøgerens formodning, at den tidligere ægtefælle opholder sig i Burundi. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Burundi vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger har fået asyl i Malawi kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Buru/2019/2/FAM
