afgh2019143

Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk tatjik og muslim af trosretning fra Geqhatoo, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Haji og hans fire sønner. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han har haft et seksuelt forhold til Saida, som var datter af den magtfulde mand Haji. En dag blev klageren og Saida opdaget af Saidas mor, mens de var i marken. Klageren blev bange og tog hjem til sin familie, hvor han opholdt sig i omkring en uge. En aften gik klageren til købmanden for at købe kiks til sin søster. Klageren opdagede Hajis sønner i en bil i nærheden af købmanden, og de skød efter klageren. Klageren løb hjem til sin mor og forklarede, hvad der var sket. Klageren blev efterfølgende gemt i familiens ovn, da Hajis sønner opsøgte og ransagede familiens bopæl for at finde klageren. De konfiskerede nogle billeder af klageren og forlod herefter bopælen. Klageren udrejste dagen efter af Afghanistan med hjælp fra sin farbror, Hassan. Flygtningenævnet kan ikke længere lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren efter meddelelsen af opholdstilladelse ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2011 har afgivet forklaringer om sit asylmotiv, der divergerer fra og til dels udbygger hans forklaringer frem til dette tidspunkt på væsentlige punkter. Flygtningenævnet har herved taget hensyn til klagerens dårlige psykiske helbred, tidligere misbrugsproblemer og den tid, der er gået siden den meddelte opholdstilladelse. Klageren har således under samtalen [i sommeren] 2019 forklaret udbyggende om, at det var Hajis 4 sønner, som skød efter ham den aften, han var ude for at købe mad til sin søster, idet han opdagede dem holde i en bil tæt på butikken, og at de fire sønner under den efterfølgende ransagning af klagerens hjem tog billeder af klageren med sig. For nævnet har klageren forklaret, at han ikke så Hajis fire sønner ved butikken, men alene hørte nogen råbe efter sig, da der blev skudt. Det gik først efterfølgende i tilknytning til ransagningen op for ham, at det var Hajis sønner. Han har desuden forklaret, at der manglede nogle billeder af ham efter ransagningen, og at han derfor troede, at Hajis sønner havde taget dem med. Der er tale om væsentlige udbygninger i forhold til klagerens oprindelige forklaringer om den flugtudløsende begivenhed, hvor klageren ikke på noget tidspunkt har nævnt, at han så Hajis 4 sønner i en bil i forbindelse med skudepisoden, eller at de skulle have taget billeder af klageren med efter ransagningen i klagerens hjem. Klageren har tværtimod under sin asylsamtale [i foråret] 2011 forklaret, at han ikke så, hvem der skød efter ham, da det var mørkt. Såfremt klageren faktisk havde oplevet disse forhold i forbindelse med den flugtudløsende episode har det formodningen imod sig, at klageren ikke skulle have oplyst herom i tilknytning til behandlingen af den oprindelige asylsag, også selv om han på det tidspunkt kun var 16 år. Nævnet har ved vurderingen af klagerens troværdighed videre lagt vægt på, at han efter afgørelsen [i sommeren] 2011 har forklaret forskelligt om, hvorfor han ikke kunne vende tilbage til sit hjemland. Klageren har således under en afhøring hos politiet [i vinteren] 2013 til belysning af klagers forhold i relation til udlændingelovens § 26 forklaret, at han var forfulgt af en religiøs gruppe i Afghanistan, og at denne gruppe havde forsøgt at slå ham ihjel flere gange. Klageren har endvidere under en afhøring [i foråret] 2019 hos Udlændingecenter, Nordsjællands Politi, oplyst, at han udover muligvis sin mor ikke havde anden familie i Afghanistan end sin farbror. Han talte dog ikke med denne farbror, som var en del af hans problem i Afghanistan. Under samtalen [i sommeren] 2019 hos Udlændingestyrelsen har klageren forklaret, at han og farbroren blot havde et dårligt forhold til hinanden, men at farbroren ikke var en del af klagerens konflikt i Afghanistan. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren under samtalen [i sommeren] 2019 har oplyst, at han af en tidligere nabo, som han tilfældigt mødte for nogle år siden på togstationen i Næstved, fik at vide, at klagerens familie havde forladt landet, og at Haji stadig var efter klageren. Klageren har under bemærkninger til oversættelsen af samtalereferatet tilføjet, at den tidligere nabo også forklarede klageren, at Haji havde dræbt hans søster. For nævnet har klageren forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i tilfælde af en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret og aktuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er således ikke forhold til hinder for udsendelse af klageren til Afghanistan, jf. udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/143/HZC