Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen […] og er muslim fra [byen X], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han to gange er flygtet fra dem i forbindelse med, at de forsøgte at tvangshverve ham. Klageren har endvidere henvist til, at al-Shabaab som følge af klagerens ophold i Danmark har beskyldt ham for at være vantro, og at al-Shabaab på denne baggrund slog hans familie ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2007 eller 2008 for første gang blev forsøgt tvangshvervet til al-Shabaab. Klageren arbejdede ude på familiens landbrug, da medlemmer fra al-Shabaab opsøgte og bortførte ham. Det lykkedes for klageren og nogle andre bortførte mænd at flygte fra al-Shabaab under transporten fra familiens ejendom, men al-Shabaab indhentede klageren og slog ham bevidstløs, hvorefter de efterlod ham. Noget tid efter blev klagerens far opsøgt af al-Shabaab, idet de forsøgte at tvangshverve ham, ligesom de beskyldte ham for at have arbejdet for myndighederne. Da klagerens far nægtede at samarbejde, blev han slået ihjel. Nogle måneder efter blev klageren igen opsøgt af al-Shabaab, da han var ude på familiens landbrug. Det lykkedes på ny klageren at flygte, men han blev såret under flugten, idet han blev beskudt. Klageren skjulte sig efterfølgende i omkring fem måneder, inden han udrejste af Somalia. Al-Shabaab fandt efterfølgende ud af, at klageren opholdt sig i udlandet, og al-Shabaab opsøgte i 2015 klagerens familie, hvor de beskyldte klageren for at være vantro og for at være flygtet fra dem. Klagerens mor, to søstre, to niecer og to nevøer blev på grund af beskyldningerne slået ihjel. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at klagerens forklaring i forbindelse med den samlede sagsbehandling af hans sag fremstår utroværdig og divergerende. Klageren har således afgivet divergerende oplysninger blandt andet om, hvor lang tid, der gik, fra han blev slået bevidstløs og efterladt af al-Shabaab, og indtil han og, muligvis, hans far igen blev opsøgt af al-Shabaab og faderen slået ihjel. Klageren har endvidere afgivet divergerende oplysninger om, hvorfor og hvornår hans far blev dræbt og om de tidsmæssige omstændigheder i forbindelse hermed, herunder om klageren selv var til stede, og om drabet på faderen først fandt sted efter klagerens udrejse af Somalia. Der kan i den forbindelse endvidere henvises til journal af [efteråret] 2015, hvoraf det fremgår, at klageren har oplyst, at klageren og faderen blev taget til fange, at de begge blev tortureret, og at faderen herefter blev myrdet. Klagerens forklaring i nævnet har ikke bidraget til at skabe nærmere klarhed over de nævnte omstændigheder, idet klagerens forklaring for nævnet om opsøgningerne fra al-Shabaab og omstændighederne i forbindelse med drabet på faderen har fremstået særdeles usikker. Nævnet finder det efter klagerens forklaring om voldsomheden af den første episode, hvor al-Shabaab forsøgte at tvangshverve ham, desuden påfaldende, at der gik et længere tidsrum, inden al-Shabaab på ny opsøgte ham under den anden episode. Det fremstår endvidere påfaldende, at klageren ikke i forbindelse med sin forklaring til politiet [i sommeren] 2012 umiddelbart efter indrejsen til Danmark oplyste om sit modsætningsforhold til al-Shabaab. På den anførte baggrund kan nævnet ikke lægge til grund, at klageren har haft en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab i Somalia forud for sin udrejse. På den samme baggrund finder nævnet heller ikke at, at klageren har sandsynliggjort, at han som følge af sit opslag på Facebook i Danmark skulle have bragt sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til al-Shabaab, herunder at klageren skulle blive betragtet som særligt profileret eller vestliggjort af al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. I vurderingen af denne del af sagen er det også indgået, at klageren har afgivet divergerende oplysninger under henholdsvis samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 og i lægejournal af [efteråret] 2015 om tidspunktet for hans kendskab til drabet på klagerens familiemedlemmer (mor, to søstre, to niecer og to nevøer) ved afbrænding. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia. Den omstændighed, at klageren er analfabet og er diagnosticeret med PTSD, hvor behandlingen blev sluttet i 2016, og de af klageren påberåbte tolkningsproblemer i forbindelse med inddragelsessamtalen [i sommeren] 2017 kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at de begivenheder, som klageren har afgivet forklaring om, nu ligger langt tilbage i tid. Om den generelle sikkerhedssituation i Somalia og i klagerens angivelige hjemområde i [byen X] henvises i det hele til de baggrundsoplysninger om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, og til Flygtningenævnets nyere praksis i øvrigt. Det fremgår blandt andet heraf, at AMISOM de facto har udøvet kontrollen i [byen X] i Hiran-regionen siden 2014. Nævnet tiltræder på denne baggrund, at forholdene i klagerens angivelige hjemområde i [byen X] i Somalia således er forbedrede, at klageren ikke længere risikerer at blive udsat for overgreb i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i området. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet det bemærkes, at sagen ikke skal behandles efter den nye regel i udlændingelovens § 19 a, der trådte i kraft den 1. marts 2019. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, således som disse fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2018, finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på oplysningerne om varigheden af klagerens ophold i Danmark, hans danskkundskaber samt oplysningerne om de helbredsmæssige, beskæftigelsesmæssige og foreningsrelaterede forhold sammenholdt med oplysningerne om tilknytningen til Somalia, men nævnet finder ikke, at disse forhold indebærer, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for klageren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/198/JEA
