Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim og født i Mogadishu, men opvokset i Baardheere, Somalia og tilhører hovedklanen Hawiye og subklanen Shiiqaal. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han flygtede, da de forsøgte at tvangshverve ham. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter blodhævn, idet hans fætter, [A], angiveligt har slået en person ihjel. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt ikke at kunne lægge klagerens forklaring om sit individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2013 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund forårsaget af, at klageren flygtede fra al-Shabaab, der ville rekruttere klageren. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab er divergerende, udbyggende og utroværdig, at den ikke fremstår selvoplevet, og at forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om al-Shabaabs første opsøgen på bopælen, herunder om hvem der var tilstede. For Flygtningenævnet har klager forklaret, at ud over klagers far, hans syge bror, en læge og klageren var hans stedmor samt søskende tilstede. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren forklaret, at hans far, hans syge bror, en ældre mand med forstand på naturmedicin og klager var tilstede. Til asylsamtalen har klager forklaret, at hans stedmor var på arbejde og hans ældste søster hjalp hende, og at hans andre søskende var i koranskole. Til inddragelsessamtalen har klageren oplyst, at faren, den syge bror, en ældre mand med forstand på naturmedicin var tilstede og hans faster og mindre søskende var tilstede. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt det var al-Shaabab, der beordrede klager far og klageren uden for bopælen ved den første opsøgen, eller om det faren, der bad dem gå uden for. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klager har forklaret divergerende om, hvorvidt al-Shabaab ville komme tilbage efter 3 dage, eller om det var ham selv, der skulle henvende sig til al-Shabaab efter 3 dage. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring om hans flugt fra al-Shabaab ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at klageren kunne slippe væk fra al-Shabaab, henset til, at de så ham flygte, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at personerne fra al-Shabaab ikke kunne opdage ham i skuret, da de kiggede ind i skuret. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvor han gik hen, da han forlod sit skjul. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Det forhold, at klageren til inddragelsessamtalen har oplyst, at han frygter blodhævn som følge af, at hans fætter angiveligt har slået en person ihjel i Somalia, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet vurderer i den forbindelse, at det beror på klagerens egen formodning, at han skulle være i et modsætningsforhold til familien til den person, som klagerens fætter angiveligt skulle have slået ihjel. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke ved, hvem der er blevet slået ihjel, ligesom klageren ikke ved, hvornår eller hvordan personen blev slået ihjel. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Baardheere i Gedo-regionen i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Baardheere i Gedo-regionen, hvor klageren angiveligt kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Baardheere i Gedo-regionen, er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet bemærker, at AMISOM efter de foreliggende baggrundoplysninger, de facto har kontrollen over Baardheere i Gedo-regionen, hvilket de har haft siden juli 2015. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Baardheere i Gedo-regionen, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har angiveligt boet i Baardheere i Gedo-regionen i Somalia frem til sin udrejse i 2013. Det må således lægges til grund, at klageren taler somali. Klageren har bestået prøve 2 i dansk, 9. og 10. klasse. Klageren har været i praktik, været tilknyttet et vikarbureau siden [foråret] 2017 og fra [starten af] 2018 arbejdet 7,5 timer pr. uge i PostNord og fra [foråret] 2018 arbejdet 28 timer pr. uge i Post Nord, hvilket job han fortsat har. Det forhold, at klageren i omkring to år har været tilknyttet arbejdsmarkedet, kan ikke efter de nugældende regler føre til en ændret vurdering. Klageren er medlem af Somalisk Forening og har arbejdet frivilligt i et folkekøkken. Han har i 2 år været kæreste med en somalisk pige, der ifølge klageren har permanent opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/189/MA
