Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somalier og sunni-muslim fra Jabi, Jabbada, Somalia. Klageren tilhører klanen Haatim. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælles mand. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for asylmotivet har klageren oplyst, at han blev gift med sin anden ægtefælle, Fariyo, i [foråret] 2013. Fariyos tidligere ægtefælle påstod, at han og Fariyo stadig var gift. Dette nægtede Fariyo. [I sommeren] 2013 kom flere mænd til klagerens bopæl og begyndte at skyde. Klageren flygtede og søgte tilflugt hos sin ven i Hergante. Her opholdt klageren sig i fire dage og tog videre til byen Dhobley, hvor han var i to uger, hvorefter han udrejste af Somalia. Efter sin udrejse har klageren af sin første ægtefælle hørt, at Fariyos tidligere ægtefælle har kontaktet al-Shabaab, som har udstedt en dødsdom over klageren under henvisning til, at klagerens ægteskab med Fariyo er ugyldigt. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, Det fremgår af tilladelsesresolutionen fra [foråret] 2014, at Udlændingestyrelsen havde vurderet, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af den generelle menneskerettigheds- og sikkerhedssituation i klagerens hjemområde. Det fremgår videre, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens påberåbte konflikt til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende på væsentlige punkter. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2013 har klageren forklaret, at han i [foråret] 2013, hvor han indgik ægteskab med sin anden ægtefælle, Fariyo, var klar over, at hun var fraskilt. Klageren har endvidere under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2014 forklaret, at da han mødte Fariyo, fortalte hun ham, at hun var blevet skilt, og efterfølgende dukkede eksmanden op og sagde, at Fariyo stadig var hans kone, hvilket Fariyo dog benægtede, idet hun fastholdt, at hun var skilt fra sin første ægtefælle. Under samtalen [i efteråret] 2017 har klageren forklaret, at Fariyo sagde til ham, at hun ikke var gift og snød ham. Han vidste således ikke, at Fariyo havde haft en tidligere ægtefælle, da klageren og Fariyo blev viet. Hun fortalte ham blot, at hun var ny i området og var single. Da klageren oplyser, at hans konflikt netop udspringer af forholdet til Fariyos tidligere ægtefælle, idet han hævder fortsat at være gift med hende, er det således en central oplysning i forhold til klagerens asylmotiv, om han forinden vielsen mellem ham og Fariyo havde kendskab til, om hun tidligere havde været gift eller ej. Herudover har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvorvidt han i forbindelse med sin flugt fra hjemmet først skulle være løbet ud på badeværelset eller ej, om det var den tilstedeværende venindes datter eller veninden selv, der skulle være blevet ramt af skud i armen under episoden, og om hvorvidt Fariyos tidligere ægtefælle skulle have opsøgt klagerens bopæl en eller flere gange. Klageren har ikke på overbevisende måde redegjort for de pågældende divergenser. Flygtningenævnet finder det dermed ikke sandsynliggjort, at klageren personligt ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren har oplyst, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans sønner vil blive forsøgt tvangshvervet til al-Shabaab, eller at han ikke vil kunne modsætte sig, at hans datter bliver tvangsgift med medlemmer af al-Shabaab, idet der er tale om asylmotiver, som ikke vedrører klageren selv, men de pågældende børn. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er blevet familiesammenført med sin fem børn født i perioden fra [foråret] 2003 til [foråret] 2009. Klageren er under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 og i afgørelsen af [foråret] 2018 fra Udlændingestyrelsen vejledt om, at han kan søge asyl på børnenes vegne. Udlændingestyrelsen har oplyst, at en sådan ansøgning ikke er modtaget. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene i det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, [i foråret] 2014. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, selv om forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes dog ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at al-Shabaab efter de foreliggende baggrundsoplysninger de facto har kontrollen over klagerens hjemområde i Jubbada Hexe. Efter de samme oplysninger har al-Shabaab’s måde at operere på ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til målrettede angreb mod profilerede personer og mere strategiske mål, og sådanne angreb finder ikke sted i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren ikke kan anses for profileret i forhold til al-Shabaab, idet nævnet ikke har kunnet lægge hans forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet vurderer derfor, at en tilbagesendelse af klageren til hans hjemområde ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. For så vidt angår spørgsmålet, om en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for klageren, bemærker nævnet, at klageren har haft lovligt ophold i ca. 5 år. Han taler, læser og skriver lidt dansk, men har ikke bestået nogen danskprøve. Han er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse, men har været i praktik i 3 måneder hos en tømrer og senere i praktik hos Energi Ikast. Han har modtaget offentlige ydelser som forsørgelsesgrundlag under hele sit lovlige ophold i Danmark med undtagelse af juli måned i 2016 og 2017. Han er ikke medlem af nogen foreninger. Han er sund og rask. Hans netværk i Danmark består af hans børn, og han har ingen nær familie i Somalia længere. Han havde senest kontakt med familie i Somalia i 2014. Hans børn er sunde og raske med undtagelse af den yngste søn, født i 2009. Denne søn har været involveret i et færdselsuheld og brækkede hoften. Sønnen er henvist til psykolog. Sønnen har smerter og problemer med at holde sig efter ulykken, men går i skole. Det kan på den baggrund efter en samlet vurdering ikke anses for særligt belastende for klager, der er 59 år og har haft hele sin opvækst i Somalia, at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det oplyste om sønnens gener efter færdselsuheldet kan ikke føre til en anden vurdering. Betingelserne for at inddrage klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/166/FAM
