Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tjetjenien. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ingushetter og sunni-muslim fra Nazran, Ingushetien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder, idet de har beskyldt ham for at have støttet en terrorist ved navn [A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han modtog et opkald fra sin slægtning [A] i [foråret] 2016, hvor han bad om et lån. Han havde ikke set [A] i mere end to år. Ansøgeren overførte 30.000 rubler til en konto, som [A] havde oplyst, hvorefter han ikke hørte mere fra ham. Videre har ansøgeren oplyst, at han i slutningen af [foråret] og i begyndelsen af [sommeren] 2016 bemærkede, at ledelsen på hans arbejde i efterforskningsafdelingen ændrede sig over for ham og begyndte at overbebyrde ham med arbejdsopgaver. Ansøgeren fik to advarsler, hvorefter han opsagde sin stilling. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i efteråret] 2016 rejste til Ingusjetien, Rusland, for at deltage i sin vens bryllup [i efteråret] 2016. Da ansøgeren forlod brylluppet om aftenen, blev han standset ved en kontrolpost, som tjekkede hans papirer. Efter fem minutter kom en bil med fire mænd, som slog ham hårdt i maven og væltede ham omkuld, hvorefter han blev kørt til et rum i en bygning. I rummet blev ansøgeren bundet, afhørt, […], [udsat for] slag og elektrisk stød. Han blev udspurgt om, hvorfor han var blevet fyret fra sit arbejde, og hvilken forbindelse han havde til [A]. Hertil oplyste ansøgeren, at [A] var en slægtning, og at han havde lånt ham penge, men at han ikke vidste, at [A] var terrorist. Mændene oplyste, at ansøgeren ville komme til at tage [A’s] plads, hvis han ikke fortalte sandheden, hvilket fik ansøgeren til at forstå, at de russiske myndigheder vidste alt om opkaldet fra [A] i [foråret] 2016. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han blev bedt om at underskrive nogle dokumenter, hvoraf det ene dokument omhandlede, at han ikke havde noget imod at nærværende afhøring havde fundet sted, mens det andet dokument omhandlede, at ansøgeren havde udrejseforbud. Til sidst blev han slået i hovedet, hvorefter han besvimede. Ydermere har ansøgeren oplyst, at han vågnede op i sin bil og ringede til sin fætter, som hentede ham og kørte ham hjem til ansøgerens mor. Den efterfølgende dag tog ansøgeren til Moskva for at fortælle sin ægtefælle om, hvad der var sket. [I efteråret] 2016 oplyste hans mor, at hun havde modtaget en indkaldelse til ham, hvori var anført, at han skulle møde op i Center for Bekæmpelse af Ekstremisme [i efteråret] 2016. Ansøgeren overnattede herefter hos sin onkel i Moskva frem til sin udrejse af Rusland [i efteråret] 2016. Videre har ansøgeren oplyst, at han [i efteråret] 2016 modtog endnu en indkaldelse fra Center for Bekæmpelse af Ekstremisme, hvor han skulle møde op [i efteråret] 2016, og [i efteråret] 2016 blev der foretaget en ransagning af hans mors bopæl i Ingushetien, hvor man havde efterspurgt ansøgeren. [I efteråret] 2016 udrejste ansøgeren og hans ægtefælle samt medfølgende barn problemfrit på egne nationalitetspas fra Moskva til Sverige og indgav ansøgning om asyl, hvorefter de blev tilbagetaget til Danmark fra Sverige i henhold til Dublinforordningen. Endelig har ansøgeren oplyst, at hans mor er blevet opsøgt én gang af de russiske myndigheder efter udrejse af Rusland. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren under nævnsmødet fremstod psykisk påvirket. Det blev oplyst, at han modtager medicin og psykiatrisk behandling. På den baggrund blev der under nævnsmødet anvendt ekstra tid til afhøringen af ansøgeren, og han fik således pauser og god tid til at tænke sig om, før han besvarede de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Han har således forklaret usammenhængende og utroværdigt om sit asylmotiv. Ansøgerens forklaring om, at han blev tilbageholdt og tortureret af myndighederne, fordi han havde sendt penge til sin grandfætter, som myndighederne beskylder for at være terrorist forekommer henset til, at ansøgeren efter kontakten med grandfætteren og overførslen af pengene usammenhængende med hans forklaring om, at han den kunne få udstedt pas og udrejse legalt af Rusland. Ansøgerens forklaring om, at han kunne udrejse legalt, selvom han var meddelt udrejseforbud, forekommer tillige usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren var under mistanke for at stå i ledtog med en terrorist, at han var udeblevet fra møder, som myndighederne havde indkaldt ham til, og at han havde opholdt sig hos enten sin hustru eller et kendt familiemedlem fra sin løsladelse [i efteråret] 2016 til udrejsen [i efteråret] 2016. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret upræcist og svaret afglidende på spørgsmål om, hvem der udfyldte visumansøgningerne til Danmark, og om hvorfor han og hustruen ventede med at udrejse til [efteråret] 2016, når de kunne være udrejst tidligere enten illegalt eller i forbindelse med det meddelte visum, og når de angiveligt regnede med, at den mandlige ansøgers udrejseforbud ikke var blevet registreret hos myndighederne. Endelig forekommer det usammenhængende, at ansøgeren ikke har hørt fra familien, at hans grandfætter angiveligt er eftersøgt for terror, når grandfætteren efter oplysningerne fra det russiske politis hjemmeside har været eftersøgt siden [sommeren] 2016, og når ansøgerens farbror på tidspunktet var et magtfuldt medlem af dumaen, som må formodes at få denne viden på grund af sin familieskab med ansøgeren, og som efter ansøgerens forklaring foretog undersøgelser vedrørende ansøgerens situation. […] Ansøgeren har under nævnsmødet svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål, og han var ikke i stand til at uddybe eller redegøre nærmende for diverse sammenhænge. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Rusland. De fremlagte dokumenter og videoen kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på ovenstående bevisvurdering og på karakteren af dokumenterne, herunder de uoverensstemmende dateringer og tidspunkter, som fremgår af overvågningsvideoen samt på karakteren af videoen og dens fremkomst fra en politiansat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl/2019/8/CHPE
