Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres fem børn fra Den Russiske Føderation. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunni muslimer fra henholdsvis […] og Grozny, Tjetjenien, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af den russiske/tjetjenske efterretningstjeneste, fordi han ikke har efterleveret deres ønske om, at han skulle indsamle informationer om sin fætter, som efterretningstjenesten mistænkte for at være en del af oprørsbevægelsen. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes børn bliver slået ihjel af de tjetjenske myndigheder, fordi myndighederne eftersøger hendes ægtefælle. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i vinteren i] 2018 blev opsøgt og tilbageholdt i tre dage af efterretningstjenesten. Han blev under tilbageholdelsen udsat for afhøringer vedrørende sin fætter [B] og han blev ligeledes udsat for fysiske overgreb. Omkring starten af [foråret] 2018 blev den mandlige ansøgerens fætter [A], tilbageholdt på sin bopæl. [A] blev efterfølgende fundet død. Omkring slutningen af [en nærmere måned angivet i foråret] 2018 blev den mandlige ansøger igen opsøgt af efterretningstjenesten. Han fik to uger til at fremskaffe oplysninger om [B]. Den mandlige ansøger og resten af hans familie udrejste derefter af Rusland. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælles problemer startede i [vinteren] 2018, da hans fætter [B] forsvandt. [I en nærmere angiven dato i vinteren] 2018 blev hendes ægtefælle tilbageholdt af myndighederne i tre dage. Ægtefællens fætter [A] blev efterfølgende tilbageholdt. Omkring en uge efter hans tilbageholdelse fandt man ud af, at [A]var død. [A]blev begravet omkring [i en nærmere angiven dato i foråret]. Omkring en måned efter [A]s begravelse blev hendes ægtefælle opsøgt af myndighederne igen, hvorefter hun og resten af familien udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. [Den mandlige ansøger], der har 11 års skolegang, har på flere punkter forklaret upræcist og divergerende om hændelserne før sin indrejse i Danmark, herunder om tidspunkter for hvornår, han blev opmærksom på, at myndighederne havde forsøgt at opsøge ham og om hvorhen han blev bragt af myndighederne, samt om antallet af personer, som var til stede ved myndighedernes afhøring og overgreb på ham. Der er endvidere lagt vægt på, at han har forklaret usammenhængende om tidslinjen fra myndighedernes 2. opsøgning af ham og tidspunktet for udrejsen. Til sin oplysnings- og motivsamtale, som fastholdt ved asylsamtalen og ved mødet i Flygtningenævnet, oplyste han således at være blevet anholdt [i en nærmere angiven dato i vinteren] 2018 og tilbageholdt i 3 dage. Han har endvidere oplyst, at hans fætter [A] blev anholdt 2 uger efter hans løsladelse og at fætteren var afgået ved døden omkring 1 uge herefter og derefter begravet. Endelig har han oplyst, at myndighederne opsøgte ham for anden gang 1 måned efter begravelsen, hvorefter han udrejste 10 dage herefter. Denne forklaring stemmer ikke overens med hans oplysning om, at han udrejste af Rusland enten den […] eller […] [i foråret] 2018. Endelig findes det påfaldende, at [den mandlige ansøger] efter sin forklaring havde et yderst begrænset kendskab til sin fætter [B], herunder om dennes uddannelsesmæssige baggrund, særligt når henses til, at de efter hans forklaring boede i nærheden af hinanden og havde et tæt forhold. For så vidt angår [den kvindelige ansøger], der ligeledes har 11 års skolegang bemærkes, at hendes forklaring fremstår usammenhængende om tidslinjen for hvornår hendes ægtefælle blev opsøgt af myndighederne og hendes udrejse. Hun har således til sin asylsamtale [i en nærmere angiven dato i vinteren] 2018 oplyst, at der gik omkring en måned fra [A]s begravelse til hendes ægtefælle [den mandlige ansøger] igen blev opsøgt af myndighederne, og at hun udrejste af Rusland 12 – 13 dage herefter. Denne forklaring om tidsforløbet stemmer ikke overens med hendes forklaring om, at hun udrejste med sin ægtefælle [i en nærmere angiven dato i foråret] 2018. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer og de tilvejebragte oplysninger finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en torturundersøgelse af [den mandlige ansøger]. Der er herved også henset til, at han har forklaret forskelligt om torturens karakter. Forklaringen understøttes endvidere ikke af det fremlagte journalnotat fra Center Ranum af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018. Det af ansøger oplyste omkring, at sundhedspersonalet på asylcentret skulle have haft kendskab hertil, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af [vinteren] 2018.”Rusl/2019/6/SME
