rusl201919

Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ingusjeter og muslim fra Nazran-distriktet, Ingusjetien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af sin ældste bror, [A], eller andre fra familien. Hun har til støtte herfor som noget nyt oplyst, at hun i Danmark har haft et forhold til en tjetjensk mand. Forholdet varede i seks til syv måneder. Da ansøgeren blev gravid, forlod han hende og begyndte at sprede rygter om ansøgeren. [Dato i efteråret] 2018 modtog ansøgeren et opkald fra sin lillebror, [B], som fortalte, at ansøgeren havde bragt skam over familien. Samme dag modtog ansøgeren et opkald fra sin søster, [C], som fortalte, at der gik rygter om ansøgeren i landsbyen i hjemlandet. Ansøgeren fik efterfølgende en abort. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes tidligere ægtefælle og hans familie vil tage hendes barn fra hende. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med nævnets tidligere afgørelse af [dato i foråret] 2017 til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med sin eksmand og hans familie, som hun frygter vil tage hendes datter, og med sin ældste bror, som ville bortgifte hende til en ældre mand og give ansøgerens datter tilbage til eksmanden. Flygtningenævnet lægger endvidere i overensstemmelse med ansøgerens konsistente og troværdige forklaring, der understøttes af journalnotat fra Røde Kors Center Sandholm og uddrag af ansøgerens socialjournal, til grund, at hun i [måned i efteråret] 2016 er blevet opsøgt af en ingusjetisk talende mand i Sandholmlejren, som ville have hende med tilbage til hjemlandet til hendes storebror, og som tog fat i ansøgeren, sparkede hende og truede hende med kniv. Nævnet lægger herudover i overensstemmelse med ansøgerens troværdige forklaring, der understøttes af de lægelige oplysninger om, at hun [primo] 2017 har fået foretaget en provokeret abort, til grund, at hun har haft et forhold til en tjetjensk mand, som forlod hende, da hun blev gravid og derefter begyndte at sprede rygter om ansøgeren og fotos af hende i letpåklædt tilstand. Nævner finder på den baggrund også at kunne lægge til grund, at ansøgeren i [måned i efteråret] 2018 blev ringet op af sin lillebror, som tidligere havde beskyttet hende i konflikten med storebroren og eksmandens familie, og at lillebroren nu var blevet bekendt med rygterne om ansøgerens udenomsægteskabelige forhold og derfor var meget vred på hende, idet han mente, at hun havde bragt skam over familien. Nævnet lægger videre efter ansøgerens forklaring til grund, at både hendes egen familie og eksmandens familie nu efterstræber ansøgeren på livet, da hun efter deres opfattelse har bragt yderligere skam over begge familier under sit ophold i Danmark. Nævnet bemærker, at ansøgerens oplysninger stemmer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger om de herskende æresnormer i Nordkaukasien. Nævnet finder således – også når henses til princippet om the benefit of the doubt, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ingusjetien vil være i risiko for asylbegrundende overgreb i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet ikke finder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Rusland. De danske myndigheder har bevisbyrden for, at det er rimeligt og relevant at henvise ansøgeren og hendes nu 11-årige datter til at tage ophold et andet sted i hjemlandet. Nævnet lægger til grund, at ansøgerens bror fandt ud af, at hun opholdt sig i Moskva, efter at hun i 2014 var blevet udsendt af Danmark. Når dette sammenholdes med baggrundsoplysningerne om, at det forekommer, at tjetjenske kvinder, som flygter til andre dele af Rusland på grund af overgreb fra deres familie, kan blive fundet af deres familie (Landeprofil Tjetjenien, marts 2017, fra Dansk Flygtningehjælp) og øvrige baggrundsoplysninger om, at forholdene for kvinder i Ingusjetien og Tjetjenien er sammenlignelige, finder nævnet ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i hjemlandet. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at ansøgeren og hendes datter meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” rusl/2019/19/DH