Nævnet stadfæstede i oktober Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk igbo og Jehovas Vidne af religiøs overbevisning fra Biafra, Nigeria. Ansøgeren har oplyst, at han blev medlem af Indigenous People of Biafra (IPOB) i Nigeria i 2017, og at han i Danmark har haft kontakt til bevægelsen og deltaget i møder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter forfølgelse fra myndighederne, idet han har været aktiv for IPOB. Han har endvidere henvist til, at han frygter familien til en lokal præst fra sin hjemby, idet præsten afgik ved døden efter at have drukket en udløbet energidrik, som ansøgeren havde solgt til ham. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som følge af sit medlemskab af IPOB blev opsøgt på sin bopæl af militærfolk i [foråret] 2018. Ansøgeren var ikke selv til stede på bopælen på det pågældende tidspunkt, men fik fortalt af sin ægtefælle. Den efterfølgende dag udrejste ansøgeren af Nigeria på et Mærsk-skib. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han i 2015 importerede energidrikke fra et tysk firma sammen med sin bror. Ansøgeren solgte et parti heraf til en lokal præst, som afgik ved døden senere samme dag. Samme aften ringede en af præstens sønner til ansøgeren og holdt ham ansvarlig for dødsfaldet, idet energidrikken var udløbet. Ansøgeren blev indkaldt til en afhøring dagen efter, men blev ikke sigtet for noget i den forbindelse. Ansøgeren har ikke været i kontakt med den afdødes familie siden opkaldet. Omkring fire til fem måneder senere sendte det tyske firma en repræsentant til Nigeria, som lovede at betale kompensation til den afdødes familie. Da pengene fortsat ikke er blevet betalt, er ansøgeren stadig efterstræbt af den afdødes familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de nigerianske myndigheder til grund, idet forklaringen forekommer afglidende, divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke søgte asyl ved sin indrejse i Danmark, men først i forbindelse med anholdelsen [i sommeren] 2018. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til politirapport af [sommeren] 2018 – i forbindelse med en sigtelse for ulovligt ophold i Danmark - forklarede, at han var flygtet fra Nigeria, da han var bange for at blive slået ihjel, idet hans far havde misbrugt landsbyens penge, og at folk fra landsbyen derfor var efter ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive slået ihjel af myndighederne, idet han var medlem af IPOB, og at myndighederne slår hårdt ned på disse. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen endvidere forklarede, at han oplevede problemer med lokalsamfundet på grund af forældrenes mærkelige dødsfald for umiddelbart derefter at forklare, at det ikke havde medført problemer for ham, og at der ikke var grund til at tale mere om det, og dernæst, at han ikke havde sagt til politiet, at han frygtede at blive slået ihjel, fordi hans far havde misbrugt landsbyens penge. Under mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgerens imidlertid, at han havde oplyst dette som asylmotiv, og at det var en sand historie, men at hovedårsagen til, at han søgte asyl var, at militæret ledte efter ham. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med en troværdig forklaring på disse usammenhængende og divergerende forklaringer. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han har forklaret usammenhængende og divergerende om sin kontakt med sin hustru efter tidspunktet for udrejsen af Nigeria i [foråret] 2018. Ansøgeren forklarede således til oplysnings- og motivsamtalen, at han ikke havde haft kontakt med sin hustru, idet hun ikke vidste, hvor han var henne, og at ansøger havde skiftet nummer og SIM-kort efter udrejsen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2018 forklarede ansøgeren imidlertid først, at han havde talt med sin søster i USA siden sidste samtale med Udlændingestyrelsen, at hun gav han telefonnummeret til hustruen, og at han ringede til hustruen ca. to dage efter oplysnings- og motivsamtalen. Umiddelbart efter forklarede ansøgeren, at han havde talt med søsteren inden denne samtale, og – foreholdt hvorfor han i givet fald ikke havde oplyst dette til samtalen – forklarede han, at samtalen med søsteren foregik efter samtalen med Udlændingestyrelsen. Senere i samtalen [i efteråret] 2018 forklarede ansøgeren, at hustruen havde en mobiltelefon, og at han havde skrevet nummeret ned i telefonen. Han havde ringet til hende inden anholdelsen [sommeren] 2018, hvor hun fortalte ham, at de boede hos hendes mor og havde svært ved at skaffe mad. Han oplyste, at han var ked af, at han til den forrige samtale havde glemt samtalen med hustruen, og at han havde nummeret. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for IPOB er forekommet afglidende og utroværdig. Ansøgeren har således i vidt omfang besvaret spørgsmål herom med henvisning til generelle forhold, ligesom hans forklaring i øvrigt har været udetaljeret og ikke er forekommet selvoplevet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren skulle have været en del af en gruppe på cirka 20 personer i en lokalafdeling fra 2015 frem til udrejsen i 2018 og deltaget i flere demonstrationer uden på noget tidspunkt - forud for dagen før udrejsen - at være blevet anholdt eller opsøgt, selvom myndighederne kendte hans opholdssted og efter det oplyste gennem længere tid havde slået ned på medlemmer af IPOB. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han deltog i radioudsendelser, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han nok havde deltaget mere end fem gange i radioudsendelser sendt fra en station ved navn Imo eller Biafra broadcast, mens han til asylsamtalen og på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han ikke havde deltaget i radioudsendelser, og at det måtte bero på en misforståelse, da han mente organisationen og ikke ham selv. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om myndighedernes opsøgning af bopælen, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hustruen fortalte, at militærfolkene havde ledt efter ham og sagt, at han var efterlyst for sin tilknytning til Biafra bevægelsen. Ansøgeren forklarede imidlertid til asylsamtalen og på mødet i Flygtningenævnet i dag, at hans kone fortalte, at militærfolkene ikke havde sagt, hvorfor de ledte efter ham. Nævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at han ved sin udrejse af Nigeria havde en konflikt med de nigerianske myndigheder som følge af sin tilknytning til og aktiviteter for IPOB. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for IPOB i Danmark bemærker Flygtningenævnet, at han efter sin forklaring til asylsamtalen [i slutningen af] 2018 ikke har taget del i aktiviteter i det offentlige rum, og at de nigerianske myndigheder ikke kender til hans deltagelse i IPOB eller i øvrigt ved, at han er i Danmark. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en konflikt med de nigerianske myndigheder. Hvad angår ansøgerens asylmotiv i relation til frygten for familien til en præst, som i 2015 afgik ved døden efter at have drukket en energidrik, som var udløbet, og som ansøgeren havde importeret sammen med sin bror, har nævnet lagt vægt på, at der er tale om en udbyggende forklaring. Ansøgeren oplyste således først herom til asylsamtalen [i efteråret] 2018 uagtet, at han til oplysnings- og motivsamtalen havde forklaret, at konflikten med myndighederne var den eneste årsag til hans udrejse. Ansøgerens forklaring til asylsamtalen [i slutningen af] 2018 om, at han ikke havde nævnt dette tidligere, fordi han grundet fængselsopholdet i Danmark led af hukommelsestab, forekommer utroværdig. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at forklaringen om konflikten overordnet forekommer usandsynlig og utroværdig, ligesom ansøgeren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på, hvorfor han efter sin forklaring vendte tilbage til Nigeria i [foråret] 2017, henset til at han frygtede at blive slået ihjel af præstens familie. Det forhold at ansøgeren har fremlagt en kopi af en ”Medical report” fra Uzochi Hospital dateret [starten af] 2019, hvorefter han skulle være indbragt på hospitalet [i foråret] 2017, kan ikke føre til en ændret vurdering henset dels til karakteren af dokumentet, der fremstår med flere stavefejl, dels til at hospitalet ikke kan fremsøges på internettet, dels til baggrundsoplysningerne, hvorefter dokumentfalsk er udbredt i Nigeria. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/26/TLNJ
