Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran samt et barn. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Mashad, Khorasan-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at myndighederne henretter hende, fordi hun er blevet gift med [A], mens hun forsat var gift med [B]. Hun frygter endvidere at blive slået ihjel af [B] eller hendes familie, som følge af ægteskabet med [A]. Endelig frygter ansøgeren at komme i fængsel, indtil hun kan betale sin gæld i forbindelse med leje af en svømmehal. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med [B] i 2002 mod hendes vilje. I 2013 eller 2014 mødte ansøgeren [A], der var bosat i Sverige, over Facebook. I oktober eller november 2016 rejste ansøgeren til Georgien for at mødes med [A]. Ansøgeren og [B] besluttede sig kort efter for at blive skilt og anmodede de iranske myndigheder om skilsmisse. De modtog skilsmisserådgivning, og rådgiveren godkendte skilsmissen og sendte sagen videre til retten. [I begyndelsen af] 2017 blev ansøgeren gift med [A] i Georgien. Da ansøgeren kom tilbage til Iran, var der ikke kommet svar på anmodningen om skilsmisse, hvorfor hun opsøgte sagens dommer. Dommeren sagde, at ansøgeren skulle give ham penge eller indlede et forhold til ham, før han ville godkende skilsmissen. Ansøgeren opgav derfor at blive skilt. [I foråret] 2017 opdagede [B] ansøgerens forhold til [A] og udsatte ansøgeren for vold, afpresning og trusler om at melde ansøgeren til myndighederne, fordi hun var gift med to mænd samtidig. [B] omtalte også ansøgerens forhold til [A] over for ansøgerens og sin egen familie. [I efteråret] 2018 udrejste ansøgeren og hendes datter af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at hun som følge af sin udrejse af Iran har brudt en lejekontrakt af en svømmehal og derfor har en større gæld, som hun ikke kan betale. Ansøgeren frygter på den baggrund at blive fængslet i Iran, til hun kan betale gælden. Af de grunde som er anført i Udlændingestyrelsens i afgørelse [fra foråret] 2019 lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøger på flere punkter har forklaret divergerende omkring, at hun har været gift med [B] og [A] på samme tid og derfor ved en tilbagevenden til Iran har konflikter med myndighederne. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om blandt andet, hvornår hun og [B] havde talt om skilsmisse, om ansøgeren var bekendt med, at [B] havde overgivet sagen til de iranske myndigheder, om hvordan [B] opdagede ansøgerens forhold til [A], og om hvordan ansøgeren fik en skade på sin arm. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke kan huske navnet på rådgiveren, selvom parterne angiveligt modtog rådgivning fem gange af denne, eller navnet på dommeren, der havde skilsmissesagen, selvom ansøgeren selv kontaktede denne. Henset til det oplyste om parternes forhold i øvrigt findes det endvidere påfaldende, at ansøgeren med [B’s] accept angiveligt seks gange kunne rejse til Georgien, Armenien og Serbien for at ordne rejsepapirer til Canada. Endelig findes ansøgerens forklaring om, at hun skylder penge som følge af et brud på en lejekontrakt om en svømmehal og derved skulle risikere forfølgelse af myndighederne ved en tilbagevenden, påfaldende og udbyggende. Ansøgeren har således intet oplyst herom tidligere hverken i sit asylskema eller til oplysnings- og motivsamtalen. Vedrørende ansøgerens konversion bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2018 oplyste, at hun var kommet frem til, at kristendommen ikke var en religion for hende, som hun ville praktisere. Til asylsamtalen [i foråret] 2019 har ansøgeren forklaret, at hun var i gang med at undersøge kristendommen og at hun sandsynligvis ville konvertere til kristendommen. Ansøgerens advokat har med sit indlæg til sagen fremlagt bekræftelse fra præst Philip Fodgaard, hvoraf fremgår, at ansøgeren siden hun første gang kom i Bethaniakirken [i efteråret] 2018 har deltaget i gudstjenester, og at ansøgeren [i efteråret] 2019 blev døbt. Efter en samlet vurdering heraf finder Flygtningenævnet ansøgerens forklaring for utroværdig, herunder om sin indre overbevisning og bevæggrunde til at konvertere til kristendommen. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i tilfælde af en tilbagevenden til hendes hjemland vil være i konkret og aktuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/158/CHA
