Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [By], Iran. Ansøgeren har sympatiseret med og været aktiv for partiet PJAK. Ansøgeren har ikke været medlem af partiet. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at ansøgeren efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren besøgte for første gang en kirke i [sommeren] 2016. Ansøgeren påbegyndte kristendomsundervisning og blev døbt den 12. maj 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sin bevæggrunde for at konvertere til kristendommen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er tidsmæssigt påfaldende, at ansøgeren først fortalte om sin interesse for kristendommen, efter at han havde fået afslag på asyl af Udlændingestyrelsen. Dette selv om ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at han allerede i [sommeren] 2016 fik interesse for kristendommen, hvilket tidsmæssigt ligger forud for asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen [sommeren] 2016. Først da Flygtningenævnet [vinteren] 2016 første gang behandlede sagen, fortalte ansøgeren om sin interesse for kristendommen, og ansøgeren havde end ikke inden mødet i Flygtningenævnet fortalt sin daværende advokat om sin interesse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin religiøsitet, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han ikke var religiøs, hvilket ansøgeren gentog under asylsamtalen, mens ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at han tidligere var troende. Ansøgeren har under sin forklaring for Flygtningenævnet udvist et grundlæggende kendskab til kristendommen, men forklaringen fremstår som udenadslære og uden egentlig refleksion. Dette støttes også af, at ansøgeren på direkte forespørgsel har forklaret, at hans dåbsdag […] var Langfredag, og at Jesus blev korsfæstet Langfredag, selv om ansøgeren retteligt blev døbt Store Bededag. Ansøgeren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvad Jesus og Kristendommen betyder for ham i hverdagen, men har i det væsentlige henvist til, at han er ”blevet et bedre menneske”. Det er endvidere indgået i vurderingen, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet ansøgeren oprindeligt har opgivet en alder, der ikke kunne lægges til grund, og at han i den forbindelse har fremlagt kopi af et identitetskort, der vurderes at være falsk. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.[Iran/2019/151/YARS]
