iran2019147

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sanandaj, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter konsekvenserne af sin fars konflikt i Iran, idet ansøgerens far tidligere har været medlem af Komala-partiet i Iran. Ansøgeren frygter endvidere, at han ikke vil blive betragtet som en iraner, idet ansøgerens familie udrejste af Iran, da ansøgeren var seks måneder gammel. Slutteligt frygter ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak de generelle forhold i landet, samt de socioøkonomiske forhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens far har været medlem af Komala-partiet i Iran. I kraft af ansøgerens fars medlemskab af Komala-partiet, fik han en konflikt med de iranske myndigheder, som forårsagede, at ansøgeren og hans familie var nødsaget til at flygte fra Iran til Irak. Det er 37 år siden ansøgeren og hans familie flygtede til Irak. Ansøgeren blev gift i Irak og fik et barn. En dag i 2011 var ansøgeren sammen med sin ægtefælle og sit barn på et marked, hvor ansøgeren skulle købe en motor til en bil. På vej hjem fra markedet holdt de ind til siden for at købe noget vand. Ansøgeren steg ud af bilen for at købe vand, mens ægtefælle og barnet blev i bilen. Da ansøgeren kom ud af butikken, kunne han se, at en bil eksploderede, og forårsagede brand på de biler, der holdt ved siden af, herunder ansøgerens bil hvor ansøgerens ægtefælle og barn sad i. Ansøgerens ægtefælle og barn døde af bileksplosionen. Ansøgeren udrejste af Irak i 2012. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens familie flyttede fra Iran til Irak, da ansøgeren var ca. et halvt år gammel, og at ansøgerens far er medlem af Komala-partiet. Ansøgeren har imidlertid ikke kunnet forklare nærmere om, hvilke konflikter faren havde med myndighederne i Iran, inden familien flyttede til Irak, herunder om faren var i myndighedernes søgelys inden sin udrejse. Dette selv om ansøgerens far fortsat er i live, og ansøgeren først som voksen har forladt familien i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin fars aktiviteter for partiet under opholdet i Irak til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret meget usikkert og afglidende på spørgsmål om farens aktiviteter. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet ansøgeren først for Flygtningenævnet har forklaret, at faren sender politiske bøger fra Irak til Iran. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han og faren flere gange har været indrejst illegalt i Iran, herunder at ansøgeren har udført arbejde som elektriker i Iran ca. 20 gange og under ophold hos familie i Iran har lært sin kommende ægtefælle at kende. Ansøgeren har endvidere tidligere frafaldet sin ansøgning om asyl, men har senere anmodet om færdigbehandling af ansøgningen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at en person anses for at være iransk statsborger, hvis vedkommende har iransk far, og at der er en særlig procedure, der kan følges for at erhverve sig statsborgerskab. Der foreligger således ikke oplysninger, der støtter, at ansøgeren – f.eks. ved henvendelse til den iranske ambassade i Danmark – ikke vil kunne erhverve bevis for sit iranske statsborgerskab. Det bemærkes, at ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse i Irak, og at opholdstilladelsen ikke er søgt fornyet af ansøgeren, da han formoder, at han vil få afslag, hvilket imidlertid er uden betydning, idet Flygtningenævnet har vurderet ansøgeren i forhold til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/147/YARS