Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af religiøs overbevisning, fra Duhok, Kurdistan, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Irak frygter at blive henrettet eller fængslet af de irakiske myndigheder, sin familie, sin stamme og befolkningen generelt, hvis de får kendskab til, at han har haft seksuelt samkvem med en anden mand, og de ser det billede, der er blevet taget af ham fuld og nøgen sammen med en anden mand. Han frygter endvidere, at familien til [A], en pige, som han har haft et forhold til, vil slå ham ihjel eller få ham fængslet. Til støtte for sit asylmotiv har han oplyst, at han er biseksuel og har haft seksuelt samkvem med andre mænd. En dag blev han ringet op af ukendte personer, som sagde, at han var biseksuel, og at de havde et billede af ham fuld og nøgen sammen med en anden mænd. Manden hedder [B]. Efter første ophold skiftede han telefonnummer. De ukendte personer blev ved med at ringe til ham. Ansøgeren er i alt blevet kontaktet og truet seks gange. De ukendte personer har truet med at offentligøre billedet af ham, hvis ikke han betalte dem penge. Ansøgeren har i alt betalt 17.000 US dollars til de ukendte personer. Han blev truet første gang i marts 2017 og sidste gang i april 2018. Han udrejste legalt af Irak den [Foråret] 2018. Efter sin udrejse af Irak, er ansøgerens far blevet kontaktet telefonisk tre-fire gange af ukendte personer, som har spurgt efter ansøgeren. Til støtte for sin frygt for [A]s familie, har ansøgeren oplyst, at de blev kærester i 2014. Ansøgeren fortalte [A], at han ville udrejse af Irak, og hun ville med ham. De besluttede sig for, at ansøgeren skulle udrejse legalt, og hun skulle udrejse illegalt, og de skulle mødes i Tyrkiet. Ansøgeren har ikke set [A] siden [foråret] 2018, dagen før hans udrejse af Irak. [A]s familie opdagede, at hun ville udrejse og hun udrejste derfor aldrig af Irak. [A]s familie har et par gange opsøgt ansøgerens familie og spurgte efter ham. Ansøgeren frygter, at [A]s familie vil slå ham ihjel, fordi han har krænket deres ære. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet afpresset på grund af sin biseksualitet til grund. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at der eksisterer et kompromitterende billede af ansøgeren, som vil blive offentliggjort. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han skulle have haft seksuelt samkvem med en anden mand, mens der var andre til stede, som han ikke kendte, fremstår utroværdig, når der henses til den fare, der var forbundet med forholdet. Ansøgerens forklaring om, at de ukendte tilstedeværende tog et billede af ham, hvor han ligger nøgen sammen med den anden mand og derefter afpressede ham, fremstår tillige utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at det fremstår utroværdigt, at ansøgeren turde bringe sig i en sådan situation og på, at hans forklaring om billedet og afpresningen samt hans kendskab til afpresserne fremstår udetaljeret og usammenhængende. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende, at ansøgeren ikke kan forklare nærmere om aftenens forløb, de tilstedeværende personer, eller den situation han angiveligt havde bragt sig selv i den pågældende aften. Han kan heller ikke forklare nærmere om eller uddybe forholdene vedrørende de efterfølgende seks afpresningssituationer. Han har dertil forklaret divergerende om omfanget af sin kontakt med afpresserne. Han har således både forklaret, at han havde kontakt med dem udøver de situationer, hvor han blev afpresset, og at han ikke havde det. Det forekommer også utroværdigt, at billederne ikke blev offentliggjort, da ansøgeren betalte et lavere beløb, end han angiveligt skulle, eller efter han udrejste og helt undlod at betale, såfremt der var et billede at offentliggøre. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [A]s familie til grund. Der er herved lagt vægt på, at han har forklaret divergerende og udbyggende om konflikten med [A]s familie. Han har således forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt [A]s familie havde våben med, da de angiveligt opsøgte hans familie og om, hvorvidt de truede hans familie og ham eller, om de blot spurgte efter ham. Ansøgeren svarede under nævnsmødet afglidende og undvigende på de stillede spørgsmål, og han var ikke i stand til at redegøre nærmere for sit asylmotiv. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2019/89/NABR
