irak2019110

Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og shia muslim fra Najaf, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes familie, hendes klan samt hendes tidligere ægtefælle vil begå æresdrab på hende. Endvidere har klageren som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes datter vil blive tvunget til at indgå ægteskab, når hun bliver kønsmoden. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes familie, hendes klan samt hendes tidligere ægtefælle vil begå æresdrab for at redde deres omdømme, idet klagerens tidligere ægtefælle har fortalt dem, at hun har opført sig umoralsk i Danmark og har været sammen med andre mænd. Klageren har yderligere oplyst, at hun kom til Danmark med sin tidligere ægtefælle og deres fælles børn. Klagerens tidligere ægtefælle har været voldelig over for hende og deres børn, hvorfor hun flyttede på SafeHouse i Danmark, mens hendes tidligere ægtefælle blev boende på asylcenteret. Klagerens tidligere ægtefælle og deres tre fælles børn rejste fra Danmark til Irak i 2016, inden klagerens tidligere ægtefælles asylsag blev afgjort. Klagerens tidligere ægtefælle tog børnene med til Irak uden klagerens samtykke. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund og bemærker herved, at de divergenser, der fremgår af klagerens forklaring, findes at være af mindre væsentlig betydning. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder imidlertid, at klagerens opholdsgrundlag ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, idet forholdene, der begrundede opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klageren – efter i [efteråret] 2016 at have fået opholdstilladelse i Danmark begrundet i, at hun havde en æresrelateret konflikt med sin familie og klan i Irak – desuagtet rejste tilbage til Irak, hvor hun opholdt sig i to perioder i 2017 i sammenlagt over fire måneder. Flygtningenævnets flertal finder, at det forekommer utroværdigt, at klageren har kunnet opholde sig i Irak i en så lang periode uden, at der skete hende noget - udover den dag, hvor ægtefællen kom og hentede børnene hos hende, og hvor han angiveligt angreb klageren – såfremt hun havde en aktuel æresrelateret konflikt med sin familie og klan. Nævnets flertal bemærker herved, at klageren efter sin forklaring under sit første ophold i Irak boede hos sine morbrødre i Bagdad, at ægtefællen vidste, hvor hun opholdt sig, idet han afleverede børnene til hende, at hun var i kontakt med sin mor, at klageren under sit andet ophold i Irak boede hos [A], hvor ægtefællen kom og hentede børnene, og at klageren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på, hvorfor hendes brødre ikke forsøgte at opsøge hende, ligesom hun heller ikke har forklaret om konkrete trusler mod hende i anledningen af konflikten. Nævnets flertal bemærker hertil, at det forekommer mindre sandsynligt, at klagerens ægtefælle – efter angiveligt at have indvilget i at aflevere børnene til klageren, der derefter tog børnene med uden hans tilladelse og viden - under episoden, hvor han angiveligt angreb klageren i forbindelse med, at han hentede børnene, skulle have opgivet sit forehavende, fordi naboer kom til stede. Nævnets flertal har videre tillagt det vægt, at klageren på mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Irak ikke frygter sin ægtefælles familie og klan eller sine forældre, men alene sin ægtefælle og sine brødre. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvad der forhindrede hende i at udrejse af Irak, idet hun i BF2 skemaet af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 har oplyst, at årsagen hertil var, at hendes forældre havde gemt hendes opholdstilladelse og pas, mens hun til samtalen [en nærmere angiven dato i vinteren] 2019 forklarede, at ægtefællen tog hendes taske med mobiltelefon, pas og alle hendes andre ting, da han hentede børnene, og at hendes mor hjalp med at få passet tilbage ved hjælp fra klanlederen. Flygtningenævnets flertal har endeligt lagt vægt på at klageren har forklaret divergerende om aftalen mellem ægtefælle og morbrødrene om børnene, idet hun til samtale med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i foråret] 2019 forklarede, at hun ikke vidste, hvad der lå i aftalen, mens hun på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at aftalen gik ud på, at hun og ægtefælle skulle finde sammen igen, og at hun indvilligede heri for at få lov til at se børnene. Flygtningenævnets flertal finder sammenfattende, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har en aktuel æresrelateret konflikt med sin familie og klan eller ægtefællen, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse derfor er opfyldt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Det forhold at klageren frygter, at hendes datter vil blive tvunget til at indgå ægteskab, når hun bliver kønsmoden, kan ikke føre til en ændret vurdering, allerede fordi klagerens datter er i Irak og ikke er omfattet af sagen. Flygtningenævnet finder desuden af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en inddragelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/110/LBV