irak2019106

Nævnet hjemviste i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og tidligere sunni-muslim fra [H] tæt på Kirkuk, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv i den oprindelige asylsag henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til sin kæreste [A], fordi den mand, som hun blev tvangsgiftet bort til, opdagede, at hun, som følge af deres seksuelle forhold, ikke var jomfru. Klageren har som asylmotiv i den oprindelige asylsag endvidere henvist til, at han vil få en dom af de irakiske myndigheder for udenomsægteskabeligt forhold. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han og [A] var naboer, og at de havde været interesseret i hinanden, siden de var børn. De indledte et hemmeligt kæresteforhold, og klagerens forældre gik til hendes forældre og bad om hendes hånd. [A]s familie afviste anmodningen. Klageren og [A] var seksuelt sammen for første gang, da klageren var omkring 17 til 18 år gammel. [A] var omkring ét år yngre. De fortsatte deres seksuelle forhold og havde samleje i en til to gange om ugen på hendes families landbrug eller i hendes hjem om natten. Klageren og hans forældre bad endnu engang om [A]s hånd, men de blev igen afvist. Da [A] var omkring 19 år gammel, blev hun tvangsgift til en mand ved navn [B]. Forinden havde klageren forsøgt at overtale [B] og hans forældre til ikke at søge ægteskab med [A] ved at fortælle dem, at hun var hans kæreste. I forbindelse med bryllupsnatten opdagede [B], at [A] ikke længere var jomfru. [B] og hans familie beskyldte klageren for at være skyld i dette og sendte [A] hjem til sin familie. [A]s familie opsøgte den følgende dag klagerens familie på deres bopæl, udsatte dem for fysiske overgreb og truede med at slå klageren ihjel, når de fandt ham. Klagerens mor ringede til klageren og fortalte ham, hvad der var sket. Han tog derfor til Kirkuk med det samme. På en ukendt dato brændte [A]s familie desuden klagerens families bopæl ned. Klageren udrejste endeligt af Irak i 2008. Klageren har på en række centrale punkter afgivet divergerende forklaringer. Klageren har således under asylsamtalen [i efteråret] 2008 forklaret, at han og [A] havde sex ude på marken. Han blev spurgt ind til dette og bekræftede, at de ikke havde mødtes andre steder end ude på marken og begrundede dette med, at de ikke ville risikere at blive opdaget. Under høringssamtalen [i efteråret] 2018 har han forklaret, at første gang, de var sammen seksuelt, var i køkkenet i hendes hus, ligesom de efterfølgende flere gange har været sammen seksuelt i hendes hus. Klageren har endvidere under asylsamtalen [i efteråret] 2008 forklaret, at det var efter hans ankomst til Danmark, at han fik at vide af sin familie, at [A]s familie havde været så vrede, at de brændte familiens hus ned. Han har derimod i høringssamtalen [i efteråret] 2018 forklaret, at hans mor ringede til ham, da [A]s familie havde været på bopælen, og fortalte, at de havde været der, og at klageren ikke skulle komme hjem. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han fortsat var i Irak, da han fik at vide, at huset var brændt ned. Endelig har klageren i asylsamtalen [i efteråret] 2008 forklaret, at hans familie har opført et nyt hus et andet sted i landsbyen, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans familie fortsat er naboer til [A]s familie, idet hans familie har genopført huset på den samme grund. Disse divergenser, som angår helt centrale dele af ansøgerens asylmotiv, og som ikke kan begrundes med at han er analfabet, eller at han i Danmark har haft behov for psykologbistand, svækker ansøgerens troværdighed i en sådan grad, at Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har afgivet bevidst urigtige oplysninger om, at han har haft et seksuelt forhold til [A], og om den deraf følgende konflikt. Han har således opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, om det må antages at være særligt belastende for klageren at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det bemærkes, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig efter Flygtningenævnets praksis er udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til udlændingen selv ikke tillægges samme vægt som i andre sager, hvor nægtelse af forlængelse af andre grunde kan komme på tale. Klageren har boet i Irak indtil han var 22 år, og har fortsat familiemæssig tilknytning til Irak. Han har opholdt sig i Danmark i 11 år og har haft tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 5 år. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Der medvirkede tolk under samtalen med klageren i Flygtningenævnet, og han har ikke bestået en prøve i dansk, men har i et § 26-skema til Udlændingestyrelsen oplyst, at han kan tale, læse og skrive dansk. Efter en samlet, konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at det ikke kan antages at være særligt belastende for ham at nægte forlængelse af hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet er derfor enig med Udlændingestyrelsen i, at betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19 a stk. 2, jf. § 26, stk. 1.”Irak/2019/106/LBV