irak2019100

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Al-Najaf, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin fætter [A], idet hun har nægtet at gifte sig med ham som aftalt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun fra barn var blevet lovet væk til sin fætter [A]. [A] kontrollede ansøgeren og bestemte over hendes skolegang, samt om hun måtte tage ud med veninder. Da ansøgeren var 12 til 13 år gammel, begyndte [A] at tale om, at ansøgeren og han skulle giftes. Ansøgeren ønskede ikke at gifte sig med [A], og fortalte ham, at hun ønskede at gøre sin skolegang færdig. [A] begyndte at slå hende og satte hende i husarrest af kortere varighed på sin bopæl. Da ansøgeren var omkring 14 til 15 år gammel, fortalte hun sin mor, at hun ønskede at flygte, hvorefter hun stak af og boede hos en veninde i en periode på seks måneder. Ansøgerens veninde hjalp hende med at få en telefon, og over Facebook fik hun kontakt med sin nuværende ægtefælle, som på daværende tidspunkt boede i Danmark. Ansøgeren besøgte sin mor flere gange under opholdet hos sin veninde. Da ansøgeren havde været bosat hos sin veninde i seks måneder, så [A] hende på vej ud fra hendes mors bopæl, hvorefter [A] slog hende og tog hendes telefon. Den sidste gang [A] holdt hende i husarrest, var ansøgeren indespærret i to uger på [A]s bopæl. [A] fortalte ansøgeren, at hun først måtte komme ud af værelset, når hun indvilligede i at gifte sig med ham. Ansøgeren indvilligede og blev lukket ud af værelset, og det var herefter aftalt, at ansøgeren og [A] skulle giftes dagen efter. Om natten flygtede ansøgeren hen til sin veninde og herefter videre til sin moster. Ansøgeren kontaktede sin nuværende ægtefælle, som ønskede at hjælpe ansøgeren, såfremt hun ville indgå ægteskab med ham. En uge senere ankom ansøgerens nuværende ægtefælle til Irak, og de blev gift [en nærmere angiven dato i foråret 2012]. Ansøgeren og hendes ægtefælle boede i Irak, i henholdsvis Bagdad, Hella og Najaf, indtil hendes nuværende ægtefælle udrejste af Irak til Danmark i 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at forklaringen på visse punkter forekommer usandsynlig, ligesom ansøgeren på afgørende punkter har afgivet divergerende forklaringer. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren ved tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse fra hendes fætter [A]s side i betragtning af, at ansøgeren og hendes ægtefælle, efter de blev gift, boede 4 år i Irak uden at opleve problemer. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens fætter [A] skulle være tilknyttet Islamisk Stat henset til, at han efter ansøgerens forklaring er meget religiøs shiamuslim, mens Islamisk Stat er knyttet til sunniislam. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer blandt andet om, hvor hun og hendes ægtefælle boede, ligesom hendes forklaring herom ikke stemmer overens med hendes ægtefælles oplysninger afgivet i forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring med ansøgeren. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun boede i Hella, Najaf og Bagdad på skift nogle måneder hvert sted, og at hun valgte at bo i Najaf efter vielsen, fordi hendes mor var syg, og at hun ikke ville undvære sin familie. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun efter vielsen boede i Hella og Bagdad, og at hun kun opholdt sig kortvarigt i Najaf, hvor hun boede på hotel uden for byen. Hun har endvidere under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hun ikke kender sin ægtefælles familie. Hendes ægtefælle har imidlertid i forbindelse med familiesammenføringssagen oplyst, at han i Irak boede hos sin onkel og arbejdede, og at han og ansøgeren efter vielsen delte hus med hans onkel og dennes familie. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer om blandt andet hvor vielsen fandt sted, og hvem der var til stede under vielsen, og hvor mange henvendelser hendes ægtefælle har modtaget fra [A]. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på grund af æresrelaterede forhold. Ansøgeren har forklaret, at hun har brudt med sin ægtefælle og nu bor alene med børnene. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren i Irak har sine forældre og flere gifte søskende. Hun vil således kunne tage ophold hos familiemedlemmer og vil derfor ikke ved tilbagevenden til Irak være reelt enlig kvinde uden mandligt netværk. Hun risikerer derfor heller ikke af den grund at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2019/100/LBV