Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim af trosretning og har oplyst at være statsløs (bidoon) fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har været en del af [A] grupperingen, og han har som medlem heraf deltaget i krigen i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet, fordi han har været medlem af [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han vil få problemer med [A], idet han er deserteret fra organisationen. Ansøgeren har som støtte til sit asylmotiv oplyst, at han var registreret bidoon i Kuwait. Omkring 2004 – 2005 blev ansøgeren rekrutteret til den shia muslimske gruppering [A]. I de følgende år blev han trænet og aflønnet af [A]. I slutningen af 2011 blev ansøgeren udstationeret nær den shia muslimske helligdom [B] i Damaskus. Herefter deltog ansøgeren i forsvaret af [B] og var flere gange involveret i skudvekslinger. I slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 fik ansøgeren kendskab til, at flere af de andre medlemmer af [A] udsatte krigsfanger fra Islamisk Stat for tortur og henrettelser uden forudgående rettergang. I [foråret] 2013 bevidnede ansøgeren for første gang disse overgreb. Når ansøgerens deling tog krigsfanger fra Islamisk Stat, overdrog de fangerne til de syriske myndigheder. På et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2013 blev ansøgeren såret i højre ben. Han blev behandlet for sine skader i Syrien. I [efteråret] 2013 blev han bevilget 4½ måneds orlov. I forbindelse hermed tilbragte han blandt andet 12 dage sammen med sin familie i Istanbul, før han vendte tilbage til Kuwait og derfra videre til Syrien via Iran. I slutningen af [foråret] 2014 blev ansøgeren på ny bevilget orlov. Han fik at vide, at der var blevet taget nogle billeder af ham i Syrien, og at billederne var blevet offentliggjort på en for ansøgeren ukendt hjemmeside eller Facebookside. Ansøgeren deserterede i forbindelse med afholdelsen af sin orlov. I [sommeren] 2014 rejste han til Kuwait, hvor han opholdt sig i 21 dage, hvorefter han udrejste til Tyrkiet og derfra videre mod Europa. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at han ikke har sandsynliggjort sin identitet, og at han i øvrigt ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv om en konflikt med de kuwaitiske myndigheder eller organisationen [A]. Nævnet henviser til ansøgerens divergerende forklaringer vedrørende helt centrale forhold både i relation til identiteten og asylmotivet. Nævnet lægger vægt på, at det fremgår af en politirapport af [en nærmere angiven dato i] 2015, at ansøgeren ved indrejsen til Danmark [i vinteren] 2015 oplyste, at han hed [C], og at han var født [en nærmere angiven dato i sommeren] 1983. Han benyttede et pas med et andet navn. Under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren oplyst, at han hedder [D], og at han er født [en nærmere angiven dato i foråret] 1983. Han har forklaret, at han er shiamuslim, og at han ikke tidligere har oplyst, at han er sunni muslim, således som det fremgår af politirapporten af [en nærmere angiven dato i] 2015, og af en dom af [en nærmere angiven dato i] 2015 fra Københavns Byret vedrørende tiltaltes forklaring om sine personlige forhold. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han udrejste fra sit hjemland i sommeren 2013 til Tyrkiet, og at han ankom til Grækenland i sommeren 2013. Han forlod Grækenland foråret 2015. Om asylmotivet har han oplyst, at han søger asyl på grund af sine børn, og at han er bidoon fra Kuwait, og at han derfor ikke har nogle rettigheder. Det fremgår af en politirapport af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2016, at ansøgeren har oplyst, at han i slutningen af 2013 rejste fra Tyrkiet til Grækenland, hvor han opholdt sig frem til [sommeren] 2014. Han har videre oplyst, at han aldrig har været i militæret, i en oprørsbevægelse eller i en milits i noget land. Efter forevisning af et foto af ansøgeren i militær beklædning har ansøgeren under afhøringen dog oplyst, at han omkring 2001 kom ind i en organisation, der hedder [A]. Han blev i den forbindelse opsøgt af imamer i moskéen […] i Kuwait by. Han er uddannet til at bruge AK-47 og pistol, og han har deltaget i kamphandlinger i ved [B] i Syrien. Det fremgår videre af politirapporten, at ansøgeren har oplyst, at hans rette navn er [E], og at han er født [en nærmere angiven dato i sommeren] 1983. Det fremgår dog af den fremlagte fødselsattest af [en nærmere angiven dato i sommeren] 1983, at ansøgeren er født [en nærmere angiven dato i sommeren] 1973. Han har under asylsamtalen [i sommeren] 2017 forklaret, at familien flyttede fra Al Jahra, da han var syv år, mens han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han var ni år, da familien flyttede. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han kom i kontakt [A] i 2004. Under samtalen har han senere forklaret, at han fik kendskab til organisationen i 2005. Det fremgår af politirapporten af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2016, at ansøgeren har oplyst, at han i [sommeren – efteråret] 2014 blev såret i kamp, hvorefter han blev behandlet i Kuwait, og senere vendte tilbage til Syrien. Under gensamtalen [i sommeren] 2017 og under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han blev behandlet i Syrien. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har deltaget i våbentræning i Kuwait og Iran. Under asylsamtalen [i sommeren] 2017 har han forklaret, at han trænede med pistol og kalashnikov. Han blev også undervist i militærtræning. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han blev undervist i lastbilkørsel og ikke deltog i våbentræning. Ansøgeren har i øvrigt under nævnsmødet forklaret, at han kørte som lastbilchauffør og transporterede varer, mens han var i Syrien. Under gensamtalen har han forklaret, at han alene transporterede varer i Damaskus og omegn, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han kørte med varer i Damaskus, Homs og Libanon. Flygtningenævnet finder ikke, at de forekommende divergenser kan forklares med tolkeproblemer og et pres, som ansøgeren er udsat for. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Hjem72019/37/SME
