Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er guineansk statsborger, etnisk fula og muslim fra Conakry, Guinea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter at blive fængslet og udsat for grove fysiske overgreb af myndighederne, fordi han i Guinea blev beskyldt for at stå bag nogle uroligheder, og fordi han flygtede fra et fængsel. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en malinké gruppe, og at han frygter familien til en ukendt person, der døde under en slåskamp. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2012 kontaktede [A], der var leder i ansøgerens bydel. [A] forklarede ansøgeren, at han kunne få et sted at træne sit fodboldhold, hvis de ville hjælpe regeringen med nogle opgaver. Ansøgeren afslog dog dette tilbud, hvorfor [A] blev vred på ansøgeren. Ansøgeren har videre oplyst, at en dreng til tabaskifesten i 2013 blev påkørt af en motorcykel. Der var mange mennesker på gaden, og ansøgeren hjalp drengen til et hospital. Der opstod imidlertid et slagsmål mellem to grupper, og en af deltagerne blev i forbindelse med slagsmålet slået ihjel. Ansøgeren blev i nogle avisartikler beskyldt for at stå bag dette slagsmål, hvorfor han blev opsøgt af en malinké gruppe og familien til den afdøde. De skød ansøgeren i armen, hvorefter han besvimede. Ansøgeren blev bragt til et hospital, hvor han var indlagt i en måned. Herefter tog han til [landsby], der lå otte timers kørsel fra Conakry, hvor han skjulte sig. I [foråret] 2014 blev ansøgeren dog anholdt, og han blev bragt tilbage til Conakry, hvor han blev stillet for en dommer og derefter fængslet. I [efteråret] 2015 lykkedes det ansøgeren at flygte fra fængslet i forbindelse med et fangeoprør, hvorefter han udrejste af Guinea. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret udetaljeret, divergerende, udbyggende og afglidende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i asylskemaet ikke anført, at han er blevet forfulgt af [A] eller af andre personer, ligesom han ikke har forklaret, at han blev overfaldet og skudt i skulderen i 2013 efter tabaskifesten. Endvidere har han ikke forklaret, at han blev fængslet i 2014, idet han angiveligt var beskyldt for et mord under tabaskifesten. Ansøgeren har således forklaret udbyggende herom i oplysnings- og motivsamtalen, partshøringen, asylsamtalen og under forklaringen for Flygtningenævnet. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet endvidere forklaret udbyggende om de penge, som [A] angiveligt havde modtaget fra regeringen og delt ud til forskellige grupper, ligesom ansøgeren har forklaret udbyggende om, at der efter fangeflugten fra fængslet blev skudt mod fangerne fra en garage uden for fængslet. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der opsøgte ham flere dage efter slagsmålet under tabaskifesten i 2013. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var malinké-mænd, der opsøgte ham og skød ham i skulderen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var familien til en mand, der døde i forbindelse med slagsmålet flere dage forinden samt en gruppe malinké-mænd, der opsøgte ham og skød ham i armen. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvor mange gange [A] opsøgte ham, da han var blevet tilbageholdt af gendameriet. Det fremgår af asylsamtalen, at [A] kom flere gange dagligt til ansøger i disse dage. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [A] kom en gang til ansøger, efter at ansøger var blevet tilbageholdt. Ansøgeren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret forskelligt om, hvordan det lykkedes fangerne at komme ud og flygte fra fængslet i forbindelse med den angivelige fangeflugt. Ansøgeren har forklaret meget overordnet og afglidende vedrørende sit asylmotiv herunder om episoden, hvor han angiveligt blev opsøgt på sin bopæl og skudt. Videre forekommer det påfaldende, at [A] skulle beskylde ham for at være ansvarlig for urolighederne ved tabaskifesten og lede efter ansøgeren 9 måneder efter, fordi ansøgeren havde afslået hans tilbud om at hjælpe regeringen, herunder henset til at der også var andre i hans bydel, der afslog tilbuddet. Videre forekommer det bemærkelsesværdigt, at befolkningen i ansøgerens område skulle beskylde ansøgeren for at stå bag urolighederne ved tabaskifesten, henset til ansøgerens egne oplysninger om, at han ikke deltog i noget slagsmål under den fest, og henset til ansøgerens egne oplysninger om, at der var mange mennesker på gaden, der kunne afkræfte, at han deltog i urolighederne, og henset til at han efter egne oplysninger var et kendt ansigt i byen. Videre forekommer det påfaldende, at ansøgeren kunne opholde sig i sin bydel fra 2012 til 2013 uden at opleve problemer med [A] henset til, at han angiveligt havde en konflikt med ansøgeren. Det forekommer påfaldende, at ansøgeren kunne opholde sig 1 måned på et offentligt hospital efter tabaskifesten uden at blive fundet [A], malinké-mændene og familien til den dræbte unge mand, der angiveligt ledte efter ansøgeren. De fremlagte fotos og dokumenter, herunder en nyhedsartikel vedrørende en mordanklage mod en person med samme navn som ansøgeren, kan ikke føre til en anden vurdering, henset til vurderingen ovenfor samt en vurdering af at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Guinea ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Guinea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Guin/2019/6/TLNJ
