Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk sousou, og han har oplyst, at han er kristen af trosretning fra [by B], Guinea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter at blive slået ihjel af medlemmer af en islamisk forening, [A], som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 stiftede en ungdomsafdeling til en islamisk forening, som hans far havde stiftet i 1993. [I sommerens] 2015 mødtes ansøgeren med en kristen præst. De talte sammen i to til tre timer, hvorefter præsten gav ansøgeren en bibel. En uge senere, [i sommeren] 2015, drømte ansøgeren, at han så et lys foran sig, og at en stemme sagde ’vær velsignet’ tre gange. Efter en fredagsbøn [i sommeren] 2015 faldt ansøgeren pludselig i søvn hos sin far. Han drømte og kaldte først på den islamiske Gud, og herefter kaldte han på Jesus, og straks forsvandt helvedesilden i drømmen. [I sommeren] 2015 talte ansøgeren igen med præsten, og præsten inviterede ansøgeren i kirke [i sommeren] 2015, hvor ansøgeren blev sikker på, at han var kristen. [I sommeren] 2015 fortalte ansøgeren sin far, at han var konverteret til kristendommen. Faren blev vred. Ansøgeren opholdt sig herefter i en kristen kirke til [en nærmere dato i sommeren] 2015, hvor faren fortalte folk fra [A], at han var konverteret, og at de skulle slå ansøgeren ihjel. [I en nærmere angiven dato i sommeren] 2015 ville ansøgeren hente noget tøj på sin bopæl, og han fik et slag i panden og mistede bevidstheden. Han vågnede i bushen uden for [by C], hvor han var blevet efterladt bundet. En stemme sagde, at han kunne gå, og pludselig var han ikke længere bundet og kunne løsne knuderne. Gud havde hjulpet ham med at komme fri. Han standsede en motorcyklist og blev kørt til sin søster, som gav ham penge til at udrejse af landet. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen, og at han som følge heraf har bragt sig i modsætningsforhold til sin far og medlemmerne af en islamisk forening i hjemlandet. Der henvises til, at forklaringen på væsentlige punkter fremstår divergerende og udbyggende, og at ansøgeren ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for tanker og bevæggrunde, der har ført til hans angivelige konversion, der derfor fremstår ureflekteret og i øvrigt ikke båret af en indre overbevisning. Det forekommer således ikke overbevisende, at ansøgerens interesse for kristendommen er opstået som følge af et tilfældigt møde med præsten for den katolske kirke i ansøgerens hjemby, og at ansøgeren kort tid herefter er konverteret til kristendommen især på baggrund af hans drøm [i sommeren] 2015, hvori han hørte en stemme udtale: ”vær velsignet” samt en drøm [i en anden dato i sommeren] 2015, hvori han har kaldt på Jesus og dermed undgået en farlig situation. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren forinden sit møde med præsten for den katolske kirke i 2013 havde været med til at stifte en ungdomsafdeling til den islamiske forening [A], som hans far havde stiftet, og som havde fyldt meget i ansøgerens liv, fra han var barn. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at ansøgerens forklaring om tidspunktet for konverteringen fremstår divergerende. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at han konverterede til kristendommen [i efteråret] 2015. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2017 oplyst, at [efteråret] 2015 rettelig skal være [sommeren] 2015. Han har under samtalen også forklaret, at han, efter at have været i kirke [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015, på dette tidspunkt var meget i tvivl om hans tanker omkring kristendommen og islam. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen [i sommeren] 2018 forklaret, at han var sikker på, at han var kristen, da han gik i kirke i [B] [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorledes han er kommet fri af sine bånd, efter at han var blevet efterladt i en skov af sine bortførere, fremstår utroværdig. Der henvises til, at ansøgeren har forklaret, at han kom fri af båndene ved Guds hjælp, idet Gud gav ansøgeren kræfterne til at løsne knuderne, hvorefter en stemme fortalte, at han skulle gå. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han efter [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015 fik at vide af sin ven [E], at der havde været en episode med ansøgerens far, og at folk var begyndt at lede efter ham, hvorefter ansøgeren besluttede at tage hen i den katolske kirke, hvor han opholdt sig i en måned. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han tog hen i kirken efter samtalen med sin far [i en nærmere angiven dato i sommeren] 2015, og at han blev i kirken til [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at han opholdt sig i kirken i fem dage. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerens udbyggende forklaring om hans deltagelse i bibelstudier og Gudstjenester i Danmark allerede en uge, efter at han kom til Danmark ikke kan føre til et andet resultat. Nævnet finder endvidere ikke, at en udtalelse af [sommeren] 2019 fra en præst, [P], fra […] Pinsekirke om ansøgerens deltagelse i kirkens Gudstjenester og aktiviteter kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Guinea vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren risikerer overgreb i strid med EMRK artikel 3, CCPR artikel 6 og 7, samt CAT artikel 3, der er påberåbt af ansøgerens advokat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Guin/2019/5/SME
