Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunni-muslim fra […] Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive forfulgt, opsøgt og slået ihjel af en gruppe af personer, der udgiver sig for at være en del af den fredelige organisation [X], fordi de beskylder ansøgeren for at have angivet nogle af gruppens medlemmer til politiet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter politiet, fordi politiet har tilbageholdt og afhørt ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på et tidspunkt kom i kontakt med en gruppe af personer, der udgav sig for at være en del af [X], da han var i en moske. Han formoder, at de pågældende i realiteten har tilknytning til [Y]. Ansøgeren involverede sig i gruppens velgørenhedsarbejde, indtil det gik op for ham, at han ikke delte deres overbevisning. Dette førte til uoverensstemmelser mellem ansøgeren og gruppen. På et tidspunkt tilbød gruppen, at ansøgeren kunne gifte sig med en fra gruppen, hvilket ansøgeren afslog. Efterfølgende blev ansøgeren opsøgt af gruppens medlemmer, men ansøgeren undslap. Kort herefter blev ansøgeren og flere af gruppens medlemmer anholdt af politiet. Ansøgeren blev løsladt efter en måned, hvorimod medlemmerne fra gruppen blev idømt fængselsstraffe. Herefter blev ansøgeren eftersøgt af medlemmer af gruppen, hvorfor han tog til byen [A], hvor han opholdt sig i tre måneder. Da han vendte tilbage til sin hjemby, [T], blev han beskudt af personer fra gruppen. Herefter tog ansøgeren til byen [P], hvor han opholdt sig i halvanden måned, hvorefter han tog tilbage til [T]. Ansøgeren blev igennem hele perioden tilbageholdt og afhørt af politiet, som ønskede oplysninger om gruppen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren, der har 12 års skolegang, på flere centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Nævnet har herved taget hensyn til, at den række af begivenheder, som førte til ansøgerens flugt, ligger nogen tid tilbage. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvornår hans første møde med gruppen, der udgav sig for at være fra [X], skulle have fundet sted. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at det skete ”for 2 år siden minus 2 måneder siden” svarende til [foråret] 2015. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at det skete for lidt mindre end 2 år siden eller 2 år og 4 måneder siden svarende til henholdsvis [foråret] 2016 og [sommeren] 2016. Til sin advokat og for nævnet har ansøgeren forklaret, at det skete i [sommeren/efteråret] 2015. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt om, hvor og hvor længe han skulle være blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med den første afhøring. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han blev tilbageholdt i en uge på den lokale politistation, mens han under samtalen [i foråret] 2018 har forklaret, at han blev tilbageholdt en måned, og at han i den forbindelse fik bind for øjnene og blev kørt til et ukendt sted, hvilket tog 3-4 timer. For nævnet har han forklaret, at han var tilbageholdt i en måned og blev kørt til et stort provinsfængsel, der lå ca. 30 km fra den lokale politistation, men at han først fandt ud af det, da han var kommet til Danmark. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt om, hvor han befandt sig, da han skulle være blevet tilbudt ægteskab med en kvinde tilknyttet den formodede [X]-gruppe. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han var i sin fars forretning. Under samtalen [i foråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at tilbuddet blev fremsat, da han opholdt sig ude foran [S] moskéen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han to gange blev tilbudt ægteskab, dels uden for den angivne moské og dels i sin fars butik. Ansøgeren har tillige forklaret forskelligt om, på hvilket tidspunkt i begivenhedsforløbet han blev beskudt uden for sit hjem. Under samtalen [i foråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at han blev beskudt om natten, da han efter tre måneders ophold i [A] vendte tilbage til [T]. Under samtalen for nævnet har ansøgeren ad flere omgange skiftevis forklaret, at skudepisoden fandt sted, før han tog til [A] og opholdt sig der i tre måneder, og efter at han kom tilbage fra [A]. Ved samtalens slutning har han forklaret, at han er 80 % sikker på, at skudepisoden fandt sted efter hans ophold i [A]. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvornår han kom til Danmark, og hvornår han blev gift med sin herboende ægtefælle. Han har til politiet [i foråret] 2017 og under samtalen [i foråret] 2017 til Udlændingestyrelsen oplyst, at han indrejste i Danmark for ca. to måneder siden svarende til [vinteren] 2017, ligesom han til samtalen hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 har forklaret, at han blev religiøst viet til sin ægtefælle [i foråret] 2017. Under samtalen [i foråret] 2018 hos Udlændingestyrelsen blev ansøgeren foreholdt oplysninger fra sin egen og sin ægtefælles Facebook-profiler, hvoraf det fremgik, at de var blevet gift [i vinteren] 2016. Ansøgeren forklarede hertil, at den dato ikke passede, og at det måtte være en fejl. Til sin advokat og for nævnet har ansøgeren forklaret, at han kom til Danmark i [sommeren] 2016, hvor han blev forlovet. Han og ægtefællen blev viet af en imam [i vinteren] 2016, og ansøgeren har for nævnet fremlagt vielsesattest dateret [vinteren] 2017. Ansøgeren har i øvrigt forklaret forskelligt og udbyggende om sin kontakt med sin familie i Egypten. Under samtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han ikke havde kontakt med sin familie i Egypten, da det kunne skabe problemer, hvis nogen aflyttede deres telefoner. Der var ingen i familien, der vidste, hvor ansøger var. Under samtalen [i foråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at han kun havde været i kontakt med sin familie én gang for en måned siden i forbindelse med sin fars død, men at hans hustru løbende har haft telefonisk kontakt med ansøgers familie ca. hver tredje uge. Ansøgeren har samtidig forklaret, at han talte i telefon med sin mor i forbindelse med sin indrejse, og at hun da oplyste, at hans forældre var blevet opsøgt ca. 8 gange af politiet efter hans udrejse, og at politiet ransagede deres hus alle 8 gange. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han også fortalte om hustruens løbende kontakt til hans familie under samtalen [i foråret] 2017. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for de mange divergenser, og at han på flere spørgsmål herom har forklaret afglidende. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at ansøgeren først søgte asyl i forbindelse med, at han blev anholdt for ulovligt ophold [i foråret] 2017, og at han ifølge politirapport af [foråret] 2017 i forbindelse med ansøgningen oplyste, at han kun søgte asyl for at være sammen med sin kone, idet han ikke var eftersøgt af myndighederne i hjemlandet. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Egypten vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2019/2/CMA
