djib20191

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Djibouti. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk djiboutier og sunni-muslim fra […] i Djibouti, Djibouti. Ansøgeren tilhører Issa-klanen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens børn, [A], [B] og [C], er etniske djiboutier og sunni-muslimer. [A], [B] og [C] er født i Danmark, og de har djiboutisk og somalisk statsborgerskab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Djibouti frygter at blive dræbt af sin familie, idet familien ikke accepterer ansøgerens ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun lærte sin ægtefælle, [X], at kende via Facebook i 2011. [X] er somalisk statsborger, men han har haft opholdstilladelse i Danmark siden 1998. Ansøgeren og [X] kommunikerede på Facebook, indtil de i 2013 besluttede sig for at indgå ægteskab. Samme dag, som ansøgeren og [X] besluttede at blive gift, fortalte ansøgeren sin far om [X]. Da ansøgeren fortalte sin far om sin beslutning om at indgå ægteskab med [X], blev faren meget vred, og han truede ansøgeren. Faren sagde blandt andet, at ansøgeren ville kaste skam over Issa-klanen, hvis nogen fandt ud af, at hun havde giftet sig med en person fra Midgaan-klanen. På trods af farens reaktion, rejste ansøgeren til Etiopien, hvor hun blev gift med [X] [primo] 2014. Ansøgeren søgte herefter om familiesammenføring til Danmark. Ansøgeren fik senere afslag på familiesammenføring. [X] rejste tilbage til Danmark [primo] 2014. Ansøgeren rejste herefter til byen […] i Etiopien, hvor hun opholdt sig hos en af sin fars venner. Samme dag, som ansøgeren tog hjem til farens ven, blev hun overfaldet af sin far. Faren overfaldt ansøgeren, da han havde hørt, at hun var blevet gift med [X]. Faren tog herefter ansøgeren med til […] i Etiopien, hvor ansøgeren blev holdt indespærret af sin familie. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra familien efter to til tre dage. Ansøgeren tog først til sin veninde [A], herefter til [by] i Djibouti, hvor hun opholdt sig hos en vens søster, indtil hun udrejste af Djibouti [foråret] 2015. Efter ansøgeren er kommet til Danmark, har hun fået tre børn med sin ægtefælle. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes pigebarn [B] ved en tilbagevenden til Djibouti eller Somalia vil blive udsat for omskæring (FGM). Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering efter ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren har giftet sig mod sin fars og familiens vilje, og at hun derfor har en konflikt med faren. Ansøgerens forklaring herom fremstår divergerende på centrale punkter og forekommer således konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 har forklaret, at hun var blevet låst inde i et rum i to til tre uger, før det lykkedes hende at flygte, mens hun derimod under asylsamtalen [vinteren] 2017 og overfor nævnet har forklaret, at hun var indespærret i to til tre dage. Hun har videre under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at det lykkedes hende at flygte fra rummet, da to kvinder skulle hente noget fra rummet, mens hun overfor nævnet har forklaret, at flugten lykkedes, da én kvinde kom ind i rummet. Nævnet henviser endvidere til, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren, uden at blive kontaktet af sin far, der angiveligt havde truet med at slå hende ihjel, har kunnet opholde sig i Djibouti hos sin nære venindes søster i et år, inden hun udrejste af landet. Ansøgeren har i øvrigt divergerende forklaret om farens reaktion, da han kom til […] for at hente hende. Under samtalen [vinteren] 2017 med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hun ikke blev udsat for nogle former for fysiske overgreb af sin far, mens hun derimod overfor nævnet har forklaret, at hun blev slået flere gange, blandt andet med et baseballbat. For så vidt angår ansøgerens frygt for, at hendes datter [B], der er født [vinteren] 2017, vil blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Djibouti, lægger nævnet til grund, at ansøgeren har forklaret, at hun er imod omskæring. Hun har endvidere oplyst, at hendes mand, der er [B’s] far, er meget imod omskæring. Dette forhold fremgår også af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Ansøgeren fremstår som en ressourcestærk kvinde, der må anses for at have de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres for omskæring. Ansøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort, at hun ikke vil være i stand til at modsætte sig et pres for omskæring. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til, at det af baggrundsoplysninger blandt andet fremgår, at kvindelig omskæring er forbudt ved lov i Djibouti, og at man ifølge loven kan idømmes op til fem års fængsel og en bøde på en million djiboutifranc ved overtrædelse af loven. Kvindelig omskæring i Djibouti er stærkt begrænset, idet 97 % blandt 40-49 årige kvinder er omskåret, mens kvindelig omskæringer blandt 10-19 årige er på 18,9 %. Der henvises til IRB - Immigration and Refugee Board of Canada: Djibouti: The practice of female genital mutilation FGM af 10. juni 2016. Flygtningenævnet finder således, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren eller ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Djibouti vil være i risiko for en konkret og individuel forfølgelse, der omfattet af udlændingelovens § 7,s tk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Djib/2019/1/cabv