Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt seks børn fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske pashtunere fra Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet ansøgerens familie har en konflikt med en Taliban-kommandant, som herunder har beskyldt den mandlige ansøgers bror for at have slået hans søn ihjel. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans far omkring 1998 blev slået ihjel af en Taliban-kommandant ved navn [A], idet ansøgerens far ikke ville tillade et ægteskab mellem sin søster og kommandanten. Ansøgerens familie flygtede efterfølgende fra deres hjemområde [X] til Iran, hvor de opholdt sig i tre år. Efter familiens tilbagevenden til deres gård i Afghanistan blev ansøgerens mor slået ihjel som følge af kamphandlinger i området. Efter seks år fik Taliban igen kontrol i området, hvorfor ansøgerens familie flyttede til byen Herat. Ansøgerens familie var på daværende tidspunkt blevet advaret mod, at [A] fortsat forfulgte dem, og da ansøgerens fasters ægtefælle af ukendte årsager blev slået ihjel, turde de ikke længere opholde sig i [X]. Omkring foråret 2015 blev [A’s] søn slået ihjel i Iran, og [A] beskyldte ansøgerens bror for at være ansvarlig. Omkring to måneder efter sprang der en bombe udenfor ansøgerens bopæl i Herat, og ansøgeren formoder, at den var plantet efter ordre fra [A]. I sommeren 2019 blev ansøgerens bror i Iran stukket ned af [A’s] brors søn. Den mandlige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de afghanske myndigheder, idet den mandlige ansøgers farbror har en konflikt med ledelsen af militæret i Herat. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han efter at være rejst med sin ægtefælle og børn fra [X] til byen Herat flyttede ind hos sin farbror, [B], som var kommandant i det afghanske militær. Ansøgeren blev ansat som soldat og var chauffør samt vagt for [B], når han opholdt sig i Herat. [B] fik på et tidspunkt en konflikt med den øverste ledelse af militæret i Herat, idet [B] havde mistet nogle kontrolposter til Taliban, og ledelsen beskyldte ham i den forbindelse for at have tilknytning til Taliban. Ansøgerens farbror blev derfor nødt til at flygte ud af Afghanistan til Iran, hvilket han gjorde seks dage før ansøgerens udrejse. Ansøgeren flygtede med sin familie, da de blev advaret af en officer, der var en ven af familien, om, at der at der var udstedt en arrestordre på ansøgeren fra ledelsen i militæret. Da ansøgeren senere samme dag kom hjem til familiens bopæl, fik han oplyst af sin ægtefælle, at en person havde opsøgt bopælen og havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste med sin familie i slutningen af 2015 eller starten af 2016. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres konflikt med Talibankommandanten [A] til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende herom. Flygtningenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret forskelligt om, hvorvidt den mandlige ansøger personligt har mødt [A], og om [A] har beskyldt den mandlige ansøger eller dennes bror for at have slået [A’s] søn ihjel i Iran. Ansøgerne har endvidere først under deres asylsamtaler nævnt, at [A´s] søn skulle være blevet dræbt i Iran, og at [A] herefter havde rettet beskyldninger mod den mandlige ansøgers familie for at stå bag drabet. Dette skulle have fundet sted ca. 1 år før, ansøgerne udrejste, og det må have været nærliggende at omtale dette under den første samtale som den seneste og mest aktuelle begivenhed i forhold til konflikten med [A]. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at den mandlige ansøger har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt efter drabet på faren for ca. 20 år siden har haft nogen direkte kontakt med [A] eller er blevet opsøgt eller truet af dennes folk i Afghanistan - heller ikke efter drabet på [A’s] søn. Det beror således alene på ansøgernes ubegrundede formodninger, at [A] skulle have stået bag sprængningen af den bombe, som fandt sted nogle måneder før ansøgernes udrejse meget tæt på det hus, hvor ansøgerne boede. Uanset at det ovenfor anførte i et vist omfang svækker ansøgernes generelle troværdighed, og at ansøgernes forklaring om den episode, hvor der blev spurgt efter den mandlige ansøger på bopælen forekommer påfaldende, finder nævnet, at det må lægges til grund, at den mandlige ansøger i flere år i Herat arbejdede som bevæbnet vagt og chauffør for sin farbror [B] og boede i hans hus sammen med sin familie. [B] havde en højtstående position i den afghanske hær med rang af oberst og ansvaret for en bataljon på ca. 800 mand i [området Y], og den mandlig ansøger har for nævnet forklaret, at han modtog fast månedsløn fra den afghanske hær for sit arbejde for farbroren. Nævnet lægger videre til grund, at der nogle måneder forud for ansøgernes udrejse opstod en konflikt mellem den mandlige ansøgers farbror og en af hans overordnede i hæren, fordi Taliban havde overtaget to kontrolposter i det område, som ansøgerens farbror havde ansvaret for, og at den mandlige ansøgers farbror derfor kort før ansøgernes udrejse måtte flygte til Iran. Nævnet lægger desuden til grund, at den mandlige ansøger herefter blev advaret af en af sin farbrors kolleger om, at personer fra hæren agtede at tilbageholde den mandlige ansøger med henblik på at lægge pres på farbroren, og at den mandlige ansøger på den baggrund kontaktede sin farbror, der rådede ham til at flygte. Efter det anførte finder nævnet, at den mandlige ansøger herved må anses for at være profileret på en sådan måde i forhold til myndighederne i forbindelse med farbrorens konflikt, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan er i konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/156/JEA
