afgh2019152

Nævnet meddelte i oktober 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjik og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra Nijrab-distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter repressalier fra en mand ved navn [A] og hans familie, idet [A] har friet til ansøgerens datter og fået afslag. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun på sine egne og sine børns vegne frygter at blive slået ihjel af de personer, der slog ansøgerens ægtefælle ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A], som var vagt for en lokal kommandant, friede til ansøgerens datter [B] i [sommeren] 2016. Frieriet foregik ved, at forskellige medlemmer af [A]’s familie henover en periode på omkring en måned mødte op på ansøgerens bopæl og talte med ansøgeren og hendes ægtefælle om muligheden for indgåelse af ægteskab mellem [B] og [A]. Ved det tredje møde, hvor nogle mænd fra [A]’s familie var mødt op, afslog ansøgerens ægtefælle frieriet. Mændene sagde herefter, at de ville tage [B] med tvang. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hendes ægtefælle omkring 20 dage senere skulle fragte nogle varer for den lokale kommandant. Ægtefællen var væk i en uge, og da han kom hjem igen, fortalte han ansøgeren, at han havde været tilbageholdt af politiet, idet de havde opdaget narkotika gemt blandt varerne. Samme aften blev ansøgeren og hendes ægtefælle opsøgt på deres bopæl. Ansøgerens ægtefælle åbnede døren og var væk i fem minutter, hvorefter ansøgeren hørte skud. Hun så ikke sin ægtefælle herefter. Næste morgen blev hun opsøgt af ægtefællens ven, som opfordrede hende til at flygte. Vennen hjalp ansøgeren og børnene med at komme til Kabul, hvor de tog ophold hos vennens søster i to dage. Under dette ophold ringede vennen til ansøgeren og fortalte, at hendes ægtefælle var død. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan sammen med sine børn. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens og hendes voksne datters forklaringer til grund, hvorefter ansøgerens ægtefælle er blevet dræbt af en lokal kommandant samme aften, som ægtefællen var kommet hjem efter at have været tilbageholdt af det afghanske politi i en uges tid som mistænkt for at have transporteret narkotika. Nævnet lægger endvidere til grund, at kommandantens bodyguard, [A], forud herfor fik afslag på et frieri til ansøgerens voksne datter, og at der i denne forbindelse blev udtalt trusler mod ansøgerens familie. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ikke er bekendt med, hvem der dræbte hendes ægtefælle, eller hvorfor han blev dræbt, men at dette kan have sammenhæng med, at han i forbindelse med sin løsladelse forklarede til politiet, at han intet havde at gøre med den fundne narkotika, og at det var kommandanten, [C], som er magtfuld i området, der stod bag transporten. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i forbindelse med drabet blev truet af to mænd på motorcykler og efterfølgende udrejste af Afghanistan. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens og hendes voksne datters forklaringer er konsistente og detaljerede og derfor fremstår selvoplevede, ligesom der alene er tale om mindre divergenser, der i lyset af ansøgerens baggrund som analfabet ikke kan tillægges betydning. Nævnet lægger endelig til grund, at ansøgeren er enlig kvinde med fire mindreårige børn, der i Afghanistan vil være uden netværk af betydning. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes børn som følge af de fremsatte trusler ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb, som de ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod, og som derfor er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/152/CERA