afgh2019125

Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Ghazni, […]-distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror eller sin tidligere ægtefælle [A]. Ansøgeren frygter desuden repressalier fra myndigheder, fordi hun udrejste af Afghanistan sammen med en anden mand end sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun er født i Afghanistan, men flyttede til Iran sammen med sin mor, da hun var lille. Ansøgeren boede i Iran i 12 år, hvorefter hun flyttede tilbage til Afghanistan i 2010. Ansøgeren og ansøgerens mor flyttede tilbage til Afghanistan, idet ansøgerens farbror insisterede på, at han ville forsørge dem. Farbroren besluttede efter seks måneder, at ansøgeren skulle tvangsgiftes med en mand ved navn [A]. Ansøgeren havde ikke lyst, og da [A] kom for at hente hende, tog hendes mor med. De blev kørt væk til en bolig, hvor de blev holdt indespærret i tre dage, mens en mand ved navn [B] holdt vagt udenfor. Ansøgeren blev under indespærringen udsat for to voldtægter af [A]. Ansøgeren tiggede vagten om at lukke dem ud, og til sidst indvilligede han i at hjælpe. Ansøgeren, ansøgerens mor og vagten kørte til Kabul midt om natten, hvor de mødtes med en menneskesmugler, der hjalp dem alle videre til Iran. Ansøgeren indgik herefter ægteskab med [B], men da hun lod sig skille fra ham, begyndte hun at modtage trusler på livet, og ansøgeren udrejste herefter af Iran i 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin angivelige konflikt i Afghanistan med sin farbror og [A] fremstår konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig, og nævnet lægger ved vurderingen af forklaringen vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylansøgningsskema af [sommeren] 2016 har oplyst om sine angivelige konflikter med farbroren og [A], selvom det er den konflikt, der udgør ansøgerens asylmotiv i forhold til at vende tilbage til sit hjemland. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret om baggrunden for, at hun ikke oplyste om sit asylmotiv i asylansøgningsskemaet, at hun havde fået at vide, at hun skulle skrive kort om årsagen til sin udrejse, men finder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at forklaringen ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved også vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaets rubrik ”7. Ved tilbagevenden til hjemlandet Beskriv hvad du frygter der vil ske dig, hvis du skulle vende tilbage til dit hjemland” i relation til Afghanistan har anført ”I Afghanistan får en enlig kvinde ingen hjælp eller støtter og der er ikke muligheder for en enlig kvinde”. Ansøgeren har således oplyst om sin situation i Afghanistan, men heller ikke her nævnt nogen frygt for farbroren og [A]. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at oplysningerne om konflikten i Afghanistan heller ikke fremgår af referatet af den samtale, som ansøgeren den [vinteren] 2016 havde med de finske myndigheder i anledning af, at ansøgeren, efter at have indgivet ansøgning om asyl i Danmark, rejste til Finland og angav ansøgning om asyl der. Det fremgår således af referatet af samtalen med de finske myndigheder, at ansøgeren som asylgrund alene anførte frygt for sin eksmand i Iran. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at det asylmotiv, som hun forklarede om i samtalen med de finske myndigheder var konflikten i Afghanistan. Hertil kommer, at forklaringen om konflikten med farbroren og [A] fremstår divergerende på centrale punkter og dermed utroværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt, om hvorvidt hun blev voldtaget af [A]. Ansøgeren forklarede intet om voldtægter til oplysnings- og motivsamtalen, men til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at hun blev voldtaget to gange. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om baggrunden for, hvorfor farbroren gav hende væk til [A], herunder om farbroren var en velhavende mand. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren ifølge de finske myndigheders referat af samtalen [vinteren] 2016 med henblik på at opnå at få sin asylsag behandlet i Finland forklarede, at hun fik taget fingeraftryk i Danmark, men alligevel ikke søgte asyl i Danmark. De generelle forhold i Afghanistan, herunder for etniske hazaraer er – om end vanskelige – ikke af en sådan karakter, at forholdene i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke har foretaget en asylretligvurdering i forhold til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/125/CABV