Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn, der er statsløse palæstinensere fra Syriem. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Syrien, etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af væbnede kampe og angreb på civile. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hendes ægtefælle vil slå hende og hendes børn ihjel, eller at ægtefællen vil tage hendes børn fra hende. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle i 2013 smed hende og børnene ud fra hjemmet i Damaskus i forbindelse med, at han giftede sig igen, fordi hun ikke havde født sønner. Hun flyttede med sine børn til familie i [A], hvor skolerne lukkede på grund af bombardementerne, og hvor hun som enlig kvinde ikke kunne klare sig, fordi det blev dyrt at købe blandt andet madvarer. Hun frygtede videre, at personer fra Jabhat Al Nusra ville tvangsgifte sig med hendes døtre. Ansøgeren har videre oplyst, at hun levede i et voldeligt ægteskab, og at hendes ægtefælle har truet med at slå hende og hendes døtre ihjel. Hun ønsker at blive skilt fra sin ægtefælle, men ifølge syrisk lov er det faren, som får forældremyndigheden i tilfælde af skilsmisse. Flygtningenævnet fandt ved afgørelsen [af vinteren] 2014, at ansøgeren isoleret var omfattet af den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2, og den genoptagne sag angår alene det forhold, at ansøgeren har status som statsløs palæstinenser fra Syrien og spørgsmålet om, hvorvidt Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014. Ansøgeren har forklaret, at hendes forældre er statsløse palæstinensere, og at de begge, ligesom hun selv og hendes børn, er registreret ved UNRWA. Hun har ikke tilknytning til andre mandatområder end Syrien. Hun har i Syrien ud over skolegang modtaget lægehjælp til sig selv og sine børn, herunder vaccinationer og prævention. Ansøgeren har forklaret, at hun efter indrejsen i Bulgarien opholdt sig i landet i cirka 8 måneder. Hun fravalgte at bo i et åbent asylcenter, fordi forholdene var for dårlige og uegnede for børn. Hun fik tilbud om at bo sammen med nogle andre syriske familier i en lejlighed, som for størstepartens vedkommende blev betalt af de andre familier. Hun var ikke, mens hun boede i Bulgarien, udsat for overgreb eller forfølgelse men fandt det utrygt at bo i Bulgarien og forlod sjældent lejligheden og kun i følgeskab med andre voksne. Mens hun opholdt sig i Bulgarien, blev hun telefonisk truet flere gange af en ukendt person, som hun formoder har relation til ægtefællen. Den pågældende truede med at slå hende ihjel. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., da det efter hendes egen forklaring må lægges til grund, at hun og hendes børn er registreret hos UNRWA og har haft adgang til hjælp herfra. Nævnet tiltræder videre vurderingen af, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventions artikel 1D, 2. pkt. på grund af den generelle situation i Syrien, og at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil befinde sig i en alvorlig sikkerhedssituation, som UNRWA ikke vil kunne beskytte hende imod. Ansøgeren er herefter isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og spørgsmålet er herefter, om Bulgarien kan tjene som hendes første asylland. Det fremgår af sagen, at ansøgeren [i vinteren] 2014 fik opholdstilladelse i Bulgarien med gyldighed i tre år. Af AIDA, Country Report, 2018, update fremgår på side 70:” Both refugee and subsidiary protection (”humanitarian”) statuses granted are indefinitely and not limited in duration, but differ in the duration of validity of identity documents issued to holders. The duration of validity is 5 years for refugee status holders, and 3 years for subsidiary protection holders”. Herefter, og under hensyn til de i øvrigt foreliggende oplysninger om ansøgeren og den aktuelle situation i Bulgarien, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren og hendes tre børn lovligt kan indrejse og tage ophold i Bulgarien. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i Bulgarien, og at hun vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes, at ansøgeren har opnået international beskyttelse i Bulgarien, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder at man vil efterleve non-refoulementsprincippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse videre, at kravet om beskyttelse af ansøgerens personlige integritet og sikkerhed ikke indebærer, at den pågældende socialt set skal kunne leve fuldt ud på samme niveau som første asyllandets egne statsborgere. Det er dog i henhold til Excom Conclusion nr. 58 – 1989 et krav, at den pågældende bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. I beskyttelsesbegrebet indgår også et vist socialt og økonomisk element. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II-V samt Excom Conclusion no. 58. Efter Flygtningenævnets praksis lægges der i denne forbindelse blandt andet vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for at opnå ansættelse i såvel den offentlige som den private sektor, mulighed for at frit at bosætte sig samt mulighed for at eje fast ejendom. Det fremgår af et høringssvar fra State Agency for Refugees i Bulgarien indhentet via det danske Udenrigsministerium den 6. februar 2019 at: ”In accordance with the provision in Art. 37 a of the Law for Asylum and Refugees, aliens who are granted asylum or international protection are offered an integration agreement. The conditions and the procedures for signing, implementation and termination of the agreement are stipulated in the Ordinance for the Conclusion, Implementation and Termination of the Integration Agreement of Foreigners with a Granted Asylum or International Protection (the Ordinance). In case an alien with granted international protection wishes to sign an integration agreement with a Mayor of a municipality who has applied for conclusion of such agreement, the Mayor provides assistance for accommodation within the frames of his competence and in accordance with Art.9 and Art.14 of the Ordinance. On the grounds of Art.32, para 5 of the Law for Asylum and Refugees, aliens who are granted protection can join programs and projects comprising integration measures under the conditions and procedures established therein. Art.33 of the Law for Asylum and Refugees outlines that unaccompanied aliens who are minors or under the legal age, who are granted international protection are accommodated with family or close acquaintances, foster families, social institutions of the residential type or specialised institutions following the order of the Law for Child Protection, as well as in other accommodation places where special conditions are provided to minor and underage persons. The foreigners with granted refugee or humanitarian statuses can benefit of social services in the community and in special institutions like a Centre for Temporary Accommodation, Mother and Baby Sector etc., if they comply with the provisions of the legislation. Det fremgår videre af et høringssvar fra UNHCR Bulgarien til Dansk Flygtningehjælp af den 3. november 2018, at personer med international beskyttelsesstatus i Bulgarien har ret til gratis, nødvendig sundhedshjælp, ligesom det fremgår, at børn af sådanne personer har ret til uddannelse på samme måde som bulgarske statsborgere. Efter baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren og hendes børn i Bulgarien vil blive ”treated in accordance with recognized basic standards”, og at selvom de sociale og økonomiske forhold i Bulgarien – om end de er vanskelige – er så tilstrækkelige, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Bulgarien som første asylland. En udsendelse af ansøgeren og hendes tre børn til Bulgarien findes endvidere ikke at udgøre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hendes tre børn – der i dag er henholdsvis 17, 16 og 12 år gamle, tidligere under det 8 måneder lange ophold i Bulgarien har været i stand til at begå sig og finde et sted at bo, og at ansøgeren og børnene er sunde, raske og velfungerende. Nævnet finder, at ansøgeren og hendes børn må karakteriseres som ressourcestærke, idet de har været i stand til at tilegne sig det danske sprog og klare sig i uddannelsessystemet med særdeles gode resultater, ligesom ansøgeren har haft overskud til at engagere sig i frivilligt arbejde og hjælpe og støtte sine døtre. Der er derfor ikke grundlag for at anse hverken ansøgeren eller børnene for at være særligt sårbare, heller ikke selvom ansøgeren er enlig kvinde, og uden netværk i Bulgarien. Bulgarien kan derfor tjene som ansøgerens og hendes tre børns første asylland, jf. den tidligere gældende udlændingelovs § 7, stk. 3, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.9.2014.” § 29b-Bul/2019/1/snd
