Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunni muslim fra […], Galgaduud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt, idet hun har indgået et ugyldigt ægteskab, og da hun har fået et barn udenfor ægteskab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun mødte sin ægtefælle, [A], i 2013. De blev kort efter religiøst viet. Umiddelbart efter vielsen blev klageren gravid med [A’s] barn. Da al-Shabaab fandt ud af, at klageren var gravid, fortalte klageren al-Shabaab, at [A] var faren til barnet. Da folkene fra al-Shabaab konfronterede [A] med klagerens graviditet, benægtede [A], at han var faren til klagerens barn. Han fortalte samtidig, at han ikke havde indgået ægteskab med klageren. Da klagerens mor mødte op hos al-Shabaab for at tale klagerens sag, blev hun slået i hovedet med en kæp. Personerne fra al-Shabaab fortalte herefter klageren, at hun ville blive henrettet i henhold til Sharialoven, når hendes barn var så stort, at hun ikke længere skulle amme det. Al-Shabaab ville herefter tage barnet til sig og opfostre det. Da klageren havde født barnet, hørte hun jævnligt rygter om, at [A’s]s familie ville slå hende og barnet ihjel, idet de ikke ønskede at vente på, at al-Shabaab gjorde det. [A’s] storebror har desuden forsøgt at kvæle klageren. Da klageren hørte fra sin niece, at [A’s] familie havde planlagt at bryde ind hos klageren en bestemt nat og slå hende og barnet ihjel, valgte hun at udrejse af Somalia. Klageren udrejste af Somalia, da hendes barn var omkring ét år gammel. Udlændingestyrelsen meddelte 1. marts 2016 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en lang række centrale punkter forekommer divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun og [A] havde seksuelt samkvem før ægteskabet. Hun forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at de havde haft sex inden ægteskabet, mens hun til asylsamtalen forklarede – og fastholdt - at der ikke var fysisk kontakt mellem dem inden ægteskabet. Under nævnsmødet forklarede klageren, at de havde haft seksuelt samkvem før ægteskabet. Flygtningenævnet bemærker herved, at det er et forhold, der må antages at have haft betydning for klageren. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens forklaring om ægteskabet med [A] forekommer utroværdig. Det forekommer således mindre troværdigt, at ægteskabet efter klagerens forklaring skulle indgås hemmeligt, fordi [A] stadig studerede og gerne ville holde en stor bryllupsfest, når han vendte hjem fra skolen, men at han var jaloux og ville giftes for at undgå at ansøgeren blev gift med en anden i mellemtiden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvor gammel hendes søn var, da hun udrejste. Hun har således til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen forklaret, at sønnen var omkring et år, da hun forlod landsbyen, mens hun under mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han var 6 eller 7 måneder eller måske 11 måneder, og at hendes mor efterfølgende har fortalt hende, at sønnen var 6 måneder. Klageren har videre forklaret divergerende om mødet hos Al-Shaabab. Klageren har således til asylsamtalen forklaret, at hun tog hen til Al-Shabaab stationen og mødtes med lederen. Hun blev efterfølgende bedt om at tage hjem, og [A] blev kaldt til stationen, hvor han nægtede at have gjort hende gravid. Al-Shabaab opsøgte hende igen og fortalte hende, at hun skulle straffes i henhold til Sharialoven. På mødet i Flygtningenævnet forklarede klageren, at hun og hendes mor blev hentet af to al-Shabaab folk. Under mødet ringede al-Shabaab til [A], og hun kunne høre, at [A] nægtede det hele. al-Shabaab sagde, at hende opførsel var uislamisk og ikke tilladt, og at hun skulle straffes efter loven efter at have født og ammet barnet. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende om episoden, hvor hun angiveligt blev overfaldet af [B], herunder om, hvorvidt episoden fandt sted på [A’s] eller hendes egen bopæl og om, hvorvidt hun var gravid på dette tidspunkt eller havde født barnet samt om, hvorvidt [B] forsøgte at kvæle hende eller sparkede hende hårdt i maven. Klageren har endvidere under nævnsmødet forklaret udbyggende, at [B] sparkede hende i maven for at få hende til at abortere barnet. Nævnet finder ikke, at divergenserne kan forklares med tolkeproblemer og bemærker herved, at klageren har underskrevet referaterne og ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen har peget på, at der skulle være problemer med at forstå tolken. Flygtningenævnet må således afvise klagerens forklaring om forholdet til og ægteskabet med [A] samt graviditeten og dermed konflikten med al-Shaabab og [A’s] familie som utroværdig. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren må anses for at være uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hendes hjemområde i Ceel Buur i Galgaduud-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker videre, at klageren ikke kan anses som en enlig kvinde uden netværk, da klageren har familie i Somalia, herunder hendes morbror og lillebror på 18 år. Flygtningenævnet tiltræder herefter Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse.” soma/2019/80/JHB
