Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er muslim af religiøs overbevisning fra [by] i Shabeelaha Hoose-provinsen i Somalia. Han tilhører hovedklanen [klannavn], underklanen [klannavn] og subklanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede i en forretning, hvor han solgte film og musik. I 2010 blev klageren opsøgt af fem personer fra al-Shabaab, der kom ind i forretningen og truede med at slå klageren og hans kollega [A] ihjel, hvis ikke de lukkede forretningen, som al-Shabaab mente var ulovlig i forhold til islam. Klageren og [A] besluttede sig efterfølgende for fortsat at drive forretningen i skjul hjemme hos [A]. Al-Shabaab fik imidlertid nys herom, hvorfor de en dag i oktober 2010 dukkede op på [A]s bopæl og beskød dem begge. Klageren formåede at flygte, mens [A] blev ramt. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter personer fra klanen [klannavn]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far blev slået ihjel af klanen, og at han dagen efter at være blevet beskudt af al-Shabaab blev bekendt med, at hans plejebror [B] havde slået en person fra klanen ihjel som hævn for farens død, hvorfor klanen nu ville have fat i klageren. Klageren udrejste herefter af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet der blev lagt vægt på daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår i øvrigt af Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse, at styrelsen har lagt klagerens forklaring om asylmotivet til grund ved vurderingen af asylsagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet nævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret divergerende og usammenhængende om flere af de forhold, der skulle have ført til hans udrejse. Nævnet finder ikke, at de forskellige forklaringer kan anses for at være fremkommet på grund af den tid, der er forløbet, siden forholdene fandt sted. Flygtningenævnet henviser til, at klageren har forklaret divergerende om leveringen af varer til den forretning, som han havde sammen med [A]. Han har under asylsamtalen [i foråret] 2013 forklaret, at varerne blev skaffet fra en bekendt, der boede i [kvarter] i Mogadishu, mens han under samtalen [i sommeren] 2017 forklarede, at den bekendte boede i [kvarter]. Klageren har endvidere under asylsamtalen forklaret, at han og [A] begyndte at arbejde hjemme hos [A] to måneder efter, at de første gang blev opsøgt af al-Shabaab, mens han til samtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at det blot var en måned efter al-Shabaabs henvendelse. Klageren har endvidere forklaret divergerende om sin udrejse fra Somalia, idet han under asylsamtalen forklarede, at han rejste sammen med [C] i dennes bil til [bynavn], og at rejsen tog flere dage, mens han under samtalen [i sommeren] 2017 forklarede, at [C] ikke var med i bilen, og at rejsen tog en dag. For så vidt angår klagerens forklaring om konflikten med [klannavn], lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren både har forklaret, at [klannavn] mener, at klageren har dræbt en person fra denne klan, og at han også har forklaret, at klanen ikke ved, hvem drabsmanden er. Klageren har også forklaret usammenhængende om, hvornår personer fra klanen opsøgte klagerens bopæl. Han har således dels forklaret, at han ikke ved, hvornår klanen opsøgte bopælen og henvendte sig til klagerens mor, og dels har han forklaret, at klanen opsøgte bopælen samme dag, som al-Shabaab opsøgte klageren og [A] i deres forretning. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger og nævnets nyere praksis om, at den generelle situation i den sydlige og centrale del af Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, finder Flygtningenævnet ikke, at en tilbagesendelse af klageren til [by] i Somalia udgør en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet lægger således efter en samlet vurdering til grund, at de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia er forbedret, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betragtes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af midlertidig karakter. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark fra [foråret] 2013. Han har modtaget offentlige ydelser i perioden fra [sommeren] 2013 til [sommeren] 2014, fra [sommeren] 2014 til [sommeren] 2015, fra [efteråret] 2015 til [slutningen af] 2015 og i [foråret] 2016. Han har bestået en prøve i Dansk 1 og har tidligere haft arbejde hos firmaet [firmanavn] og været under uddannelse hos [uddannelsessted]. Klageren har ikke familie i Danmark, og han har været deltidsbeskæftiget i en periode på et år og ni måneder. Efter det oplyste er klageren udrejst af Danmark i [foråret] 2018, og han er ikke senere vendt tilbage. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende at inddrage klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19. stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/31/TLNJ
