Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er fra Hawiye-klanen og muslim fra [A] i Galguduud regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at han ville blive slået ihjel af medlemmer af [B]-klanen, og af familien til en person fra denne klan, som hans far har dræbt. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at hans far i [vinteren] 2012 i forbindelse med en diskussion ved en brønd dræbte en person ved navn [C], som tilhørte subklanen [B], ved at stikke den pågældende i halsen med en kniv, hvorefter hans far flygtede. Efter drabet på [C] forhandlede ældre fra [B]-klanen og ansøgerens klan, [D], i en måned om at finde en løsning. Dette lykkedes ikke, fordi [B]-klanen krævede at få klagerens far udleveret, og idet de ikke ville modtage blodpenge i stedet. En aften i [vinteren] 2013 opsøgte [Cs] bror og fætter klagerens bopæl og affyrede skud gennem huset. Klageren blev ramt af skud og blev herefter kørt til et hospital i [E], hvor han blev indlagt. Efter cirka en måneds indlæggelse opsøgte to bevæbnede mænd fra [Cs] klan hospitalet. Vagten nægtede dem adgang til hospitalet, fordi de ikke ville gå ind ubevæbnede. Hospitalet kunne herefter ikke påtage sig ansvaret for klageren, der blev udskrevet, hvorefter han opholdt sig nogle måneder hos sin morbror i [E], hvorefter han udrejste fra Somalia. I deres afgørelse fra [foråret] 2014 tilsidesatte Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om asylmotiv med henvisning til, at forklaringen fremstod divergerende og utroværdig. Udlændingestyrelsen herefter klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klageren er [i vinteren] 2017 blevet partshørt over de generelle forhold i Somalia. Klageren har i forbindelse med partshøringen henvist til sit oprindelige asylmotiv, men har nægtet at svare på yderligere spørgsmål herom. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende og udbyggende på en række centrale punkter, ligesom forklaringen ikke fremstår selvoplevet, og derfor i det hele fremstår konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved vurderingen inddraget den omstændighed, at ansøgeren at analfabet, og at hændelserne, der førte til udrejsen, fandt sted for knap syv år siden. Klageren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at forhandlingerne mellem de to klaner strandede, fordi hans egen klan nægtede at betale blodpenge til [Cs] klan, og at hans klan blev ved med at nægte at betale, ligesom han har forklaret, at han ikke husker det præcise beløb, der skulle betales ud over, at der var tale om et stort beløb. I asylsamtalen og under mødet i nævnet har han derimod forklaret, at hans klan tilbød at betale blodpenge, og at det var medlemmerne af [C] klan, der afviste betalingen, idet de selv ville vælge, om de ville dræbe klagerens far eller have blodpenge, ligesom han har forklaret, at han mener, at hans klan tilbød at betale værdien af 50 kameler. Også med hensyn til, om ældrerådets opsøgning skete samme dag, som drabet ved vandhullet eller dagen efter, og hvor denne opsøgning og de efterfølgende drøftelser fandt sted, har klageren forklaret usikkert og uoverensstemmende. Klageren har forklaret divergerende med hensyn til, om hans bopæl blev opsøgt af [Cs] fætter og bror omkring kl. 20:00 eller om natten, og om han i den forbindelse befandt sig lidt fra huset eller i husets døråbning, om de to bevæbnede mænd bankede på, før de skød eller ej, eller om det var hans mor og naboen, der bankede på, da de kom til stede efterfølgende. Også med hensyn til om klageren mistede bevidstheden eller ej i forbindelse med skudepisoden, har forklaringen været divergerende. Klagerens forklaring på omstændighederne i forbindelse med opsøgningen på hospitalet har videre været divergerende med hensyn til, om det var vagten eller hans onkel, der fortalte ham om det. Endelig har klageren forklaret udbyggende med hensyn til, at ældrerådet var i kontakt med hans far 15 dage efter drabet og med hensyn til, at han efter udskrivningen fra hospitalet tog ophold hos sin mormor, der boede cirka 100 meter fra hans egen bopæl, før han tog ophold hos sin morbror. Også forklaringen om hos hvilken morbror, og hvor denne boede, har ansøgeren forklaret usikkert og divergerende. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren ved udrejsen var konkret og individuel forfulgt af [Cs] klan, hvorfor han ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret] 2014, således at betingelserne for at nægte at forlænge hans opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at [A] i Galgaduud gennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i knap 5 år vil gøre ham profileret i forhold til al-Shabaab, eller at han alene af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på, at klageren har boet i [A] i en periode, efter at al-Shabaab kom til magten. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren som anført ovenfor må anses som uprofileret. Med hensyn til om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren er sund og rask og har opholdt sig i Danmark i godt 5 år, at han ikke har fremlagt dokumentation for, at han skulle have bestået danskprøver, ligesom han heller ikke i øvrigt har gennemført en uddannelse i Danmark. Han har bortset fra sæsonbetingede vinterlukninger haft arbejde som opvasker på en restaurant siden [efteråret] 2016 og bor for øjeblikket hos sin kontaktperson, [F], og dennes familie, efter at han i [vinteren] 2019 blev overfaldet af en bande og skåret med en kniv. Han har ikke haft kontakt med sin fars kusine i Danmark og har hele sin familie i Somalia, herunder sine to børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/143/snd
