Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [klan] og er muslim af trosretning fra byen Qoryooley i regionen Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for asylmotivet, har klageren oplyst, at al-Shabaab opsøgte hans morbrors bopæl i starten af 2012 og registrerede alle familiemedlemmer, der boede på bopælen og ville have dem til at tilslutte sig gruppen. Klageren boede på dette tidspunkt hos sin morbror. Omkring to måneder efter opsøgte al-Shabaab boligen igen, hvor de noterede klagerens samt hans fætters navn. Al-Shabaab sagde, at de ville komme omkring ti dage senere og hente både klageren og hans fætter og tage dem med til deres træningslejre. Samme aften flygtede klageren fra landsbyen Qoryooley. Efterfølgende udrejste klageren fra Somalia til Etiopien. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af tilladelsesresolutionen fra [foråret] 2014, at Udlændingestyrelsen havde vurderet, at det ikke kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af den generelle menneskerettigheds – og sikkerhedssituation i klagerens hjemområde. Det fremgår videre, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens påberåbte konflikt med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om en række forhold af central betydning for asylmotivet. Klageren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at personer fra al-Shabaab kort tid før hans udrejse af Somalia henvendte sig til hans far i Turo Turo og bad om, at klageren og hans bror, Daud, skulle melde sig til al-Shabaab, hvilket faren nægtede. Faren blev ved denne episode skudt i låret. Klageren nævnte ikke, at al-Shabaab havde været hos hans morbror, hvor klageren boede. Til asylsamtalen [i vinteren] 2014 forklarede klageren, at al-Shabaab kom til morbrorens hjem to gange - første gang i begyndelsen af 2012 og anden gang to måneder senere - mens han til partshøringen [i efteråret] 2016 forklarede, at han ikke kender til, at al-Shabaab opsøgte bopælen eller hans morbror mere end en gang. Han oplevede dem kun en gang. Klageren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2013 forklaret, at al-Shabaab aldrig havde henvendt sig til ham personligt, mens han til partshøringen forklarede, at al-Shabaab folkene spurgte ham og hans fætter, om de var klar til at modtage træning. De sagde, at drengene var klar til jihad. De sagde det til ham og hans fætter, og at han sagde ja til at deltage. Klageren forklarede videre til partshøringen, at al-Shabaab folkene sagde, at de ville komme igen dagen efter – og bekræftede dette på forespørgsel. Til asylsamtalen [i efteråret] 2014 forklarede klageren imidlertid, at al-Shabaab havde sagt, at de ville hente drengene efter 10 dage. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren på mødet i Flygtningenævnet har forklaret påfaldende usammenhængende og upræcist om hændelsesforløbet i relation til al-Shabaabs henvendelser til henholdsvis morbroren og faren og det tidsmæssige forløb. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hans far blev skudt, idet han til asylsamtalen [i vinteren] 2014 har forklaret, at faren blev skudt, mens han opholdt sig i Somalia, mens han til partshøringen forklarede, at faren blev skudt efter, at han var udrejst af Somalia. Nævnet finder ikke, at klageren har givet en troværdig forklaring på disse divergenser og bemærker herved, at de er centrale for hans asylmotiv, og at han derfor må forventes at kunne redegøre for disse forhold. For så vidt angår klagerens frygt for overgreb fra militæret, idet de tror, at han er medlem af al-Shabaab, har nævnet lagt vægt på, at denne frygt alene beror på klagerens egen formodning, og at en sådan antagelse fra militærets side forekommer usandsynlig, idet klagerens morbror efter klagerens forklaring var tidligere officer i hæren. Flygtningenævnet finder endvidere, at det svækker klagerens troværdighed, at det af et familieskema, som er udfyldt i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen, fremgår, at klagerens far og søskende, herunder Fardewso, der ifølge hans forklaring skulle være blevet tvangsgift med et medlem af al-Shabaab, mens klageren var i Somalia, befandt sig i en flygtningelejr i Kenya. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren ved udrejsen havde asylbegrundende konflikter i Somalia. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at de nu foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i klagerens hjemområde i Qoryoley i Lower Shabelle i Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at klageren er født og opvokset i Somalia. Han indrejste i Danmark som 19-årig og har haft lovligt ophold i Danmark siden [foråret] 2014. Han har således opholdt sig i Danmark i omkring 5 år. Klageren har ikke opnået nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke gennemført en uddannelse. Han har alene bestået Dansk 2, modul 5 og har været i gang med 9. klasse på VUC samt været i praktik. Han har under mødet fremlagt en ansættelseskontrakt gældende fra [begyndelsen af] til den [sommeren] 2019. Han er sund og rask. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Han har en somalisk kæreste i Danmark, der har opholdstilladelse her. Flygtningenævnet finder herefter ikke – og uanset at klageren efter det oplyste ikke længere har familie i Somalia - at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende for ham. Flygtningenævnet tiltræder herefter Udlændingestyrelsens afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse.” soma/2018/135/FAM
