Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt børn fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerne er somaliske statsborgere, hovedklan Ashraf, underklan Hassan, subklan [S], og er muslimer fra [by], Lower Juba, Somalia. Klagerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige klager har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Han har videre henvist til, at han frygter, at hans ægtefælle og datter vil blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Til støtte herfor har klageren forklaret, at al-Shabaab forsøgte at rekruttere ham. Repræsentanten fra al-Shabaab gav klageren to dage til at møde til en samtale hos dem. Klagerne flygtede dog inden mødet og brød dermed løftet om at møde til samtalen. Al-Shabaab ønskede ligeledes, at klageren skulle betale almisser til dem. Klageren har videre henvist til, at han tilhører en mindretalsklan, som ikke har nogen magt. Klageren har videre til støtte for asylmotivet forklaret, at det er tradition i Somalia, at kvinder bliver omskåret. Han har hertil forklaret, at hans ægtefælle har haft en konflikt med sin mor omkring omskæring for længe siden. Klageren frygter, at der vil blive lagt pres på ham og ægtefællen for, at de skal omskære ægtefællen og datteren. Presset vil blandt andet være fra ægtefællens mor. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive slået ihjel af al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Hun har videre henvist til, at hun frygter, at hendes datter vil blive tvangsgift med et medlem af al-Shabaab. Klageren frygter endvidere, at hun bliver gravid, idet hun risikerer at dø under en fødsel Somalia. Klageren har derudover henvist til, at hun frygter, at både hende selv og hendes datter vil blive udsat for tvangsmæssig omskæring. Klageren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun tilhører en mindretalsklan, ligesom hun frygter at al-Shabaab vil betragte dem som værende vantro, idet hun og ægtefællen har opholdt sig i Danmark, og på denne baggrund slå dem ihjel. Hun har videre forklaret, at dette er almindeligt i Somalia, at piger bliver tvangsgift med mænd fra al-Shabaab. Hun har endvidere forklaret, at hun har haft problemer med hendes tidligere fødsler, da hun kun kan føde ved kejsersnit. Hun har yderligere forklaret, at omskæring er almindeligt i Somalia, og at det handler om religion og tradition. Hun har hertil oplyst, at hun selv ikke selv er omskåret, da hun kunne modstå presset fra sin mor, efter at hendes søster døde som følge af en omskæring. Klageren frygter videre, at samfundet i Somalia vil drille og presse dem, hvis de ikke er omskåret, samt at betragte dem som vantro, fordi de ikke er omskåret. Udlændingestyrelsen meddelte [foråret 2014] klagerne tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klagerne havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaringer om det oprindelige asylmotiv til grund, idet klagerne har forklaret divergerende herom. Klagerne har blandt andet forklaret indbyrdes divergerende om, hvor den mandlige klager blev opsøgt af al-Shabaab, og om hvorvidt den kvindelige klager var til stede. Endvidere har den kvindelige klager under oplysnings- og motivsamtalen forklaret blandt andet, at hendes mand efter samtalen med al-Shabaab kom tilbage efter solnedgang, mens hun under asylsamtalen har forklaret, at han kom tilbage om eftermiddagen. Divergenserne kan ikke forklares med, at den kvindelige klager var højgravid og havde smerter under den første samtale med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klagerne som følge af en konflikt med al-Shabaab vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klagerne vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerenes hjemegn, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Der kan således ikke længere lægges til grund, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det er indgået i denne vurdering, at klagerenes hjemegn er under fortsat indflydelse af al-Shabaab, og at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der i de områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være mere målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab har kontrollen. De forhold, der har begrundet klagernes opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klagerene ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, ligesom de fortsat ikke vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne er modstandere af tvangsmæssig omskæring, og at den kvindelige klager ikke selv er omskåret, fordi hendes far og efter dennes død hun selv har modsat sig det. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund til grund, at klagerne vil kunne modsætte sig tvangsmæssig omskæring af deres datter og af den kvindelige klager, hvis de vender tilbage til Somalia. Den omstændighed, at familien risikerer social stigmatisering på grund af manglende omskæring, er ikke i sig selv asylbegrundende. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. Det beror alene på klagernes formodning, at datteren risikerer et tvangsægteskab. Disse forhold er derfor ikke asylbegrundende. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Det hedder i ovennævnte forarbejder (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) i beskrivelsen af de kriterier for inddragelse af opholdstilladelse, der gælder i denne sag bl.a.: ”2.1.6.1. Tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1. Ved Udlændingestyrelsens vurdering af en udlændings tilknytning til det danske samfund lægges navnlig vægt på varigheden af udlændingens ophold her i landet, udlændingens dokumenterede danskkundskaber og tilknytning til det danske arbejdsmarked samt hvorvidt udlændingen har gennemført en uddannelse her i landet og opnået tilknytning til det danske foreningsliv. Hensynet til en udlændings lovlige ophold kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i cirka 5 år eller mindre, skal som udgangspunkt have gjort en helt særlig indsats for at integrere sig, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år, men færre end 10 år, skal som udgangspunkt have dokumenterede danskkundskaber og have været i beskæftigelse og/eller under uddannelse, før det må antages, at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil virke særlig belastende. Hvis en udlænding har opholdt sig i Danmark i cirka 10 år eller mere, er udgangspunktet, at varigheden af opholdet her i landet indgår med særlig vægt ved vurderingen af, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen herudover har gjort en aktiv indsats for at integrere sig her i landet - også inden for de seneste år - f.eks. via beskæftigelse, dokumenterede danskkundskaber eller deltagelse i foreningsliv med integrationsfremmende aspekter. Kendskab til det danske sprog anses for at være af væsentlig betydning for en udlændings integration og dermed for den pågældendes tilknytning til Danmark. På den baggrund lægges der derfor vægt på beståede prøver i dansk. Hensynet til en udlændings dokumenterede danskkundskaber kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hensynet til en udlændings tilknytning til det danske arbejdsmarked eller en udlændings igangværende eller færdiggjorte uddannelsesforløb i Danmark kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Det indgår dog med særlig vægt ved vurderingen, om en inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende, hvis en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i ca. 3 år eller deltidsbeskæftigelse i ca. 5 år eller har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark og efterfølgende er kommet i relevant beskæftigelse. Hensynet til en udlændings deltagelse i foreningsliv eller fritidsinteresser kan ikke i sig selv føre til, at en opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget. Hvis et mindreårigt barn har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, bliver den pågældendes opholdstilladelse ikke inddraget eller nægtet forlænget, uanset at barnets forældre ikke længere har et beskyttelsesbehov. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på barnets alder, varigheden af barnets lovlige og sammenhængende ophold i Danmark og barnets integration i det danske samfund. Der lægges ved vurderingen betydelig vægt på, om barnet har haft en del af sine formative år - fra ca. 6-7 årsalderen til ca. 15 årsalderen - her i landet. I de formative år tager barnets sociale færdigheder, sproglige kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad form, og barnet etablerer i stadig højere grad selv personlige kontakter og et socialt netværk. … Små børn under 6 år har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund. Børn over 6-7 år har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave her i landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er begyndt i skole her i landet. For større børn over 7 år - herunder eksempelvis børn som først er indrejst nogle år efter fødslen - er udgangspunktet fortsat, at børnene har opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og i denne periode har gået i institution og skole. Dog lægges der i praksis særlig vægt på, om børnene har haft en væsentlig del af deres formative år med skolegang her i landet. Det betyder, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse i praksis undlades under henvisning til større børns selvstændige tilknytning til Danmark, allerede hvis børnene har haft ca. 5-5½ års ophold med skolegang her i landet. …” Klagerne har opholdt sig i Danmark siden den [sommeren 2013], hvor de indrejste med deres ældste barn, som nu er 7 år. Deres yngste barn er født i Danmark og er nu 5 år. Børnene har gået i børnehave, siden kort efter, at familien fik opholdstilladelse [i foråret 2014]. Det ældste barn går nu i 1. klasse. Efter det oplyste taler børnene hovedsageligt dansk og har kun et begrænset kendskab til somali. Den kvindelige klager har [i foråret 2019] afsluttet uddannelsen som social- og sundhedshjælper, og har arbejde som afløser i [kommunen]. Af en erklæring af [foråret 2019] fra [kommune] fremgår, at hun kan blive tilbudt en fast stilling. Den mandlige klager har siden [foråret 2018] haft fast arbejde hos [virksomhed] i [by]. Begge klagere taler godt dansk og samtalen i Flygtningenævnet er foregået næsten uden tolk. Efter en samlet vurdering af klagernes og børnenes forhold finder Flygtningenævnet, at klagerne har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at en udsendelse af dem til Somalia må antages at virke særligt belastende for dem. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, det ældste barn har haft lovligt opholdt i Danmark i mere end fem år, og i denne periode har gået i institution og skole, at børnene kun i begrænset omfang taler somali, at den mandlige klager har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet siden [foråret 2018], ligesom den kvindelige klager har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse og har tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet har i forhold til den kvindelige klager endvidere lagt vægt på, at en tilbagevenden til hendes hjemegn vil være særligt belastende, da hun som kvinde i Danmark har opnået uddannelse og herefter beskæftigelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret 2017], således at klagerne og deres medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/131/CRT
