Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og muslim fra Farsoley i Lower Shabelle-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Madhibaan, subklanen Tumaal og familieklanen [X]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Herudover frygter hun sin ægtefælle, [M]. Endelig har klageren oplyst, at hun frygter, at hendes døtre vil blive omskåret. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab har klageren oplyst, at hendes bopæl blev opsøgt af seks personer fra al-Shabaab i 2014, fordi hun skulle tvangsgiftes med en mand fra al-Shabaab. Tre af personerne var indenfor, mens de andre tre var udenfor. Personerne indenfor talte med klagerens far og fortalte ham, at de havde brug for klageren. Klageren var dog allerede gift på dette tidspunkt, hvilket klagerens far fortalte mændene. Personerne oplyste til klagerens far, at de ville beslutte sig senere. De mente ikke, at klageren lignede en person, som var gift. Omkring 20 dage senere blev bopælen igen opsøgt af mænd fra al-Shabaab. Klageren var hjemme og i gang med at lægge sin datter til ro. Herudover var også klagerens onkel, far og mor hjemme. På et tidspunkt hørte de skud, som ramte klagerens forældre, som befandt sig på terrassen. Onklen havde set gennem døren, at forældrene var blevet skudt og dræbt. Onklen, klageren og klagerens datter flygtede herefter. De benyttede en anden dør end den dør, som forældrene var blevet skudt igennem. De tog hjem til klagerens søster, hvor de efterlod klagerens datter og flygtede videre til Kenya, hvor klageren opholdt sig i 20 dage. Herefter tog klageren videre mod Europa. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin ægtefælle, [M], har klageren oplyst, at hun ringede til [M] i [sommeren] 2017 og fortalte ham, at hun havde fået en ny kæreste, og at hun var gravid. [M] blev overrasket, da han hørte nyheden, da de fortsat er gift. [M] truede herefter klageren med at slå hende ihjel, hvis hun nogensinde kom til Somalia igen. Han truede også med at dræbe klagerens nye mand og datter, som boede hos klagerens søster. I [sommeren] 2017 talte klageren igen med [M]. Han sagde, at han havde stukket klagerens datter ihjel med en kniv, hvilket klageren dog ikke troede på, hvorfor hun tog kontakt til sin søster. Det viste sig, at det i stedet var søsterens datter, som [M] havde slået ihjel. Siden da har klageren ikke talt med sin søster, da hun har mistet forbindelsen til sin telefon. Klageren ved ikke, om søsteren fortsat er i live. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for omskæringen af hendes døtre har klageren oplyst, at hun frygter, at hendes døtre vil blive omskåret, da det er en del af den somaliske kultur, og at døtrene risikerer at blive mobbet og blive nægtet adgang til skolen, hvis ikke de er omskårede. Klageren har endvidere oplyst, at hun frygter døtrene vil dø som følge af omskæring, og at hun selv vil blive udstødt og blive forfulgt af de religiøse mennesker i byen, såfremt hun forsøger at modsætte sig omskæringen af døtrene. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens resolutionsark vedrørende meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, men at klageren under henvisning til daværende asylpraksis blev meddelt opholdstilladelse på grund af den generelle sikkerhedssituation i klagerens hjemområde. Udlændingestyrelsen har [en dato i] 2018 nægtet at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv om konflikten med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab fremstår divergerende og usandsynlig. Klageren har således forklaret divergerende om, hvorvidt Emiren var på bopælen ved den første opsøgning og om, hvorvidt hendes onkel sov ved den anden opsøgning samt om, hvor hun var, da hun fik at vide, at hendes forældre var døde. Der er tillige lagt vægt på, at det fremstår mindre sandsynligt, at Emiren ikke havde undersøgt, om klageren var gift i forvejen, før han fremsatte ægteskabstilbud, ligesom ansøgerens forklaring om den første ægtefælles søsters ageren forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at den første ægtefælles søster skulle opsøge klageren hver anden dag fra 2009 til 2014 for at få klagerens datter overdraget, når opsøgningerne viste sig uden virkning. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren havde en konflikt med al-Shabaab ved sin udrejse. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren på anden vis var profileret over for al-Shabaab. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer at blive dræbt af sin nuværende ægtefælle. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, hun har en asylbegrundende konflikt med sin ægtefælle. Klageren har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun først fik en ny kæreste i Danmark, efter hendes ægtefælle havde meddelt hende, at han ikke længere var interesseret i hende. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan ægtefællen ved en fejl slog klagerens søsters datter ihjel forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Klagerens forklaring om denne del af asylmotivet fremstår i det hele uden detaljer og sammenhæng. Det forekommer i den forbindelse også usandsynligt, at klagerens kæreste, som det fremgår af hans forklaring for nævnet, ikke har kendskab til klagerens datter, søster og nieces forhold. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at klageren i forbindelse med sagen har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes døtre vil blive tvangsmæssigt omskåret. Hun har samtidig oplyst, at hun og døtrenes far er imod omskæring. Klageren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe, hvorfor hun frygter, at døtrene vil blive tvangsomskåret, eller hvorfor hun og hendes kæreste ikke skulle kunne modsætte sig et pres hertil fra lokalbefolkningen. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken klageren eller hendes kæreste har nær familie i Somalia, som vil kunne udøve pres mod familien. Det bemærkes videre, at klageren har forklaret, at hendes søster, som passer hendes ældste datter, også er imod omskæring, og at de to har aftalt, at søsteren ikke måtte lade datteren omskære. Klageren og hendes kæreste fremstod i øvrigt over for nævnet tilstrækkeligt ressourcestærke til at kunne modsætte sig et eventuelt pres fra lokalbefolkningen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og klagerens kæreste er modstandere af tvangsmæssig omskæring. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at de vil kunne modsætte sig dette. Den omstændighed, at familien risikerer social stigmatisering på grund af manglende omskæring af døtrene, er ikke i sig selv asylbegrundende. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå det sociale pres, hvis pigens far også modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Somalia er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Farsoley er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige samt under en vis indflydelse af al-Shabaab - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren, der er født i 1988, indrejste i Danmark [en dato i] 2014. Hun blev meddelt opholdstilladelse [en dato i] 2015. Klageren har bestået modul 1 i dansk prøve I. Hun har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse. Hun har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 11, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/122/JAH
