Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og muslim fra Qurac-Madoobe i Middle Shabelle-regionen, Somali. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen Abgal og familieklanen [X]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til frygt for sin kærestes ægtefælle i Somalia. Endelig har klageren oplyst, at han frygter, at hans døtre vil blive omskåret. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab har klageren oplyst, at hans problemer med al-Shabaab begyndte i 2014. Al-Shabaab slog klagerens far ihjel og klageren vidste ikke, hvorfor faren blev dræbt, men han fik senere årsagen at vide af sin farbror. Klagerens far og al-Shabaab havde haft en konflikt i en periode, fordi al-Shabaab ønskede at hverve faren. En dag, da faren drak kaffe på et spisested, henvendte en ung mand sig til ham. Faren gik udenfor, hvor tre eller fire personer slog ham ihjel. Familien hørte skuddene. De hentede farens lig og begravede ham. Først efter farens begravelse fortalte farbroren om de problemer, som faren havde haft med al-Shabaab. Omkring 25 dage senere opsøgte al-Shabaab farbroren. De sagde til farbroren, at de ønskede klageren skulle tilslutte sig dem. Efter en uge opsøgte al-Shabaab igen familiens bopæl. Denne gang var storebroren hjemme, og da de ikke kunne tage klageren med, tog de i stedet storebroren med. I den forbindelse slog de også farbroren. Al-Shabaab henvendte sig senere på bopælen og oplyste, at storebroren var blevet slået ihjel i kamp, og at de havde brug for klageren, som dog ikke var hjemme. Da klageren kom hjem, fik han at vide af farbroren, hvad der var sket. Han fik også at vide, at hvis han modstod al-Shabaab, risikerede han at blive slået ihjel, ligesom faren og storebroren var blevet. Farbroren rådede ham derfor til at flygte fra landet, hvorefter rejsen blev arrangeret, og klageren udrejste. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin kærestes ægtefælle i Somalia har klageren oplyst, at hans kæreste har en ægtefælle i Somalia kaldet [M], som nægtede at lade sig skille fra kæresten, da hun kontaktede ham telefonisk. Klagerens kæreste fortalte endvidere ægtefællen i Somalia, at hun var sammen med en anden mand, og at de havde fået et barn sammen, hvorefter ægtefællen truede hende og hendes søster. Klagerens kæreste har en datter i Somalia, som opholder sig hos kærestens søster og dennes datter. På et tidspunkt angreb [M] søsteren, men kom ved en fejl til at slå søsterens datter ihjel i stedet for kærestens datter. Til støtte for sin frygt for omskæringen af hans døtre har klageren oplyst, at omskæring er normalt i Somalia, og at døtrene vil blive undertrykt, mobbet i skolen og blive tvangsfjernet af naboerne eller andre. Klageren har videre oplyst, at han frygter, at døtrene vil få problemer med samleje og fødsel, hvis de omskæres. Endelig oplyste klageren, at hverken han eller kæresten ville kunne modsætte sig presset, og at han vil blive slået ihjel, såfremt han modsætter sig de somaliske skikke. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens resolutionsark vedrørende meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, men at klageren under henvisning til daværende asylpraksis blev meddelt opholdstilladelse på grund af den generelle sikkerhedssituation i klagerens hjemområde. Udlændingestyrelsen har [en dato i] 2018 nægtet at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv om konflikten med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab fremstår divergerende og utroværdig. Klageren har således forklaret divergerende om, hvor mange medlemmer af al-Shabaab, der opsøgte ham og om hvorvidt han var hjemme. Klageren og hans ekskone har dertil forklaret indbyrdes divergerende på en lang række punkter, herunder om årsagen til at klageren flygtede, om ekskonen deltog i broderens begravelse og om årsagen til, at broderen blev dræbt samt om antallet og tidspunktet for, at al-Shabaab opsøgte dem på bopælen. Klageren har ikke kunne uddybe konflikten med al-Shabaab eller redegøre nærmere for sine forhold. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren havde en konflikt med al-Shabaab ved sin udrejse. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren på anden vis var profileret over for al-Shabaab. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer at blive dræbt af sin kærestes ægtefælle. Der er herved lagt vægt på, at hverken kæresten eller klageren selv har sandsynliggjort, en af dem eller de begge har en velbegrundet frygt for kærestens ægtefælle. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at klageren i forbindelse med sagen har oplyst, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans døtre vil blive tvangsmæssigt omskåret. Han har samtidig oplyst, at han og døtrenes mor er imod omskæring. Klageren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe, hvorfor han frygter, at døtrene vil blive tvangsomskåret, eller hvorfor han ikke skulle kunne modsætte sig et pres hertil fra lokalbefolkningen. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken klageren eller hans kæreste har nær familie i Somalia, som vil kunne udøve pres mod familien, ligesom det bemærkes, at både klageren og hans kæreste under nævnsmødet fremstod tilstrækkeligt ressourcestærke til at kunne modstå et eventuelt pres fra lokalbefolkningen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og klagerens kæreste er modstandere af tvangsmæssig omskæring. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at de vil kunne modsætte sig dette. Den omstændighed, at familien risikerer social stigmatisering på grund af manglende omskæring af døtrene, er ikke i sig selv asylbegrundende. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå det sociale pres, hvis pigens far også modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Somalia er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Qurac-Madoobe er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige samt under en vis indflydelse af al-Shabaab - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren, der er født i 1992, indrejste i Danmark [en dato i] 2014. Han blev meddelt opholdstilladelse [en dato i] 2015. Klageren har bestået modul 1 og 2 i dansk prøve I. Han har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse. Klageren har haft ca. 1½ års deltidsarbejde i Danmark. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/121/JAH
