Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at klagerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren er sunni-muslim fra byen […] i Gedo-regionen, Somalia, og tilhører hovedklanen Darood og subklanen […] og […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab og af sin ægtefælles familie, fordi han mod svigerfamiliens vilje blev hemmelig viet med sin ægtefælle i juni 2013 og, fordi hun blev gravid i oktober 2018. Klageren har til støtte herfor forklaret, at det er usædvanligt at blive gift på kryds af klanerne, særligt henset til, at klageren tilhører en lille og undertrykt klan. Ægtefællens familie havde forud for ægteskabets indgåelse opsøgt klageren, overfaldet ham og truet med at slå ham ihjel. Klageren blev opsøgt igen på sin bopæl af ægtefællens to brødre og to af hendes fætre omkring november 2013, hvor klageren blev overfaldet og truet på livet. Klageren søgte tilflugt hos sin mors veninde. I mellem tiden blev klagerens mor opsøgt og truet af svigerdatterens brødre. Al-Shabaab anerkendte ikke ægteskabet, idet klageren og ægtefællen blev hemmelig viet. Al-Shabaab anså derfor klageren for at have haft et seksuelt forhold uden for ægteskab. Klageren blev opsøgt af fem personer fra al-Shabaab, mens han opholdt sig hos morens veninde. Klageren flygtede fra morens venindes bopæl. Han blev opdaget af al-Shabaab, som skød efter ham. Klageren skjulte sig i et landbrugsområde i to dage, hvorefter han fik kendskab til, at moren og ægtefællen var blevet anholdt af al-Shabaab. Klageren er i 2016 blevet bekendt med, at hans mor er blevet slået ihjel af ægtefællens familie. Det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at Udlændingestyrelsen ikke har lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen heraf har Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring vedrørende væsentlige dele af asylmotivet fremstod ukonkret og divergerende. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juni 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. I forbindelse med inddragelsessagen har klageren overfor Udlændingestyrelsen ikke ønsket at besvare spørgsmål om sit asylmotiv. Klageren har henvist til, at han lider af PTSD, og at han har søgt at fortrænge oplevelserne i hjemlandet. Der foreligger imidlertid ingen lægelige oplysninger, der viser, at klageren ikke er psykisk og fysisk rask. Klageren har indsendt en begrundet klage, der ikke indeholder nye oplysninger. Klageren har ikke givet møde for nævnet, og da der er således ikke fremkommet væsentlige nye oplysninger, lægger nævnet de samme faktiske forhold til grund, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] december 2017. Af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde tiltræder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia på grund af en konflikt med svigerfamilien eller en konflikt med al-Shaabab vil være i en konkret og individuel risiko for overgreb eller forfølgelse. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i […] og Gedo-regionen er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren, der er en uprofileret ung mand, til […] og Gedo-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i Somalia og har boet i landet, indtil han udrejste som 18-årig. I det klagerens forklaring om konflikteren i hjemlandet er forkastet, må nævnet lægge til grund, at klageren fortsat har familie og netværk i Somalia. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at klageren i henhold til cpr-registeret har været udrejst af Danmark siden februar 2018. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren på nuværende tidspunkt nødvendigvis opholder sig i Danmark. Klageren indrejste i Danmark som 19-årig og har frem til februar 2018 opholdt sig i Danmark i omkring tre år. Klageren taler, læser og skriver dansk og var påbegyndt en adgangsgivende uddannelse Klagerens tilknytning til arbejdsmarkedet har bestået af et studiejob. Klageren har ingen familie i Danmark. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/12/SME
