soma201849

Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører [en klan] og er muslim fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror eller familien til sin afdøde forlovede. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hun fik tilladelse af sin far til at gifte sig med en mand ved navn [O], som hun havde kendt i seks måneder. En aften sad hun og spiste aftensmad med sin familie og [O], da det bankede på døren. Klageren åbnede døren, og hendes farbror, [Y], stod ude foran. [Y] var medlem af al-Shabaab. [Y] spurgte klageren om, hvem hun skulle giftes med og gav hende en lussing. [Y] ville gerne have, at klageren blev gift med hans søn, [M]. [O] trådte frem, og der opstod et skænderi, hvorefter farbroren skød [O]. Klagerens far skændtes også med farbroren, og farbroren skød også klagerens far. Farbroren tog klageren med sig, og hun blev ført hen til et hus, hvor der var tre tildækkede kvinder. Klageren skulle opholde sig i huset, der lå i en form for lejr, indtil [M] kom tilbage fra jihad. Klageren skulle arbejde og hjælpe kvinderne i lejren. Efter nogle måneder så klageren en tidligere nabo, [L], i lejren. Klageren fortalte [L] om sin situation. [L] sagde, at han ville hjælpe klageren. En uge senere fortalte [L] til klageren, at hun ikke skulle lægge sig til at sove den nat, da han ville komme og hente hende, så hun kunne flygte. I løbet af natten bankede [L] på døren, låste den op, og klageren flygtede. Klageren mødte på sin flugt en kvinde, der hjalp hende til Kenya, hvor hun opsøgte sin mors veninde. Morens veninde tog kontakt til klagerens mor, der solgte familiens hus for at finansiere klagerens videre rejse. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet centrale dele af klagerens forklaring om sin konflikt med sin farbror forekommer usandsynlig, og fordi klageren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klagerens forklaring om hændelsesforløbet, da farbroren kom til klagerens bopæl, og klagerens forklaring om sin flugt fra lejren, forekommer usandsynlige. Derudover har klageren forklaret divergerende og udbyggende herom. Blandt andet har klageren under nævnsmødet forklaret, at der kom maskerede mænd sammen med farbroren ind i deres hjem, hvilket klageren ikke har forklaret om tidligere. Klageren har ligeledes forklaret divergerende om karakteren af hendes kontakt til [L] og deres forudgående kendskab, og om hvordan [L] hjalp hende med at flygte. Ved vurderingen af divergenserne i klagerens forklaring har nævnet tillagt det vægt, at det påberåbte asylmotiv vedrører et relativt enkelt hændelsesforløb med få aktører. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund klagerens forklaring om sin konflikt med sin farbror som konstrueret og utroværdig. Som følge heraf tilsidesætter nævnet ligeledes klagerens forklaring om sin konflikt med [O]s familie. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens [hjemområde], er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [sommeren] 2014, således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Ved vurderingen har nævnet særligt lagt vægt på, at klageren, der er statsborger i Somalia, er 32 år og født og opvokset i Somalia, hvor hun har boet indtil sin udrejse i [foråret] 2014. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og har ikke opnået tilknytning til det danske arbejdsmarked eller taget en erhvervsrettet uddannelse. Klageren har heller ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Klageren har modtaget offentlige ydelser i hele perioden for sit lovlige ophold i Danmark. Klageren har bestået Danskprøve 2, har været i praktik i [en butik] i ti måneder og arbejdet nogle timer om ugen som avisbud. Endvidere deltager klageren i møder i [to foreninger]. Endelig har klageren ingen helbredsmæssige problemer. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, kan nævnet heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være at betragte som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/49/MME