Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk reer hamar og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil dræbe ham, idet han har forpurret deres planer om at springe en bombe og herved var skyld i to al-Shabaab-personers død. Klageren har til støtte for sit motiv oplyst, at han i 2008 havde sit eget lille værksted i Mogadishu, der lå over for en AMISOM-militærbase, der husede ugandiske soldater. Klageren udførte forskellige mekanikeropgaver på basen. Frem til [en dag i efteråret] 2008 blev klageren fire gange truet af al-Shabaab, der ville have, at han stoppede med at arbejde på basen. De beskyldte ham også for at være spion. [Denne dag i efteråret] 2008 blev klageren og hans kollega bortført af al-Shabaab, der dagen efter skød hans kollega. Klageren blev tortureret, indtil han indvilligede i at anbringe en bombe på AMISOM-basen. [Fem dage senere] kørte al-Shabaab klageren ud til værkstedet, der lå over for basen. Klageren gik over mod basen med bomben, men da han kom ud på vejen, lagde han bomben fra sig og løb over mod basen, mens han råbte, at der var en bombe. Klageren har videre oplyst, at al-Shabaab skød efter ham, hvorfor soldaterne på basen besvarede ilden og ramte to personer fra al-Shabaab, så de døde. Klageren blev lukket ind på basen, hvor han blev behandlet for sine sår og afhørt om, hvad der var sket. Folkene på basen sagde, at han ikke kunne gemme sig der, og de gav ham 100 USD og kørte ham omkring to km væk fra basen. Klageren udrejste af Somalia omkring en måned senere til Yemen og videre til Saudi-Arabien, hvor han hørte, at al-Shabaab havde opsøgt hans familie og dræbt hans søn. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet må indledningsvis tage stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af klagerens asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at klagerens forklaring er divergerende på en række væsentlige punkter. Nævnet lægger således vægt på, at klageren har forklaret forskelligt bl.a. om, hvorvidt han reparerede biler for de ugandiske AMISOM-soldater. Klageren har til samtalen [i sommeren] 2011 med Udlændingestyrelsen forklaret, at han reparerede biler på AMISOM-basen. Til samtalen [i efteråret] 2016 har han forklaret, at han ikke reparerede biler, men alene indkøbte reservedele, som mekanikerne på basen skulle bruge. Til samtalen [i starten af] 2012 har klageren forklaret, at basen ikke havde deres egne mekanikere, for så ville de ikke være kommet til klageren. Til samtalen [i efteråret] 2016 har klageren også forklaret, at basens mekanikere kom til ham, hvis der var nogle ting, de ikke kunne finde ud af, hvorefter han reparerede bilerne, hvilket han har fastholdt for nævnet. Videre lægger nævnet vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om al-Shabaabs henvendelser. Klageren har til ID-samtalen [i foråret] 2011 forklaret, at al-Shabaab tog klageren og klagerens medhjælper til fange [en dag i efteråret] 2008. Til samtalen [i sommeren] 2011 har klageren forklaret, at al-Shabaab i alt kom fire gange, og de den fjerde gang tog klageren og medhjælperen til fange. Til samtalen [i efteråret] 2016 har klageren blot forklaret, at al-Shabaab kom og tog dem til fange. Nævnet lægger endvidere vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om den bombe, som al-Shabaab ville have, at han skulle bringe ind på basen. Klageren har til samtalen [i sommeren] 2011 forklaret detaljeret om bombens udseende og tegnet den. Til samtalen [i efteråret] 2016 har klageren forklaret, at han fik en pose med sprængstoffer, og at han fik at vide af al-Shabaab, at han ikke måtte kikke i posen. Klageren har forklaret, at posen var tung og forespurgt om, hvordan han kunne vide, at der var sprængstoffer i posen, hvis han ikke kikkede i den, har han forklaret, at han hørte al-Shabaab tale om det i bilen på vej til værkstedet. For nævnet har han forklaret, at han så bomben i bakspejlet, da al-Shabaab kørte han til basen. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at klageren til samtalen [i sommeren] 2011 har forklaret, at han syede de ugandiske soldaters uniformer om, da de skulle tilpasses Somalias varme klima. For nævnet har han forespurgt, om han udførte andre opgaver for AMISOM end at reparere deres biler, forklaret benægtende. Foreholdt at han til samtalen i 2011 havde forklaret, at han også syede tøj for dem, har han forklaret, at naboen havde en systue. Desuden lægger nævnet vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om sin adgang til AMISON-basen, herunder om han fik udstedet et adgangskort, og udbyggende om hvad der skulle være sket efter episoden [i efteråret] 2008, herunder at hans hustru blev voldtaget af al-Shabaab. Endelig lægger nævnet vægt på, at hverken klageres forklaring om en bombe¬eksplosion foran AMISOM-basen [i efteråret] 2008, eller klagerens forklaring om udstedelse af adgangskort til basen og sin færden på basen er bekræftet ved Udenrigsministeriets henvendelse til en repræsentant ved den ugandiske bataljon i Mogadishu i Makka al-Mukamara gaden. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af klagerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven¬tions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser af [to datoer i sommeren] 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Informationen Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han opholdt sig de seneste mange år forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Flygtningenævnet skal herefter, navnlig under hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 5 år og 9 måneder. Han har ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller engageret sig aktivt i foreningslivet i Danmark. Han har gennemført praktik ophold og bestået dansk prøve 1. Klageren er 48 år og har tilbragt de seneste mange år inden udrejsen i Mogadishu. Klagerens børn og tidligere ægtefælle lever i Kenya. Klageren har diabetes og tager to gange daglig tabletter herfor. Derudover har han ondt i ryggen. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham og hans familie, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/30/ATN
