soma2016155

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra […], Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren tilhører Ashraf-klanen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive tvangsgift med et al-Shabaab-medlem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun boede hos sin morbror få måneder forud for sin udrejse af Somalia. En dag tog et ældre al-Shabaab-medlem, Ali, kontakt til morbroren og sagde, at han ville giftes med ansøgeren. Ansøgerens morbror fortalte det efterfølgende til ansøgeren og oplyste hende om, at al-Shabaab var for stærke til, at de kunne nægte Ali at blive gift med hende. Ansøgerens morbror besluttede på den baggrund, at hun skulle udrejse af Somalia. Hun udrejste omkring en uge efter. Omkring 14 dage senere ringede ansøgerens søster, [A], til ansøgeren i Etiopien. Hun oplyste ansøgeren om, at hendes morbror var blevet slået ihjel som følge af konflikten med al-Shabaab. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren og hendes søster, [A], hvis inddragelsessag er behandlet på samme nævnsmøde, har forklaret divergerende om centrale punkter for ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2018 forklaret, at hun fik at vide af sin søster, at deres morbror var blevet slået ihjel af al-Shabaab. Søsteren fortalte også, at drabet var begået, fordi morbroren havde reddet ansøgeren fra at blive tvangsgift med en ældre mand. Ansøgeren har videre forklaret, at [A], der opholdt sig i Danmark, havde fået dette at vide af en nabokone, Nemo. [A] har under sin asylsag ved en partshøring derimod forklaret, at morbroren døde af naturlige årsager, og at ansøgeren fortalte dette, da hun var i Etiopien. Søsteren har videre forklaret, at det var nabokonen Nemo, der havde fortalt [ansøgeren] dette. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun fortalte [A], at Ali, som hun angiveligt skulle tvangsgiftes med, kom fra al-Shabaab. [A] har derimod under sin partshøring forklaret, at hun ikke ved, hvad Ali beskæftigede sig med, men at han var meget kendt i kvarteret i Somalia, fordi han var en af de ældre mænd. Som følge af at ansøgeren forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget i betragtning, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia ikke i sig selv kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger om ansøgerens hjemby, [by] lægges til grund, at hjembyen siden den 22. marts 2014 har været under AMISOM-kontrol. Der kan blandt andet henvises til Kontrolkort PGN: Political Geography Now fra november 2018. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/155/JABP