Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sierra Leone. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk temme og katolik fra Makeni, Sierra Leone. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sierra Leone frygter at blive slået ihjel af poro-samfundet eller fængslet af politiet, da han er eftersøgt. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for poro-samfundet har ansøgeren oplyst, at ansøgerens far og nogle af ansøgerens brødre er en del af samfundet. Poro-samfundet opsøgte hver sæson ansøgeren og spurgte om han ønskede at deltage, hvilket ansøgeren dog afviste. En dag i [sommeren] 2016, sad ansøgeren i nærheden af sin bopæl, da ansøgerens ven [X] henvendte sig og begyndte at skændes med ansøgeren, fordi [X] mente, at ansøgeren havde et forhold til en kvinde. En masse mennesker fra poro-samfundet kom til og hev ansøgeren med væk fra gaden, hvorefter de slog ham. Herefter tog de ansøgeren med til en skov og begyndte at stikke ansøgeren i brystet, så det blødte. Personerne oplyste ansøgeren, at han nu var klar til anden fase af indvielsen, og ansøgeren blev bange. Det lykkedes ansøgeren at flygte og gemme sig i et nærliggende hus, hvor ejeren lod ansøgeren gemme sig. Dagen efter tog ansøgeren til Freetown, hvor han opholdt sig hos sin ven [A] i en måned. En dag dukkede poro-folkene op på [A]s bopæl og pustede pulver på ansøgerens ryg og krop. Ansøgeren blev herefter bevidstløs og da han kom til bevidsthed igen, begyndte det at klø. Da ansøgeren nu kendte til poro-samfundets processer, var hans liv i fare, fordi han kunne fortælle andre om deres hemmelige ritualer, hvilket poro-samfundet ikke ønskede. Ansøgeren fortalte sin mor, hvad der var sket. Moren foreslog, at ansøgeren tog hjem til sin fætter [F], da han kunne hjælpe ansøgeren med at komme ud af landet. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for at blive fængslet har ansøgeren oplyst, at han boede sammen med sin fætter [F]. [F] tog ofte ud om aftenen og kom hjem igen omkring klokken 03. Ansøgeren formodede, at [F] var på diskotek. En dag henvendte nabokvinden sig til ansøgeren og sagde, at [F] var fundet død. Han var blevet stenet, fordi han havde været i besiddelse af menneskedele og det var derfor heller ikke sikkert for ansøgeren at blive i hjemmet. Ansøgeren tog herefter til Bo, hvor han boede hos sin ven [B] indtil de fandt en måde hvorpå ansøgeren kunne udrejse. Ansøgeren tog kontakt til sine forældre, som fandt en mand, [C], der hjalp ansøgeren med at få et visum til Irland. Ansøgerens forældre fortalte også ansøgeren, at politiet havde et billede af ansøgeren, og at han var eftersøgt. Da ansøgerens forældre havde betalt [C] for sit visum, udrejste han via lufthavnen i Lungia. Ansøgeren opholdt sig i Bo omkring en eller to måneder, mens han ventede på, at hans forældre skaffede pengene til [C]. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren på et tidspunkt som 32 årig blev forsøgt hvervet af Poro-Society, men at det lykkedes for ham at undslippe. Det lægges endvidere til grund, at ansøgerens far, der er medlem af Poro-Society, opfordrede ansøgeren til at indtræde i samfundet som ung, men at han ikke har presset eller tvunget ansøgeren til det. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren kunne opholde sig forskellige steder i Sierre Leone i 32 år uden at blive tvunget ind i Poro-Society, og at der således er tale om en enkeltstående episode, hvor Poro-Society tog ham med i skoven og forsøgte at hverve ham. Det bemærkes i den forbindelse, at Poro-Society ifølge baggrundsoplysningerne i almindelighed markerer overgangen fra barn til voksen med et ritual i skoven, og at der ikke er oplysninger i baggrundsmaterialet, som giver belæg for at lægge til grund, at Poro-Society i videre udstrækning tvangshverver voksne og forfølger dem eller slår dem ihjel, hvis de nægter at lade sig hverve eller stikker af som voksne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han efterfølgende blev opsøgt af to medlemmer af Poro-Society, der pustede pulver på ham, så han besvimede og var indlagt i 14 dage, til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om episoden og det efterfølgende hospitalsophold forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer i den forbindelse usandsynligt, at lægerne ikke kunne oplyse, hvad han fejlede, når han angiveligt lå med halskrave og drop på hospitalet. Derudover beror det på ansøgerens egen formodning, at de to mænd var fra Poro-Samfundet, og at det var pulveret, han besvimede og blev syg af. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om episoden ikke selvoplevet. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren kunne bo flere måneder indtil sin udrejse i Freetown og Bo uden at blive opsøgt af medlemmer af Poro-Society. Det bemærkes i den forbindelse, at en af ansøgerens brødre heller ikke er medlem af Poro-Society, og at denne bor og arbejder ved lufthavnen uden problemer. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med Poro-Society. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med myndighederne i Sierre Leone til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren, der var i besiddelse af pas og visum, kunne udrejse legalt af lufthavnen i Lungi, hvilket forekommer usandsynligt, hvis han var efterlyst af myndighederne på samme tidspunkt. De dokumenter, som ansøgeren har fremlagt, herunder billeder og efterlysning af ham selv samt en avisartikel, kan ikke føre til et andet resultat. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfo: Afrika sør for Sahara: Om dokumenter og offentlig forvaltning, juli 2007, at falske dokumenter er meget udbredt i regionen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sierre Leone vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sier/2019/4/JAH
