Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […] Rusland. Ansøgeren har været medlem af organisationen [x], som hun blev medlem af i 1997. Den mandlige ansøger er etnisk ingusjeter og muslim af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke selv været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har hjulpet i forbindelse med den kvindelige ansøgers aktiviteter for organisationen [x]. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Rusland frygter myndighederne på grund af ansøgernes aktiviteter for blandt andet [x], herunder blandt andet aktiviteter med at dokumentere myndighedsovergreb på tjetjenere. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger blandt andet oplyst, at hun har arbejdet som frivillig for organisationen [x], der hjalp tjetjenske flygtninge. Ansøgerens svigerinde, [y], var medstifter af organisationen. [x] arbejdede for at hjælpe flygtninge og for at dokumentere overgreb, som russerne udsatte den tjetjenske befolkning for. Ansøgerens svigerinde bad ansøgeren om hjælp til en række opgaver, som ansøgeren hjalp med, herunder i forbindelse med opbevaring af kassettebånd med dokumentation fra de tjetjenske krige. Efter svigerindens flugt fra Tjetjenien i 2010 blev ansøgerens opgaver mere begrænsede, men ansøgeren havde fortsat opgaver, og ansøgeren blev opsøgt på sin bopæl af myndighederne, som ransagede og stillede spørgsmål om svigerinden. Efter ansøgerens søn ligeledes var udrejst, kom myndighederne også til bopælen og spurgte til ham. Ansøgeren blev i [efteråret 2015] kontaktet af sin svigerinde, der var bekymret for [z], der ligeledes havde været aktiv i blandt andet [x]. [y] bad ansøgeren om at finde [z], og køre hende til Ingusjetien. Ansøgeren opsøgte sammen med den mandlige ansøger [z]. Da ansøgerne kom til bopælen, hvor [z] befandt sig, forblev den mandlige ansøger i bilen, mens ansøgeren gik ind i huset, hvor hun mødte [z]. [z] fortalte om, hvorledes myndighederne havde taget hendes dokumenter og computer, ligesom hun mente, at hun blev aflyttet af myndighederne. Efter mødet med [z] bad ansøgeren den mandlige ansøger om at køre hurtigt væk, men ansøgerne blev stoppet på vejen til Ingusjetien. Ansøgerens mand blev ført over i en anden bil, mens ansøgeren forblev i bilen, og fik en sæk over hovedet, mens hun blev kørt væk. Ansøgeren blev herefter ført til et sted, hvor hun blev slået og skubbet ind i væggen, og hvor hun blev stillet spørgsmål om blandt andet [z] og sin svigerinde. Ansøgeren blev truet, at fik at vide, at hun ikke måtte forlade Tjetjenien, og at man skulle kunne komme i kontakt med hende. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring syv eller otte timer, og blev kørt hen i nærheden af sin bopæl, hvor hun blev smidt ud af bilen samtidig som den mandlige ansøger. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger blandt andet oplyst, at hans ægtefælle, den kvindelige ansøger, udførte humanitært arbejde for organisationen [x], som den kvindelige ansøgers svigerinde, [y], var medstifter af. Ansøgeren hjalp den kvindelige ansøger, blandt andet med opbevaring af dokumentation fra de tjetjenske krige. Ansøgeren følte, at den kvindelige ansøger og han var overvåget, og de blev opsøgt på deres bopæl. Ansøgeren blev også advaret på gaden om at stoppe sin ægtefælles aktiviteter. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han på opfordring fra [y] kørte med den kvindelige ansøger til et hus, hvori [z] befandt sig. Det var den kvindelige ansøger, som skaffede adressen, og som gik ind i huset, mens ansøgeren blev i bilen. Da den kvindelige ansøger kom tilbage til bilen var hun forfærdet, og bad ansøgeren om at køre væk. Ansøgerne blev på vejen væk fra huset stoppet, og ansøgeren stod ud af bilen, og blev bedt om at sætte sig ind i en anden bil, hvor han på bagsædet fik en pose over hovedet. Ansøgeren blev herefter ført til et sted og afhørt, hvor han blandt andet blev spurgt til besøget hos [z] og til [y]. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen slået, og fik blandt andet at vide, at han ikke havde styr på sin kone. Ansøgeren fik at vide, at ansøgerne skulle kunne kontaktes, og at de ikke skulle prøve på at flygte. Ansøgeren blev efter 7-8 timer kørt hen i nærheden af sin bopæl og smidt ud af bilen samtidig med den kvindelige ansøger. Ansøgerne forlod næste dag bopælen og kørte til Ingusjetien, hvor de opholdt sig til [ultimo 2015], hvorefter de rejste videre til Moskva, hvor de opholdt sig indtil udrejsen [primo 2016]. Ansøgerne udrejste legalt på egne udenrigspas fra Rusland via lufthavnen i Moskva. Ansøgernes advokat har anmodet om, at den kvindelige ansøgers svigerinde, [y] afgiver forklaring for nævnet om [x] og om ansøgernes aktiviteter herfor. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen, idet forklaringen ikke vurderes at have betydning for sagens afgørelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres konflikter med myndighederne til grund, idet Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgerne i [efteråret 2015] blev tilbageholdt af myndighederne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende om centrale forhold vedrørende tilbageholdelsen, ligesom forklaringerne har fremstået udbyggende og på flere punkter afglidende og udetaljerede. Flygtningenævnet har i relation til divergenserne lagt vægt på de samme forhold, som er angivet i Udlændingestyrelsens afgørelser af [sommer 2017]. Hertil kommer, at ansøgerne under deres forklaring for nævnet har forklaret divergerende om, hvorvidt de mænd, der angiveligt foretog tilbageholdelsen af dem, var maskerede. Den kvindelige ansøger har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen [i sommeren 2016] og [i sommeren 2017] forklaret, at mændene var maskerede, mens hun for nævnet har forklaret, at mændene ikke var maskerede. Den mandlige ansøger har i asylskemaet anført, at mændene var maskerede og har gentaget dette under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren 2016], mens han under forklaringen for nævnet har oplyst, at mændene ikke var maskerede. Ansøgerne har endvidere for nævnet forklaret afglidende og divergerende om, hvornår og hvor mange gange, de er blevet opsøgt af myndighederne på deres bopæl, herunder også om, hvornår de første gang blev opsøgt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at den kvindelige ansøger har forklaret udbyggende om, de fysiske overgreb, som hun blev udsat for under tilbageholdelsen. Hun har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at hun fik slag, men har først under sin forklaring for nævnet oplyst, at hun blev slået med et rør. Ansøgerne har videre forklaret udbyggende og divergerende om deres aktiviteter for [x]. Den kvindelige ansøger har således under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren 2017] forklaret, at hun var aktiv i [x] fra 1995-2008. For nævnet har hun forklaret afglidende og ukonkret om, hvor længe hun har været aktiv i [x], og hun har først under nævnsmødet forklaret, at hun gennem sit hverv for [x] har haft kontakt til […]. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgerne problemfrit har kunnet opholde sig i Rusland fra [efteråret 2015] til udrejsen [primo 2016], og at de udrejste legalt på egne udenrigspas. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af ovenstående, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, idet bemærkes, at udtalelsen [fra sommeren 2016] fra ansøgerens svigerinde ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2019/2/ajev
